Dato: 23. maj 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjelskjør den 23 Mai 1870.

Kjære Ven!

Løverdags, saaledes som jeg havde bestemt, forlod jeg Kjøbenhavn og kom herud til Basnæs. Jeg var oppe Klokken fire, stod paa Banegaarden, lidt over sex og naaede, over Korsøer, hvor Vogn ventede mig, Basnæs. I Vogn med mig, fra Kjøbenhavn til Sorø, var jeg sammen med flere Bekjendter, Holstein-Holsteinborg, Neergaard, Wedel og Schack; jeg talte i Ringsted med Grevinde Frijs som med Døttre tog til sin Datter paa Gisselfeldt og venligt indbød mig, om det ikke krydsede mine Reiseplaner, at komme til Frijsenborg i Sommer; endnu veed jeg ikke hvorledes det stiller sig og længes efter Brev fra Fru Melchior for at erfare hvorlænge hun med sine Døttre blive i Ems. For Øieblikket er her paa Gaarden kun Fru Scavenius og hendes Søn, Eieren af det Hele, Otto Scavenius, han skal om et Par Uger over til Jylland og ligge i Leiren, han er nu Underofficeer. For­uden mig er her den unge Mogens Frijs, som jeg synes godt om, han skal allerede i denne Uge til Kjøbenhavn, være Soldat og ligge i Casernen, det vil være en stor Forandring i hans Liv. Jeg lagde hos Jonas et tydsk Exem­plar af mine samlede Eventyr, som Professor Schütte ..., (ja hvorledes skriver han sit Navn ?) lovede mig at tage med til Kaulbach i München; jeg lægger her et Par danske Ord, i dette Brev, med Bøn om at De vil gjengive disse paa Tydsk og sende mig, for at jeg kan afskrive samme og sende tilbage for at lægges ved Bogen, at Kaulbach, om han er i München, kan vide hvem der er Overbringeren. Nu tager De vel i denne Uge til Hellebek, Veiret er rigtignok i Dag koldt, men i forgaars og igaar var det aldeles sommerligt, Skoven er deilig grøn, Kornet groer høit og der mylrer Blomster frem. Igaar havde vi for resten en fæl tør Brandtaage, der faldt for Brystet; i Dag fryser jeg lidt. Himlen er graa, Søen ligger bly tung. Igaar hørte jeg Kukkeren, jeg spurgte ham hvorlænge jeg skulde leve og han kukkede kun to Gange, altsaa kun leve i to Aar, det syntes jeg for kort og bad den strax kukke om og da kukkede den 12 Gange, naa det var der dog Mening i. Hils Deres Kone, Jonas og Louise, den sidste tør jeg ikke bede om Brev før Ei­nard sætter mig ind i Bank-Stilen, det jeg kunde fristes til skeete, thi saa forstod jeg at læse, men vil Een af de to Andre forunde mig en Glæde, da faaer jeg vel et Par Ord fra dem.

Hjerteligst

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm