Dato: 24. marts 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn, Høibroplads, 24 Marts 1870.

Kjære Fru Melchior! Mit forrige Brev, afsendt den 14de, vil jeg haabe er naaet til Dem, og hvad jeg endnu mere ønsker at Deres Mand, i bedste Velbefindende, er indtruffet, ja er i Algier idet jeg her hjemme skriver dette. Vi have i Dag Solskinsveir og der er en Beaandelse af Foraaret i Luften, men Kanalen udenfor er belagt med Iis, der ligger Snee paa Slotspladsen, og nu de seneste Dage have vi gaaet og æltet i Sneen. Folk som møde mig, sige, med Beklagelse, "det er jo ret uheldigt at De skal finde saa slem Vintertid her i Hjemmet!" men jeg svarer: "her er ikke stort koldere end jeg har prøvet det ude og her er jeg glad og har det deiligt". Hvor kan dog Stuen blive varm, her er hyggeligt og godt; det jeg særligt skylder Deres Mands venlige Opmærksomhed. Jeg føler mig saa særdeles glad og hjemlig i Deres Huus; Blomster har jeg faaet af Deres Hr. Svoger Moses Melchior og af Fru Hirschsprung. Jeg er daglig udbudt, har allerede paa min Maade, været paa 2 store Baller, hos Ministeren Haffner og hos Grev Fritz Moltke-Bregentved, næste Onsdag er jeg hos Grev Frijs-Frijsenborg. Iforgaars var jeg hos Kronprindsen, der viiste mig flere smukke Sager, deilige Træ-Udskjæringer; ja han boer nydeligt! Igaar spiiste jeg hos Kongen i Dag skal jeg til Taffels hos Enkedronningen og hver Dag fremdeles i de første 8 Dage ventes jeg i stort Selskab. Hvad dog et Menneske kan holde ud! jeg fortæller Alt dette for at De kan høre at jeg ogsaa, paa en Maade, ligesom De og Døttrene, er revet ind i Selskabslivet og at Alle herhjemme kappes om at vise mig Velvillie og Opmærksomhed. Jeg er dog et Lykkens Barn! kan det bare vare ved! jeg troer altid "nu er den Historie ude", og saa bringer næste Dag, næste Uge og Maaned altid noget nyt Godt og Velsignet. Maa jeg nu bare kunde bære de tunge Tider naar de komme. Min Foraarssang har tiltalt Dem, det har ret glædet mig; Professor Hartmann er meget opfyldt af den, han komponerer den for flere Stemmer og stort Orchester; den vil blive opført i Musikforeningen, dog neppe i dette Foraar. Jeg har skrevet en lille Historie: Livet er det deiligste Eventyr, det er skrevet ved Deres Bord, i Deres Stue, i det jeg ret følte det Livsens Solskin Vennerne forunde mig. Solen selv skinnede ude fra ind i Stuen og Deres og Deres Mands Billeder saae mildt ned til mig. Stundom, især i Morgenstunden, besøger Deres Svoger Hr Moses Melchior mig; jeg tilbragte forleden en livlig Middag hos ham og hans Søster, Moltke-Hvitfeldt var med. Thea besøger mig jævnligt naar hun skal ind at spille, Emil og Carl have ogsaa glædet mig med et Par venlige "god Dag". Carl er blevet meget stor; De finder næsten en heel udviklet ung Mand i ham, naar De kommer hjem. "Dagbladet" seer De jo, De veed altsaa om de uhyggelige Scener i Folketinget, her er megen Tale om denne Sag, ligesom i Anledning af Bergsøes Angreb paa Etatsraad Steenstrup; dette stod i illustrerede Tidende og da Steenstrup svarede med Vrede og Foragt har Bergsøe, Punkt for Punkt gjennemgaaet sit Angreb, det er klart og roligt skrevet, jeg vil ønske at Steenstrup maa kunde modbevise det. De vil i Berlings Tidende kunde følge den hele Sag. Det er et eget Træf, at de to Brødre Steenstrup saaledes samme Dag komme for Orde. Topsøe vilde nok reise med sin unge Kone, Gud veed nu om han kommer afsted før hans Sag er drøftet og sluttet. Det er hæsligt med al den Strid, og værst naar man gaaer over Skjønheds Linien. Det nye Stykke af Clara Andersen: "Hr Grøns Fødselsdag" er smukt og underholdende, første Akt kun falder lidt bred, og Stykkets Opløsning er ikke ganske behændig, ja lidt uskjøn. Forleden jeg var i Rosenvænget gik jeg ind i Haven ved "Rolighed" og glædede mig ved at see den forvandlede Bygning, gid De og Deres ret føle Dem lykkelige der, som i den gamle; i Juli tænker jeg mig boe De der, i Juli haaber jeg at De seer mig under det gjæstfrie Tag, til den Tid er min Opholds Plan saaledes lagt; jeg bliver som Deres Mand forunder mig til mod Udgangen af April, i Værelserne paa Høibroplads, er til den Tid endnu Vinter og mine landboende Venner, Grev Holsteins eller Fru Scavenius endnu ikke fløttede til deres Gaarde tager jeg hen i et Hotel, til jeg hen i Mai kan komme paa Landet og bliver da, riimeligviis paa Basnæs og Holsteinborg til Juli. Min Musa som ikke besøgte mig paa Reisen er jo nu igjen hos mig og, som jeg ovenfor har sagt, har fortalt "Livet er det deiligste Eventyr", jeg tænker at i Skovmærke- og Jordbærtiden klinger andre glade Historier og Sange ud i Verden. Flyv nu ret glad og lykkelig med Deres Mand og Børn om i Afrikas Foraars Sol, viis ham al den Farvepragt og solbelyste Deilighed De der, nu som hjemme, veed. Det havde været godt om jeg havde taget en rask Beslutning og draget over Havet derhen, men Havet saae i denne Vinter saa truende ud, det ligesom istemte en varslende Dødssang. Jeg havde ude altid en Følelse af at noget Ondt vilde hænde mig at jeg aldrig gjensaae Danmark; underligt nok, flere af mine Veninder her hjemme sige, at de havde en lignende Tanke og ere nu glade ved at jeg er her. De udsætter det jo ikke længe med at skrive? Jeg længes efter Brev, men endnu mere efter Dem Alle. Hils Deres Mand, Frøken Louise, Harriet og Anna.

Deres taknemlige

H. C. Andersen.

Tekst fra: Niels Oxenvad