Dato: 12. juli 1870
Fra: Mimi Holstein-Holsteinborg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Grevinde Mimi Holstein til H. C. Andersen.

Holsteinborg d. 12 Juli 1870.

Min kjære Etatsraad!

Det er rigtignok en Skam at jeg ikke før har skrevet til Dem, da jeg dog har saa uendelig megen Taksigelse at bringe Dem ligesom mange, mange Eccoer fra Alle dem der her er blevet glædet ved Deres Nærværelse. De første Dage efter Deres Afreise tourede jeg en heel Deel om med Baronesse Güldenkrone og senere har Varmen trykket mig. Men jeg har jo at gjøre Dem en alvorlig Afbigt for den Skræk De oplevede paa Reisen til Sorø, og tænk Dem at jeg Inted ahnede herom førend jeg samtidig modtog Deres eget kjære Brev, et fra min Mand og tillige saae det i Sorø Amtstidende264. Jeg var naturligviis ikke seen til at lade Kudsken komme, og min Mening om ham at han er en underlig Fyr, malgré Invalid og Helt – blev da ogsaa bestyrked da han ganske laconisk svarede: "aa jeg har saamæn slet ikke tænkt paa at fortælle Det " Og De skulde bare have seet hans forundrede Udtryk da jeg jo med Varme vilde gjøre ham hans Kudske-Pligt i Almindelighed begribelig og som Følge deraf hvad det da vilde sige at blive betroet i Særdeleshed at kjøre for en saadan verdensberømt Mand som De! "Jeg er vis paa at ikke allene Menneskene, men ogsaa Fuglene raabe saadanne en Begivenhed til hverandre, har Du hørt, har Du hørt! gaaer det fra Næb til Mund – og saa medens det er min egen kjære Gjæst om hvem Alt Dette lyder, sidder jeg her hjemme og troer at han har det Godt, medens han i vores Befordring udsættes for Livsfare!" – "Ja det kan saamæn gjerne være at det er ligesom Grevinden siger" – var den Indrømmelse han skjenkede mit Foredrag. Gud ske Lov at De slap med Skrækken, men tro mig, De faaer ikke tiere Lov at kjøre her til og fra uden en Person til paa Bukken, der i en Fart kan aabne Æsken, thi saaledes forekommer en lukked Calesche mig altid.

Deres Brev sendte jeg til Bodild; De talte om at vilde glæde hende med et lille Brev og dette har været hende saa kjært at modtage skjøndt hun saa ganske deelte mine Følelser ved det Passerede. I Schlangenbad har hun ikke havt det saagodt, hvorimod Vanda Gud ske Lov føler god Nytte af Kuren og derfor endnu bliver der længe. .. .

Da min Mand til sin Fødselsdag skal overraskes med Fotographierne og jeg paa Grund af Væddeløb og Alt af den Slags der netop i de Dage finder Sted har opgivet at tage min lille Fritze Vanda med ind til Byen, – saa blive Fotographierne heller ikke omtalt for ham førend d. 18de nemlig hans Fødselsdag, men Hansen har sendt mig Prøvekortene, og deriblandt et af Dem kjære Etatsraad som jeg finder ganske fortrinligt. De seer ud som om De var heelt i Fløiel, forstaaer De ikke nok hvad jeg mener?! – og saa Deres velsigned kjære Træk og kan De see hvor det hjalp ypperligt at vi piuskede op i Haaret! Bodild skal da ogsaa glædes paa sin Faders Fødselsdag med hjemlige Syner og Hilsen og saa har jeg da ogsaa ladet Hansen vedlægge et af Deres nye Billeder.

Paa Torsdag kommer jeg – vil Gud – til Byen, Fredag Christian ChristofF og Elisabeth. Saa varer det heller ikke længe førend De seer mig banke paa hos Deres ædle og elskværdige Venner paa »Rolighed« hvor jeg haaber at De nu er og altsaa veed at De har det godt i en aandrig, kjærlig Kreds. – Alle paa Holsteinborg bede om at turde sende hjertelige og taknemmelige Hilsen ved

Deres inderlig hengivne

Mimi Holstein.

Tro mod Deres Forskrift tilføiede jeg da jeg talede med Christian Kudsk at De udtrykkelig havde skrevet at De alligevel turde betro Dem til ham "indtil Verdens Ende", thi det havde været stor Synd ikke ogsaa derved ret at vise ham Deres mageløse Hjertens Godhed og det glædede ham ogsaa.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus