Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 1. juni 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Mathilde Ørsted
Sprog: dansk.

Basnæs den 1ste Juni 1870.

Kjære Frøken Ørsted!

Forrige Løverdag, i den tidlige Morgen forlod jeg Kjøbenhavn og naaede herud til Basnæs allerede før Kloken 12 om Middagen, Veiret var smukt, Skoven grøn, jeg hørte Kukkeren og spurgte den hvor mange Aar jeg skulde leve og den kukkede kun to Gange, det fandt jeg at være for kort en Levetid og bad den kukke om igjen, saa kukkede den 12 Gange, det var der da Mening i og nu veed jeg det. Senere har det været koldt og oftest graat Veir, jeg er ikke tilfreds der med, men maa finde mig deri. Nu er Mai forbi, nu kommer snart Brevene fra H.C. Ørsted, disse glæder jeg mig til, som jeg glæder mig til Solskinnet der maa komme; jeg bliver her paa Basnæs Pintsen over og alle Breve til mig gaae her hen over Skjelskjør, selv om jeg var reist herfra til Holsteinborg, Postmesteren veed / altid hvor jeg er. Fra Holsteinborg reiser jeg muligviis til Frijsenborg og tænker da at lægge Veien over Weile, der seer jeg da Dem og Deres Moder, ligesom jeg ogsaa da faaer Leilighed til at takke Deres Hr Broder og hans Kone fordi de ved Telegram lod mig fornemme at de erindrede mig den anden April. Igaar fik jeg Brev fra Deres Svoger, Kammerherre Dahlstrøm, han følger min Reiseplan, kun at han lader Tyrol fare for at Opholdet ude ikke skal overskride 6 Uger; han gaaer fra Wien over Triest, Venedig og Mailand, Simplonveien ind i Sc hweiz og hjem. Afresen fra Aalborg bliver i de sidste Dage af Juni. De veed maaske tidligere end jeg vidste det, denne Reiseplan. De og Deres Moder flyve vel snarligt til Weyle? Gid det maa bekomme Dem begge vel, morsomt var det, om jeg, som sagt, fik Dem at see derovre, en Dagstid bliver jeg der da altid. Jeg er i en stor Brev-Gjæld til Venner i Ind- og Udlandet, Udbetalingen tager endnu min meeste Tid, jeg har saaledes ikke skrevet Noget / af forhaabentligt varigere Indhold. Melchiors ere nu naaede til Ems, der er meget koldt skrive de og Hr Melchior havde paa Overfarten fra Africa til Europa, det Uheld, i haardt Veir, ved Skibets stærke Bevægelse, at glide ned af Sophaen hvor han sov, at støde Skinnebenet; jeg selv veed bedst hvor langvarigt det gaaer med at faae det helbredet. Collins er nu fløttede til Hellebæk og leve der for at faae fuldført og udstyret Deres nys opførte Huus, der ligger noget eensomt, men særdeles smukt, tæt under den mægtige Banke ved Sundet, og nær den kilde Collin har skjærmet og indhegnet. Før jeg reiste gjorte jeg Bekjendtskab med General Christensen fra New-York, en høist elskværdig Mand der havde noget sympathetisk Tiltrækkende, vi vare sammen hos General Raasløffs. Eckard forlader vist i Dag Kjøbenhavn for at besøge sine Venner ved Burgtheater i Wien; Alle flyve ud, jeg flyver jo med, men mellem de som blive / indenfor Landets Grændser. Jeg har herude endeligt læst Ewalds: Svenskerne paa Kronborg, flere af Tidsskildringerne have tiltalt mig, men i sin Heelhed har Bogen dog ikke fyldestgjort mig, det samme er Tilfældet med Goldschmidts: Ravnen, Naturskildringerne her ere sande, den gamle Jøde udmærket, men Meget i den Bog er mig ikke ganske sandt, og den "udmærkede Stiil", Bog-Anmælderne udtrompete[re] kan jeg ikke fornemme, ja et Par Gange komme "Tale-Sætningerne" mig ikke naturlige". - Bring min hjertelige Hilsen til Deres Moder, for hvem De jo læser denne Skrivelse; Deres Søster Fru Scharling og hendes Børn vil De hilse, ligesaa Deres Broder og hans Fortræffelige Frue. Nyt har jeg ikke at mælde, Dagene herude flyve imidlertid hurtigt hen, just ved denne Mangel paa Afvexling. Jeg drikker min Kaffe om Morgenen, skriver Breve indtil Frokosten kalder, læser saa til Middags Tid, spadserer da og læser saa høit før det er Tid at gaae til Hvile, det er saa Dag paa Dag. Hils Deres tro, venlige Pige og tænk med sædvanligt Sindelag paa

Deres hengivne

H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilm 82, 116-18)