Dato: 13. juni 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

667. Til Henriette Collin.

Basnæs ved Skjelskør den 13 Juni 1870

Kjære Fru Collin !

Igaar overraskedes jeg med et lille Brev fra Theodor; i samme over­raskedes jeg ogsaa ved følgende Meddelelse : »Jette forandrer sig over at Alle have faaet Brev fra Dig kun ikke hun !«–Det er mig meget smigrende at De savner Brev fra mig og ønsker et saadant, og De veed at De har kun at tale, befale, og jeg kaster Alt tilside og rister Runer paa Papiret, derfor kommer denne Skrivelse i Dag. Dog tillader jeg mig at antyde at jeg blev lidt forundret over at De ikke har faaet Brev, thi det er ikke længe siden at jeg skrev, jeg seer af mine Optegnelser at jeg senest sendte Dem et Brev den 9de Juni og sendte det til Aalsgaard, Hellebek ved Helsingør, er det ikke kommet til Dem, vil De da ryste Postmesteren saalænge til han giver Bre­vet fra sig ! Nu faaer jeg vel snart at vide om denne Skrivelse er naaet til Hellebæk. Jeg bliver paa Basnæs til den 25 Juni, tager da over til Holstein­borg og venter at indtræffe i Kjøbenhavn den 2den eller 3die Juli, da ere vistnok Melchiors indtrufne og jeg boer hos dem paa »Rolighed«. I August gaaer jeg til Frijsenborg ! det er Sommer-Planerne. Under Opholdet paa »Rolighed« kommer jeg en Dag ud til Hellebæk. I det Brev jeg den 9de af­sendte gav jeg Dem Svar angaaende min Huusleilighed for Vinteren og raadførte mig med Dem angaaende Edgar Collins Forslag; herom maa De endeligt udtale Dem i al Fortrolighed. Jonas længes jeg ogsaa efter at høre fra. Her er meget eensomt paa Basnæs, og Veiret særdeles koldt; man ynder aabne Vinduer og aabne Døre, det jeg ikke gjør, saa at jeg, som gigt­svag tidt, føler mig geneert og da jeg plages stadigt af den fordømte »Hel­vedsild« op under Armene, har jeg det ikke saa fornøieligt. H.P.Holst seer jeg er paa en stor Reise; det gav et Stød i mig da jeg læste der om, jeg fik et Øieblik Udvee. Efterretningen om Charles Dickens Død stemte mig veemodig; han er kommet mig engang saa hjerteligt imøde, jeg har været lykkelig i hans Skrifter, har levet glad med ham og nu sees vi aldrig mere paa denne Jord. Da jeg efter Besøget hos ham forlod Engeland, kjørte han selv Vognen som førte mig til Maidstone, der omfavnede han mig, tryk­kede mig et Kys paa Kinden, loe og spøgte: og nu: »forbi! forbi! blive alle Historier!« Hvorledes gaaer det med Deres ny Huus?, Groer det godt - Boe Billes i denne Sommer i Hellebæk - Hils da fra mig. Ere endnu Fru og Frøken Petersen derude, da udstrøe ogsaa for disse mine Hilsener og ikke min­dre for den kjære Frøken Louise. Jeg har til riverside Magazine begyndt at samle og sætte i Stiil et Par afvore smukkeste Folkesagn, det er endnu det Enes[te] af literairt Udbytte under dette allerede 3 Uger lange Besøg paa Basnæs; og dog er jeg altid ene, altid flittig, ganske anderledes end inde i Byen, men jeg faae[r] læst en heel Deel, det maa jo ogsaa gjøres. Mit Brev i Dag er tomt og tørt, men da vi leve i saa vaadt Veir, som dette yndige, for Frøer og Regnorme velsignede Veirligt frembyder, er altid det Tørre noget nyt, om724 just ikke i min Brevstiil. Hils Deres Mand hjerteligst

H. C. Andersen.

[I Margen: ] Viften sender jeg ikke til Hellebæk, men til Dronningens Tvergade.

Fru Scavenius beder mig at hilse !

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost