Dato: 12. august 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

674. Til Henriette Collin.

»Rolighed« den 12 August 1870

Kjære Fru Collin !

Det er ikke mange Timer siden at jeg modtog Deres kjærkomne Brev; Jonas overbragte det. Han var her med den fortræffelige Peter Müller og de vare saa elskværdige at tage mod Fru Melchiors Indbydelse til Frokosten og at see hele den ny Leilighed, den nye Spisestue, mine Værelser med Balkon og Udsigten fra Taarnet, de vare begge tilfredse og Jonas vil fortælle Dem herom. De skriver i Deres Brev til mig at De intet Brev har modtaget uden »det fra 8de August«, »det maa være en Misforstaaelse«, tænkte jeg og begyndte strax paa dette Brev men før jeg gik videre i Skrivelsen, fik jeg mine »Optegnelser« frem, hvori staaer ned tegnet hvert Brev jeg faaer og hvert jeg skriver; og til min Forbauselse seer jeg, at jeg virkeligt ikke har skrevet uden den 8de August og tidligere den 11te Juli, det utroligt stod der ikke Sort paa Hvidt derfor.–Jeg har tænkt saa umaadeligt paa Dem at jeg tilsidst har troet at jeg havde skrevet en heel Række Brev[e] og begyndte at blive i daarligt Humeur fordi De ikke besvarede samme. Iøvrigt har jeg levet aldeles stille paa »Rolighed«, hvor der iaar ikke komme mange Fremmede. Jeg har dertil været beskjæftiget med Lykke?Peer, som nu er reenskrevet, det var godt at jeg fik endt den før Krigen brød ud, thi nu kunde jeg ikke have levet i den, nu lever jeg kun i Aviserne, det er jo en forfærdelig Kamp, en rædsom Blod?Udgydelse. Hvilket Kundskabens Træ skal groe op der af? Igaar fik Fru Melchior et langt, velskrevet Brev fra Fru Lund, der med sin Mand nu ere i Venedig og synes godt om at være der. Hun sender Hilsener til Venner og Veninder, saaledes ogsaa til Hellebek. For Fru Heiberg har jeg læst Lykke-Peer og den syntes særdeles at interessere hende, hun fandt kun at jeg var for varm deri for Wagners Musik. Den første Deel af Fortællingen, som De kjender, er den moersomste, Resten er derimod den meest poetiske og min Skildring af en Opera, jeg lader Peer komponere, tiltaler særligt og det de meest Forskjellige. Det er Skade vist, atjeg ikke har lært Generalbas og er blevet Komponist, denne min velkomponerede Opera har Navnet: Aladdin. Fra Johanne Melchior og hendes Mand fik jeg i Dag Brev fra Kalthbad?Rigi, de tænkte nu paa at komme hjem. Anna og Harriet ere i Interlaken og finde sig vel, derfra gaae de til Algier, Madera eller Vestindien. Hvad var det for Seiers Rygter der kom fra Helsingøer? fra hvem udgik de? det er en forunderlig Spænding man gaaer i fra Dag til Dag.

Igaar Middags var Digteren Ibsen til Middag hos Blochs, jeg var der ikke, men havde gjerne taget mod en Indbydelse, for dog engang at see denne norske Poet som ikke holder af Nordmændene. Blochs seer jeg sjelden, deres lille Poul er en deilig Dreng, der altid leer og er glad, jeg seer hun imellem kjøre i sin Barnevogn. Hils Deres Mand, Louise, Jonas og »il dottore«, snart slaaer hans Time, Theatret aabnes og han sidder som Blomst paa Stilken ombrust af Orchestrets Toner.

Hjerteligst

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost