Dato: 4. juli 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Mimi Holstein-Holsteinborg
Sprog: dansk.

H. C. Andersen til Grevinde Mimi Holstein.

Kjøbenhavn Hotel d'Angleterre den 4. Juli 1870.

Kjære, velsignede Fru Grevinde!

Tak og atter Tak for de deilige Dage Deres Naade og Deres forundte mig paa det lykkelige Holsteinborg. Ja, der kunde sagtens Lykke-Peer trives, han voxede frem der meget mere i faae Dage, end han vistnok nu vil voxe i Uger. Bring alle Børnene min hjertelige Hilsen, ligesom ogsaa Baronesse Giildenkrone, Frøken Zeuthen og Bellegarde (ja jeg veed ikke endnu ikke ret Navnet). – Jeg har allerede i Dag til morgen været hos Hr Greven, der, som altid, var god og elskværdig. Jeg naaede netop Sorø Station iaftes to Minutter før Toget korn, men saaledes tidsnok, til at komme med; en lille Forskrækkelse havde jeg forud, Kudsken har vist fortalt Deres Naade det. Den ene Hest snublede og kom ned i Grøften, den anden vilde ovenpaa og Vognen havde samme Tendens. Jeg havde netop lukket den til da det begyndte at blive koldt; i min Befippelse havde jeg svært ved at faae Glasset op, og det var mig umueligt at knappe Læderet fra, Kudsken maatte holde paa den Hest som endnu stod oppe og jeg voltigerede ud over mit Indelukke. – Deres Naade skulde have seet min Ubehændighed da jeg skulde løsne Skaglerne for den ene Hest, som Kudsken ikke kunde slippe, jeg vidste aldeles ikke Beskeed, men kom dog tilsidst ud af det, saa løb jeg efter en Mand som hjalp os; og to Møllersvende som vist fra Møllen havde seet Begivenheden rakte os Haand. Kudsken var aldeles uskyldig og jeg tør kjøre med ham til Verdens Ende. Han fortjener al Roes, det gjorte mig kun ondt, jeg syntes han var lidt kjed over det ringe Uheld. Imorges stod allerede i Avisen at jeg havde været i Fare, hvor det var hurtigt meddeelt. Jeg sagde paa Stationen at det lille Uheld var mødt og strax er det gaaet med det som med Hønsefjeren260. Imidlertid tør jeg ikke skjule at jeg var blevet forskrækket, især dirrede det i mig da jeg løste Skaglerne i det jeg frygtede at Hesten skulde sparke bag ud og knuse min Pande. Saa liavde det været forbi med Lykke-Peer. I Dag kun disse faae Ord, men jeg kunde ikke udsætte det med at skrive. Ogsaa Husets Folk min venlige Hilsen.

Deres Naades taknemlige

H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus