H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Dorothea Melchior 16. april 1870

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 16. april 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 16 April 1870.

Kjære Fru Melchior! Det er ikke mange Dage siden jeg sendte Brev til Deres Mand, det maa nu være naaet Algier, men i Dag føler jeg Trang til at skrive igen, skrive til Dem, uagtet jeg intet Nyt veed, ikke engang kan mælde at Vaaren er kommet. Vel er Isen drevet bort og Sneen smæltet, men det fryser jævnligt om Natten, Vinden blæser kold og knugende, Træerne staae bladløse, ikke en Knop er at see, og med Skovbunden er det ligesaa fattigt. Det er en lang Vinter, doppelt lang for mig, der troede at overflyve den, Vinteren har jeg fornummet fra October til nu midt i April og den vil holde ud flere Uger endnu. Jeg begynder at længes efter - ikke at reise, men at fornemme de varme Solstraaler, see igjen de grønne Spirer, være i det Frie; men man kan døe mange Gange før den Tid kommer og Død og "Gammelhed" tænker man paa naar man ideligt føler Tryk af Legemet; denne Gang er det jo rigtignok et fremmet Legeme, kunstige Tænder, der generer mig, men det er en vedvarende Tortur, paa femte Uge lider jeg endnu, man lider som Barn, naar man faaer Tænderne, man lider som Gammel, naar de gaae og man ikke vil vise sin Mangel for Verden. - Meget fortryder jeg at jeg ikke tog Bestemmelse til at gaae over Middelhavet og blevet i Algier til disse Dage og da først, maaskee i Selskab med Deres Mand, i Mai at reise hjem til Danmark,men jeg tog Bestemmelse mod Nord og ikke mod Syd. Hyggeligt og godt har jeg det vel i Kjøbenhavn, det maa jeg takke Deres Mand og Dem for, men her er tidt noget underligt trist, naar jeg om Aftenen, som altid, sidder ene i Deres Værelser, Alt staaer der som i de tidligere Dage, selv Blomsterne prange friske og duftende, Portrætterne see med milde stumme Ansigter ned paa mig, men det "Egentlige" i Huset ,"Livet" er borte. Jeg savner Dem, Deres Mand og Døttrene; i hvor godt jeg har det, her er dog ikke "Huset paa Høibroplads."Jeg kan ret føle og forstaae hvor endnu mere tomt og eensomt det maa have været for Deres Mand, de Maaneder han levede alene her, medens De og Døttrene sad i Africa. Naar De faaer dette Brev har De vel af Aviserne seet at Salget af de vestindiske Øer ikke vil finde Sted. Kongressen har aldeles forbigaaet Spørgsmaalet om Kjøbet. Forleden var jeg til Middag hos Geheimeraad Fenger, det var nok en Middag til Ære for Dr Meyer og hans Frue (forrige Fru Emmerson), han kom, men ikke hun, idet hun ligger af Meslinger . Disse grasserer en Deel. Et nyt Stykke: "et rigt Parti", er antaget ved det kongelige Theater; som Forfatter nævnes Fru Magdalene Thoresen. Den forrige Skuespiller Eduard Hansen anlægger et nyt Theater paa Nørrebro, der skal gives Vaudeviller og Farcer. Man siger at Skuespiller Madsen med sin Frue (forrige Fru Recke) gaae til Casino-Theatret. Breve fra og til H. C. Ørsted ere udkomne og intereserer meget. I Søndags blev den yngste Frøken Puggaard konfirmeret, man siger at imorgen (Søndag) skal hendes Forlovelse med Brøchner (?) offentligtgjøres, om det er sandt veed jeg ikke. Jonas Collin har udgivet sin Priisafhandling: "Danmarks Frøer og Tudser" som ikke fandt Paaskjønnelse hos Steenstrup, denne faaer nu i det Trykte flere Sidehug; der er i det Hele et stort Røre hos Naturvidenskabens Dyrkere; Bladene svulme med Kampraab, for Øieblikket er det Bergsøe der hugger til Steenstrup som forsvares af Hr Wallö, Forfatteren til de morsomme Parodier paa Grundtvigs Versemaade. - Udstillingen besøger jeg jævnligt; her ere smukke Ting, særligt maa fremhæves de to af Bloch,"den forstyrrede Søvn" og "Munken". De kjender vel det sidstnævnte, det første er en Scene foran en Seng hvor den opvaagnende reiser sig ærgerlig idet en And ved sit Skraal har vakt ham, Anden er imidlertid i sin lovlige Ret, thi den klemmes om Benet af en stor Hummer der er faldet ud af Kurven hvor de gloende gabende Fiske ligge. Fru Jerichau, der forresten har stor Dygtighed synes mig uheldig med Portrættet af Dronningen af Grækenland, det seer ud som var det lavet af Rosenblade, dyppede i Flødeskum. Men Papiret slipper! hjertelige Hilsener til Deres Mand og Børn.

Deres taknemlige

H. C. Andersen.

Tekst fra: Niels Oxenvad