Du har søgt på: *opmuntr*

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 14. juni 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Martin Henriques
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjelskjør den 14 Juni 1870.

Kjære Ven!

Det fornøiede mig at faae Brev fra Robert, det var ganske rigt paa hvad han havde oplevet og velmeent lagt an paa at være under" holdende. Jeg har derfor ogsaa skrevet ham et Brev til, som jeg lægger ved dette og beder at det maa blive givet ham. Det er ikke let at skrive til en saadan ung Herre, det er lettere at skrive til Marie, der veed man, saa omtrent, hvor man skal stille sig, men til en ung Studiosus artium i vor udviklede Tid er det vanskeligt, især naar man tillige veed at han allerede har skrevet for "Folketheatret". Marie har jeg paa anden Haand hørt fra, men det var ikke trøsteligt. Carl Bloch skriver at Marie har sagt, hun er min "Kjæreste", men hun vil gifte sig med en Anden. Nu veed jeg det! Een af mine bedste Venner forebringer mig det. Ja, af Venner skal man have Sandheden at vide! - Jeg lever stille herude, fryser og er noget lidende; jeg har nemlig faaet hvad Lægen kalder "Helvedes Ild", der brænder "allerhelvedes! -"

jeg kunde nok mærke at der var noget Djævelskab derved og tænkte paa at tage: "Det høiere Øie af en Vibe, det venstre af en "Loss", lidt knækket Glas af en Kirkerude, "det findes overalt." - altsaa tage Recept fra "Ulvesvælget"; nu bruger jeg ellers mere gelinde Midler mod Ondet, som nok har et smukkere, end det af mig nævnte Navn og kaldes "Zone". Imidlertid tænker jeg at ellers Ildebranden slukkes snart; De maa ikke lade klemte om den i Avisen, ellers bliver Folk vittige og taler' mueligt om "Ildebrand i gamle Huse". Humeuret er ellers som De seer, ret godt. Jeg bliver her paa Basnæs til efter den 20de, først da tager jeg til Holsteinborg og kommer een af de allerførste Dage i Juli til Kjøbenhavn; paa den Tid haaber jeg Deres Svoger og Søster ere komne paa "Rolighed"; først efter at have tilbragt Tiden der, jamaaske flyvet lidt om &i Omegnen af Sundet, reiser jeg til Jylland. Man lægger mange Planer, jeg især, men Vorherre veed alene hvor man havner."Breve fra og til Ørsted" har jeg i Dag sluttet, jeg kunde ønske et tredie Bind; eet Brev til Orla Lehmann og eet fra Schou have særligt tiltalt mig. Efterretningen om Dickens Død kom mig saa overraskende; mange gamle Minder gik gjennem Tankerne, ogsaa han er nu flyvet forud - - ; Jeg har Meget at takke ham for! hans Skrifter have opfyldt mig og selv har han opmuntret og styrket mig.

Siig mig dog, hvor er Professor Høedt i denne Sommer? Boer han med sin Moder ved Strandveien hvor han boede ifjor? Boe Billes paa Klampenborg eller i Hellebæk? Hvilke Reiseplaner har De og Deres Frue? Gaae De i Løbet af Sommeren til Silkeborg, som De talte om? skeer det, da bør De ogsaa besøge Skagen som een af Danmarks eiendommeligste Egne. Hils Deres fortræffelige Frue paa det hjerteligste fra mig, ligesom alle Børnene. Lille Marie tripper vel om i Haven, om Søndagen med store røde Sløifer, og til hverdags med Bluse-Kjole og sine egne Have-Redskaber. - Nu er det herude saagodt som forbi med Seriner og Guldregn, men Rød-Tjørnen staaer deiligt i Blomst. De unge Egetræer ere rigt besatte med Galæbler, store som Løgæbler, det er iaar første Gang jeg seer denne Frugt paa Træerne. Lev nu hjertelig vel. Deres hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Breve til Therese og Martin R. Henriques 1860-75. (microfilmscan 91, 289-92)