671. Fra Henriette Collin.
Aalsgaard Onsdag [20/7 1870]
Jeg har været i daarligt humeur kjere Andersen og derfor har jeg endnu ikke takket Dem for det sidste Brev – Min Broders lille Inger har været meget daarlig efter Skarlagensfeber og egentlig er hun det endnu, hun var det sødeste og sundeste Barn man kunde see men den afskylige lumske Sygdom har vist gjort galt for lang Tid – Med Guds Hjelp kan hun vel nok komme sig ganske, men det er meget langvarigt – Erland er ogsaa bleg og medtaget og jeg selv har ikke været i Byen for ikke at bringe Smitte hjem med da ingen her har havt Skarlagensfeber –
De synes vel at »Børnesygdom« er en ringe Sag i dette Øieblik da hele Europa ryster i sin Grundvold, men saadan ere vi jo Alle naar Hjertet er med i en Sag. –
Jeg antager at disse Linier træffer Dem i Deres skjønne Sommerhjem paa Rolighed; midt i en Kreds af Venner der i lige Grad have Evne og Villie til at forsøde Dem Livet,–Siig Fru Melchior at jeg igaar havde Brev Fru Lund fra Dresden, hun syntes ret tilfreds og drog nu til München hvor de agtede at blive i 3 Uger. – Stakkels Bille faaer vist ikke synderlig Ferie herude – Han kan neppe undværes ved sit Blad og vilde vel heller ikke for sin egen Skyld kunne faa Ro paa sig i denne Afkrog–Rigtignok den duligste af alle Afk[r]oge – (om ikke den luneste !) –
Indlagt følger et lille Brev fra Vilhelmine Heckscher som vil sige Dem hvilken stor Glæde De har gjort den stakkels Pige der har saa mange Savn i sit Liv. – . . .
[Slutningen mangler ]
