Dato: 14. marts 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn, Høibroplads, 14 Marts 1870.

Kjære Fru Melchior! Saameget har jeg at sige Dem, saameget at være taknemlig for! ja, hvorledes skal jeg begynde. Jeg vil begynde med Begyndelsen, knøtte Brevtraaden fat hvor den slap med forrige Brev som jeg den 25 Februar afsendte fra Brüssel, og, det jeg seer af Deres Skrivelse, er naaet til Dem. Fra Brüssel kom Collin og jeg til Cöln, netop om Søndagen da Carnevalstiden begyndte, den varede i tre Dage og kulminerede om Mandagen. Det var særdeles morsomt! ja ligesaa livligt og broget som jeg har oplevet det i Rom. Næsten alle Byens Folk vare i Udklædning, de dandsede og jublede gjennem Gaderne. Festtoget var meget storartet og jeg var ude at see paa det i over to Timer. Fra Cöln kom vi over Hanover til Hamborg, hvor jeg ingen besøgte uden Deres Hr Broder Simon Henriques, ham saae jeg imidlertid ikke, men derimod hans Frue, de begge to, med Børnene, vilde den førstkommende Onsdag reise over Kjøbenhavn til Götheborg. Jeg var om Aftenen i Opera, kom seent hjem og først til Ro efter Midnat, Morgenen derpaa stod jeg op Kl 4, da jeg med Collin vilde gaae gjennem Hertugdømmerne, træt kom vi ud paa Eftermiddagen til Fredericia, spiiste vor Middag og gik saa ud at see "Landsoldaten" og "Bülows Monument"; det var vaadt og sneesølet, en stærk Havgusse laae over det Hele, jeg kom aldeles hæs og forkjølet hjem, drak noget varmt og krøb iseng allerede halv ni, ogsaa Collin lagde sig. Vi sov; da bankede det paa Døren, Klokken kunde være 10; ideligt bankede det, jeg foer op, aabnede Døren, der stod Værten og meddeelte, at den borgerlige Sangforening var her for med Sang at byde mig velkommen, det var smukt og venligt af de gode Mennesker, men i første Øieblik blev jeg ganske fortvivlet, kunde ikke finde mine Klæder, sprang om paa Gulvet, Collin gjør det ganske morsomt efter, og nu maatte jeg ned med glad Ansigt; Søvnen sad mig i Øinene; der blev sjunget tre Sange, man siger at de vare af mig, jeg veed det ikke, saa søvnig var jeg. Jeg udtalte min Tak, skyndte mig op og sov strax til den lyse Morgen. Det var Indtrædelsen i Hjemmet. I Odense blev jeg et heelt Døgn over, ind paa den følgende Morgen. Det var Onsdag jeg blev, men i det travle Reiseliv forvexlede baade Collin og jeg Dagene, vi troede det var Torsdag. Begge kom vi efter Middagsbordet hos Biskop Engelstoft til vort Værelse, der laae et Telegram, det var fra Deres Mand, en hjertelig Hilsen og Meddelelse om at han reiste Fredag og Spørgsmaal om hvor vi kunde mødes. Jeg svarede strax, idet jeg vilde reise Dagen derpaa, "reiser imorgen Fredag

Klokken 10 fra Odense, Overfarten paa Beltet uvis, vi mødes i Nyborg eller Korsøer &" - "Hvorfor sætter Du imorgen," sagde Collin, "naar der staaer Fredag er det jo tydeligt nok og eet Ord mindre." Jeg slettede imorgen ud og Telegrammet gik. Næste Formiddag vare vi i Nyborg og afventede paa Banegaarden Toget fra Kjøbenhavn, men der var ingen Grosserer Melchior med. Ingen havde seet ham. Om Eftermiddagen tog jeg Vogn til Slipshavn og gik efter Klokken 6 over Beltet; først henimod 8 naaede vi Korsøer, hvor jeg blev og var nede ved Aftentogets Ankomst, men Deres Mand var ikke med; jeg blev noget ængestelig frygtede at han eller Fru Johanne var blevet syg. Næste Morgen gik jeg med det tidlige Tog; ved Ringsted krydsede jeg det Tog som kom fra Kjøbenhavn, jeg tænkte ikke at Deres Mand kunde være med og øieblikkelig saasnart jeg naaede Byen og havde faaet to Smaaværelser i Hotel d'Angleterre, skyndte jeg mig hen til Høibroplads, De kan nok tænke Dem min Overraskelse, og særligt min Bedrøvelse over at Feilen egen[t]lig laae hos mig! - Deres Mand havde endnu før sin Afreise sendt mig et Telegram til Odense, det fik jeg da i Kjøbenhavn men først ud paa Eftermiddagen, da jeg spurgte hos Collins. Jeg fornam igjen det levende Beviis paa Deres Mands mageløse Venskab og Godhed for mig; den særdeles Opmærksomhed og Betænksomhed, han saa rigelig øver. Jeg skulde ikke tage ind i et Hotel men fløtte ind i hans to Stuer paa Høibroplads og blive der 4 à 6 Uger. Deres Svoger Hr Moses Melchior, sagde mig det ved Besøget, jeg tog derimod, men da jeg kom ned paa Gaden, følte jeg mig forlegen derved, betænkte Situationen. Jeg gik op til Deres Jomfru og sagde hende ganske aabent at jeg dog foretrak at boe i Hotel, thi jeg vilde nødigt gaae ud om Morgenen at drikke Kaffe og om Aftenen trængte jeg ogsaa til lidt Smørrebrød, blev jeg hjemme! "men alt dette kan De ypperligt faae her og det er ogsaa Herrens Mening!" ja da jeg hørte det, jeg fortæller det ligefrem, blev jeg beroliget og glad, thi helst vilde jeg boe i de rummelige, solbelyste Værelser. Jeg blev to Dage i Hotellet og fløttede ind, igaar Eftermiddag, i det kjære, hyggelige Hjem, men hvor der dog er underlig tomt! ude er det mange Graders Frost, Isen ligger tyk paa Vandet, men Solen skinner med varme Straaler ind i den varme Stue; Deres og Deres Mands Billeder see halv smilende, halvt alvorligt ned til mig; paa Bordet staaer en Blomster Bouquet der, som jeg hører, er bragt af Deres Svoger. I Dag har jeg havdt Besøg af Grev Frijs, iaften er jeg bedt til Bal hos den unge Scavenius og imorgen ligesaa hos Kammerherre Haffner, men jeg sidder halvt i Qvarantaine, jeg sidder tandløs , mine kostbare Tænder ere hos Voss; jeg har først Haab om imorgen at blive heelt Menneske igjen. Strax, medens jeg var i Hotellet skrev jeg til Deres Mand, Brevet er gaaet til Paris poste restante, gid at det der maa have naaet ham; han indtræffer vel i Algier samtidigt med denne Skrivelse, den han maaske læser og fornemmer mit Haandtryk og min hjertelige Tak. Men nu kommer jeg til en anden øm Sag, som ret ligger mig paa Hjertet, at De ikke har faaet Brev fra mig i Anledning af Deres Fødselsdag. Det er utaknemligt, uret, ganske hæsligt! undskyldes kan det ikke, men jeg kan forklare Sagen. De skulde have Brev fra mig paa Deres Festdag, og som De nok veed, ikke af Høflighed, men af inderlig Glæde og Deeltagelse; jeg har en Almanak hvori er opskrevet Venners og Veninders Fødselsdage, den havde jeg glemt at faae med. Jeg havde et Par Gange Fødselsdagen i Tanke, men huskede ikke Dagen, kun det at den kom før min Fødselsdag; jeg var temmeligt vis paa at det var i Martz, og jeg overfløi da den 16 Februar, den jeg tilbragte i Paris og, som jeg seer af mine Optegnelser, netop da tilbragte med Tanken, om ikke paa Dem, saa paa Deres nærmeste kjære; jeg skrev da til lille Thea og lagt Brev deri til Fru Johanne der skulde modtage det paa sin Fødselsdag. De berører saa mildt og venligt Deres Skuffelse at De ikke fik Tegn paa at den 16de var i min Tanke! hvor jeg er kjed og bedrøvet, uagtet jeg veed at der hos Dem ikke er Skygge i Sindet over min Utaksomhed, men at jeg skal tage feil af Dag og Tid, baade med Hensyn til Dem og Deres Mand, hvad Telegrammet angaaer , er isandhed for galt. Jeg er imidlertid glad ved at være kommet hjem, gladere end paa hele Reisen. Det er rigtignok endnu stræng Vinter, men jeg synes næsten som om jeg var paa Alpevandring, oppe i Sneen, naar jeg vil, kan jeg stige ned i Dalen og finde Foraar. Hartmann er meget opfyldt af min Foraarssang og komponerer den for flere Stemmer og heelt Orchester, Folk synes at det er det bedste lyriske Digt jeg har skrevet i mange Aar. At Hertz's Død betog mig en Deel, vil De forstaae, vi vare i de ældre Aar saa venligt mødtes og i Paris fik jeg et smukt Brev fra ham, det sidste. Da jeg nu paa Hjemreisen var i Hamm, læste jeg i Avisen at han var død. Jeg nedskrev strax fire Stropher som jeg sendte Bille, de have staaet i Dagbladet:

H. Hertz.

I Kunstens Hal nu vaier Sorgens Fane,

Hvor Dine Rigdoms Caravaner drog.

Farvel! flyv hen, Du Sangens sjældne Svane,

Du hævded Danmarks Navn og Danskens Sprog.

Tak for Deres prægtige Brev, det var som et Stykke af 1001 Nat var lagt deri, Havet lyste, Lamperne lyste, Blomsterne mylrede frem i det varme Solskin, jeg fik et Øieblik Længsel efter det skjønne Algier, men jeg jog den bort og tænkte paa hvor godt jeg har det i Hjemmet, hvor Solskinnet kommer fra Hjerter og Øine. Hils Deres Mand og Døttrene fra Deres taknemlige

H. C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad