Dato: 15. maj 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 15 Mai 1870

Kjære Fru Melchior! Idet De forlod Algier har De vistnok modtaget Brev fra mig; hvor dette, jeg nu skriver, vil naae til Dem veed jeg ikke; særdeles længes jeg efter at høre Deres Reiseplan, eller rettere hvor de forskjellige Ophold blive. Jeg har forstaaet at De nu gaaer til Montreux, men hvor længe bliver De der og naar indtræffer De i Ems - dette sidste gad jeg særligt vide, ligesom ogsaa i hvor lang Tid De bliver der; thi var det Tilfældet, som jeg har en Formodning om, at De maaskee slet ikke kommer hjem og bliver her, men følger med Anna igjen i Vinter-Ophold, da, i hvor lidt Lyst jeg har til at reise hjemmefra, tager jeg tilvisse til Ems for dog i nogle Dage at være sammen med Dem og Deres Døttre, helst samles jeg rigtignok med Dem i Danmark. Jeg forlader i denne Uge Høibroplads og tager ud til Fru Scavenius og der haaber jeg at erholde Brev fra Dem: Basnæs ved Skjelskjør ; deri siger De mig, saa nøie De kan, Ophold og Hjemreise, saaledes som den stiller sig for Dem og Døttrene. Jeg har nu efter omtrent i 6 Uger at have lidt meget i Tænderne, faaet det godt med Hensyn til disse, men det lange kolde Foraar, den iskolde Blæst har jeg ikke forvundet i Lemmerne. Nu er Skoven saa temmelig grøn og i denne Uge fløtte mange Familier paa Landet. Hr Topsøe og Frue ere, troer jeg, i Dag reist til Udlandet og blive nok en længere Tid i Genf, De er istand til der at møde dem.- Eckardt reiser til Passionsfesten i Oberammergau ; en midalderlig Fest, som jeg for ti Aar siden skrev om; De erindrer, det er hvert tiende Aar dette særegne Skuespil gives, (i en lille bayrisk By nogle Miil fra München), jeg nævner det, dersom De maaskee fik Lyst at komme der, nærmest fra Schweitz derhen er over Lindau og Hohenschwangau troer jeg; dog er der koldt i disse Bjerge og altsaa ikke Stedet for den kjære Anna, men maaskee Deres Mand seer paa Hjemfarten dette forunderlige bibelske Skuespil, som har en ganske egen Tillokkelse. Gjør ham dog opmærksom derpaa. I Fredags var det den gamle Digter Hauchs Fødselsdag han blev 80 Aar; jeg aflagde hos ham et Besøg, der syntes at fornøie ham, han talte saa livlig og ungdomsfrisk; opad Dagen fik han en smuk Hædersskrivelse fra Studenterforeningen, og senere et Telegram fra Munch i Norge. Ud paa Eftermiddagen besøgte han Øehlenschlægers Grav og var veemodig stemt, han meente at han snart fulgte ham og bad om da at maatte hvile ved Øehlenschlægers Fødder.

Efter at have skrevet Ovenstaaende, var jeg til Middag hos Deres Broder Hr Martin Henriques, da kom Deres Brev til hans Frue, det blev læst høit for mig og jeg takker Dem for de Hilsener til mig der var lagt ind deri. Deres Svigerinde var særdeles glad for Brevet, og Alle talte vi med glad Længsel efter at samles med Dem. Hele Selskabet kjørte derpaa ud i Frederiksberghave, som nu staaer foraarsgrøn, Tivoli blev aabnet for første Gang iaar; jeg tog imidlertid hjem paa Høibroplads, mine Tanker fløi til Dem i det skjønne Algerien, hvor jeg saa smaat nu længes efter at komme, Deres livfulde Skildringer have givet mig stor Lyst der til, var kun ikke Veien saa lang og Middelhavet laae imellem. Deres Svoger Hr Moses Melchior, taler stundom næsten som afgjort, at vi to skulle næste Aar reise til Amerika, "mit Hjerte sidder i min Hals!" naar jeg tænker derpaa. Jeg bliver vist paa det Tørre. Den danske Konsul Christensen (General) er her fra New York i Besøg.-

Skulde dette Brev naae til Dem i Marseille, da faaer De det i det samme Hotel hvor jeg altid boer; paa Udreisen ifjor havde jeg Værelse paa første Sal ud til Baggaarden, men paa Hjemfarten med Collin boede jeg paa anden Sal ud til Hovedgaden, maaskee boer De samme Sted. De kjender vel Omegnen af Marseille, ellers vil jeg der anbefale Dem en smuk Tour til Vogns som jeg gjorde, nemlig gjennem den offentlige Have og om af Via della Cornice ind ved Havnen. Hils nu paa det kjærligste Deres Mand ligesom Frøken Louise, Harriet og Anna! meget længes jeg efter Dem Allesammen.

Deres taknemligt hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Niels Oxenvad