Dato: 27. oktober 1838
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Odense d: 27de October 1838.

Jeg vil idag begynde et Brev endskjønt det vel neppe kommer bort før Onsdag Morgen; det var saa smukt af Dem saa hurtigt at besvare mine sidste Linier, at det gjerne kunde have fortjent øjeblikkelig Gjengjæld; men hvad skal jeg egentlig skrive om der kan have nogen særdeles Interesse for Dem? Det bevægelige Hovedstadsliv, tusinde Ting kan give Dem Stof til skriftlig Meddelelse, medens mit stille Liv frembyder saa aldeles intet der er værd at optegne, jeg vil som De bad mig skrive alt hvad der falder mig ind og De vil jo nok tage tiltakke! Det undrer mig at De først Mandag Aften i Skumringen faaer mine Breve, jeg tænkte mig at de kom ved Middagstid; en halv Time efter Postens Ankomst har jeg Deres det er dog een god Ting der er ved en mindre By ! Mandagaften vare Deres sidste Linier skrevne, hvor er det muligt? Naar De først samme Aften paa den beskrevne originale Maade der ret har moret mig, modtog min Pakke, og derefter gik paa Comedie med den hvorfra man jo først kommer seent, det begriber jeg ikke? Datoer ere det eneste af al Chronologie jeg har Interesse for, derfor vil jeg altid gjerne være paa det Rene med dem. – Det har fornøiet mig meget at alt er jevnet med Wulffs, thi jeg forudsætter at den Haardhed fra Deres Side som De omtaler nu ogsaa har tabt sig, De siger i den Anledning "de jeg elsker maae forstaae og kjende mig!" Det er en Fordring vi Alle gjøre, og blive dog saa ofte misforstaaede, jeg troer, fordi vi naar vi ret føle os tiltrukne af et andet Væsen saa let gjøre dets Indre til vort eget Speilbillede uden at lægge Mærke til at det maaskee seer saa ganske anderledes ud. Dette andet Væsen laaner os igjen Træk af sit Jeg eller Phantasie og Venskab forskjønner begge Billeder i den Grad at vi kun see Virkeligheden igjennem et forskjønnende Sløer; gaaer det nu pludseligt tilside, saa vide vi ikke hvordan vi ere farne, og var da ikke den gjensidige Godhed den Tillid der aldrig burde strande, ja – da saae det galt ud med os Mennesker ! – Da jeg lagde Papiret tilrette for at tilskrive Dem, foresatte jeg mig at det skulde blive et stivt og fornemt Brev, jeg var lidt stødt paa Dem for en Ting som De siden skal faae at vide, men da jeg vilde hente Skrivertøjet kom jeg forbi Deres Portrait, som jeg (af en Hændelse) kom til at kaste Øjnene paa, det saae uagtet det geniale Udtryk saa godt og ærligt ud, og Øjnene saae saa melancolske paa mig som om de vilde sige: "Har jeg fortjent det af Dig !" at jeg foresatte mig, at skrive saa aabent og venligt som altid. – Efter denne Indledning kan De nok ikke begribe hvilken en Majestetsforbrydelse De har gjort Dem skyldig i - Ja vidste Søstrene at jeg skriver noget derom saa gik det mig ikke godt, jeg skulde maaskee ogsaa være saa stolt ikke at gjøre det; men – – Siig mig, hvorfor har De under Janes Ophold i Kjøbh. slet ikke besøgt hende, De, der dog vist daglig kommer paa Østergade - Ere de fyenske Venner bleven Dem saa aldeles ligegyldige at de ikke engang ere en Visit værd. "Jeg traf H. C. Andersen daglig hos Henriette Andersen", har Thomsen sagt til Caroline, og han havde ikke en halv Time tilovers for Jane tænkte jeg, Betty S?s Ord da hun første Gang besøgte Kjøbenhavn! "De fyenske Bekjendteres Addresser ere Andersen for smaae i Hovedstaden , de blive borte for ham, og han finder dem først igjen paa fyensk Grund," faldt mig med Bitterhed i Tankerne; men jeg har forjaget denne Bitterhed, jeg troer paa Dem, og endskjøndt der er adskilligt jeg ikke forstaaer hos Dem, skal det dog ikke rokke min Tillid! – Den Aften jeg modtog Deres sidste Brev var Schleppegrell just hos os jeg kunde da i Brevet vise hende den Hilsen De havde sendt, den blev modtaget med megen Glæde; men hendes Nærværelse forhindrede mig i at afskrive den Notits om Festen i Studenterforeningen og jeg kunde jo dog ikke sende Thomsen Brevet ind, jeg tog derfor mod Faders Tilbud at skrive den smukke raske Sang af som vi alle syntes saa godt om for at han idetmindste kunde faae den inden Avisen blev sluttet, den har her ligesom i Kjøbenhavn hos de Fleste gjort særdeles Lykke!

Det maae have været en smuk livlig Fest i Studenterforeningen De blev der dog til Bordet? Siig mig var De med at følge Thorvaldsen hjem? Deres Eventyr har jeg faaet for længere Tid siden, de ere nydelige , den standhaftige Tinsoldat gjør jeg mindst af endskjønt der ere flere Vittigheder i, det forekommer mig, ja, nu leer De vist af mig, som om Forfatteren medens han skrev den maae have været ganske grusom indtaget af Jfr Grann175! De vilde Svaner har alt hvad man kan forlange af et Eventyr, og desuden den yndige poetiske Indledning, der er noget saa rørende ved Søsterens urokkelige Hengivenhed for Brødrene især behager det mig særdeles at den yngste og kjæreste Broder beholdt Svanevingen. Den lille Gaaseurt er og bliver dog blandt alle min Yndling, den synes Fader ogsaa bedst om! – Naar De igjen tager fat paa Deres Roman da fortæl mig lidt om den; det morer mig saa meget, vil De ikke nok? – Jeg har ikke været i noget fremmet Huus her i Byen siden min Tante Anna kom ud, Faders Sygelighed forknytter mig saa meget at jeg ikke er i Humeur dertil, min egen Svaghed og senere mit Ophold paa Landet har desuden gjort, at der har opdynget sig saa meget Haandarbeide for mig, saa jeg maae være saa flittig fra Morgen til Aften at jeg ikke engang har Tid til at læse lidt, naar jeg nu bliver færdig dermed vil jeg ogsaa dovne af Hjertens Lyst. Hvad jeg har hørt om min lille Bog er kun paa anden og tredie Haand, det har været fordeelagtigt, da naturligviis Ingen skjøtter om at sige mig det Modsatte. Nogle faae Dage efter at den var kommen til Byen havde Milo udsolgt alle Exemplarer hvilket jo vistnok ikke er Bogens Fortjeneste, man har formodentlig gjættet Forfatterinden, og deels af Nysgjerrighed, maaskee ogsaa som jeg haaber af lidt Godhed for hende og Familie kjøbt den. I Lørdags da jeg havde skrevet nogle faae Linier paa dette Brev kom Deligencen, kort derefter Postbudet med et stort Brev med Udskrift til mig, Haanden udenpaa var fordreiet, jeg aabnede det hurtigt og det indeholdt – en Recension over: "Tante Anna" paa 21 skrevne Sider, den var skreven i en livlig Herre Stiil, adskilligt i min Bog var og som jeg troer med Rette dadlet; men i det Hele var den ret godt behandlet, dog ikke saa godt som jeg selv, saaledes siger Resencenten blandt andet: "De er alt for god, – De har lagt saa meget Adelsind og mild Venlighed i alle Deres Personer, at De derved har givet et behageligt Billede af Dem selv; men – herved har De overskredet Tilladelighedens Grændse. En Forfatterinde har Lov til at lægge sin Individualitet ind i een af de handlende Personer; men – damit Basta !" Denne Bemærkning gav mig virkelig en ydmygende Følelse, thi jeg føler godt at jeg ofte ikke er nær saa god som den Sletteste af mine Personer. Han mener videre at min Bog lige saa godt kunde hedde: Maleren som Tante A? da denne jo næsten er behandlet med større Forkjærlighed end Hovedpersonen, hvad der giver det Hele et lidt comisk Anstrøg er at han bestandig tiltaler mig: "min Naadige!" og underskriver sig, Deres underdanige Kritikus – "At De er en Ungmøe mærker man strax!" siger han i Begyndelsen. At Pakken ikke er kommet fra Hovedstaden er jeg overbeviist om hvem skulde vel der gjøre sig den Uleilighed saaledes at gjennemgaae et saa ubetydeligt Aandsprodukt, jeg har gjættet frem og tilbage og troer endelig med temmelig Vished at have udfunden Forfatteren. Jeg kunde indbilde min kjære Broder Andersen at det er en hemmelig Tilbeder; men da jeg frygter at det ikke vilde finde Tiltro hos ham at hans gamle Søster skulde være saa farlig, saa maae jeg tilstaae at Heftet er skrevet af en aldrende Mand – sandsynligviis af – Biskop Faber !– At De ikke har faaet Brev fra Tante A? maae De for Størstedelen skylde paa den Uro Procurator Fichs sørgelige Endeligt176 har sat hende i, han var hendes Consulent, ogsaa Elines177 Formynder, hvor det er sørgeligt og uhyggeligt at tænke sig, at hans Forlovedes Pleiemoder gjorde stort Selskab i Kjøbenhavn for at højtideligholde Forlovelsen, at Bruden var lystig og fornøjet, medens Brudgommen laae i sin kolde, vaade, selvvalgte Grav – Aaen. Han efterlader sig en ikke ubetydelig Formue, alle hans Ting er i den ypperligste Orden, man siger, man siger at han har druknet sig i et Slags Delirium; men i et Brev til Magistraten, som laae efter ham og som indeholdt flere med Rolighed affattede Bestemmelser, stod mod Slutningen: "Gud hjelpe mig og dem jeg bedrøver, hvor er det dog muligt at noget Menneske kan gjøre sine Efterladte saa grusom ulykkelige !" – Med Jane fik jeg to nydelige Breve fra Kjøbh. et heelt lille Hefte fra min kære Fr Lessø som det vist ret har angrebet hendes smukke Øjne at skrive, og et fra min Barndomsveninde Hanne Selmer178 , begge indeholde en Indbydelse til at besøge dem i Kjøbh. Hanne skriver: "Du skal faae et net lille Værelse, min Logeplads paa Comedien, og jeg skal gjøre det saa hyggeligt for Dig som det staaer i min Magt !" Det er sandt gode Ada dette Brev var skrevet, havde hun ikke faaet min Bog, hun omtaler den idetmindste slet ikke, jeg frygter derfor at jeg har opgivet Dem en utydelig Adresse, dog maaskee den nu er i hendes Hænder. – Seer De hvis jeg til Foraaret kom til Kjøbenhavn, som jeg rigtignok slet ikke troen da jeg jo som oftest paa den Tid føler mig meget svag , og jo desuden ikke kan beqvemme mig til at tage over Bæltet før Fader er fuldkommen rask – saa har jeg skrevet til Hanne at jeg kom til hende, thi endskjøndt mit Hjerte jo rigtignok trækker mig mere til Fr Læssøe, saa troer jeg dog at det vilde være forbunden med Opofrelse fra hendes Side, da hun jo boer mere indskrænket. Vil de foreløbig takke hende for hendes venlige Brev, som jeg skal besvare med en Bekjendt af mig der i næste Maaned reiser til Kjøbh. – De maae ikke glemme det gode A? Siig mig hvis jeg nu virkelig til Foraaret kom til Kjøbh. vilde De da heller ikke imellem besøge mig? – Har De endnu intet hørt fra Fr Bræmer? Hun tør vist ikke skrive for sin Professor, "Gudskeelov at jeg ingen Professor har!" – vilde jeg sige hvis det passede sig. – Størstedelen af disse Linier har jeg skreven Mandag Aften medens De formodentlig var i Skuespilhuset, hvor vist den ene af de omtalte Sange til Dronningen er bleven afsungen, jeg maae see at faae fat paa de kjøbenhavnske Blade. – Hvordan gaaer det med Tandpinen? Det urolige Veir vi have havt, har vel neppe været den god. Tag nu tiltakke med dette uforskammede Jaskeri af et Brev, det indeholder dog ret mange og venlige Hilsner fra de fyenske Venner, de bedste fra

Deres Søster Jette.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost