Dato: Oktober 1838
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

[Oktober 1838]

[Brev] har jeg rigtignok ikke faaet siden jeg sidst [skrev] Dem til, men med sine sande Venner maa man ikke regne det saa nøie; dette Epistel er ogsaa kun "en skriftlig Hilsen", som den unge Bruun bringer Dem. I denne Aften læser jeg en tydsk Recension over "Harfen der Skalden", hvor jeg igjen staar med Palmer, og det som Lyriker; hvad man her apotheoserer Winther for, og som jeg billiger, den fædrenelandske Duft, (hans Digte finder jeg som en dansk August med Høstakker og Maanskin), kalder Tydsken, ikke endnu at være en Digter for Verden, men kun for Danmark, mig beærer han med dette mere omfattende Talent og trøster Winther at han jo er saa meget yngre end jeg; han har nu rigtignok en Slump Aar fleer! Jeg lever og aander denne Tid kun i en sydlig Verden; jeg er midt i Dramaet Mulatten og dette vil vise Folk om jeg er dramatisk Digter eller ei! pas paa, vil Gud, det gjør ligesaa stor Epoke i mit Digterliv, som Improvisatoren har gjort det. Nu nægte de mig aldeles Talent som dramatisk Digter og naar Mulatten er færdig, saa – O, de Mennesker !–dog mueligt stikker det mig ogsaa selv at sønderrive det Hele, jeg vil tvinge Dem her hjemme [til at anerkjende] Guds egen Gave h alt er det Bedste jeg i , har skrevet; Eduard Collin, og Fru Lessøe ere henrykte og Lieutenant Lessøe selv begynder at vakle i Tvivlen om mit Talent i denne Retning. Dog hvad siger Alt det. Stykket kommer slet ikke til at ligne andre Stykker, skal det slutte sig til noget, bliver det vist en Deel af det Episodiske i Alferne og Fata Morgana. Man vil, dersom jeg endelig skal sættes i en Skole og ikke selv maa være een, nok regne mig til en Mellem Slags af Victor Hugo og Casemir Delavign. – Jeg sluger i disse Nætter alle Bøger om Africa og Amerika; er som hjemme mellem de Sorte hos Struds og Løve; drømmer om slimede Slanger i det vaade Græs, gjennemsigtig Luft med behalede Stjerner, som Columbus-Landet eier dem. Versene ere saa gjennemfilede at man ikke begriber min Stadighed. Til April haaber jeg at bringe det paa Theatret, gjør det Lykke, da reiser jeg næste Efteraar til Paris og overvintrer. Det er mine smukke Bobler ! og i disse dandser hele Boulevarden, Theatre og Gallerier. Rimeligviis springer Boblen! Vi have faaet Thomsens Avis i Studenterforeningen, det morede mig at see den der, det var som en gammel Ven fra Landet, jeg havde nær spildt en Kop Kaffe paa Bladet, for jeg syntes jeg burde traktere det. –

Rygtet er desværre vist at Petsholdt179[har] skaaret Halsen over paa [sig, det er pass]eret under en Hjernebetæ[ndelse. Det er] endnu skjult for Søstrene; jeg [har frem]deles Tro paa, at han er dræbt. [Der] er altfor meget indviklet i den Sag. Han rejste fra Ancona med Dampskibet til Grækenland; og her i Patras har han skrevet et Brev den 23 August til Gottlieb Collin hvori han beskriver smukt Landets Deilighed, men taler ondt om Folket og sin Vert, der skulde sige om ham at han var forrygt, og en Spion. Det næste Brev (den 28 Aug), (begge ere sendte i Afskrift) begynder med: "Med min Galskab bliver det værre og værre!" Han fortæller at han gjennem Væggene hører at man lægger Raad op mod ham, at man paa Gaden peger Fingre af ham, som en Gal, beskriver sit Ophold der skrækkeligt, "først imorgen, dersom jeg faar Lov at leve saa længe", skriver han, "kommer Dampskibet". Og nu er han just den Morgen fundet død, med Halsen overskaaret, og Verten fremviste et Beviis at Petsholdt testamenterer ham , Alt hvad han har hos sig. Om disse Breve, veed imidlertid Søstrene180 intet, ligesom man slet ikke har ladet dem vide hvorledes han ret er kommet af Dage. Han var et begavet Talent, en stor Landskabsmaler og eiede 80000 Rdlr.; ung og livsnydende. Fra Frøken Bremer har jeg ikke faaet Brev siden i Sommer. Bulver har jeg heller ikke hørt fra; jeg vil vente til Nytaar, kommer der da intet Epistel, saa kan han enten ikke læse Tydsk, eller ei har brudt sig om [at] læse min Bog, og saa kan han seile sin egen Sø, i den anden Verden blive vi nok gode Venner og Brødre. Spørg Deres Tante om hun ogsaa her paa Jorden vil være en Slags Bulver eller Bremer? Hels dem alle.

Med broderlig Hengivenhed H. C. A.

.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus