Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 18. august 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Anna Melchior
Sprog: dansk.

Rolighed 18 August 1870

Kjære Frøken Anna! Maa jeg være med at bringe en hjertelig Lykønskning paa Fødselsdagen! gid at det nye Aar som rulles op bringe fuldelig Sundhed og den glædelige Hjemkomst. August maaned er jo ret en Maaned for Fødselsdage i den melchiorske Familie; næsten hver Dag seer jeg Travlhed her i Huset til festlige Lykønskninger. Igaar var det Emil der holdt Fest og forleden Carl; gid at jeg kunde lægge en Bouquet fra Haven heri Brevet, men iaar, hvor Anlægget er i sin Nyhed, skorter det paa Blomster, de komme først ved Deres Hjemkomst. Vi have nu næsten i to Maaneder, stadigt smukt Veir, vi kunne godt sidde i Haven om Aftenen; de algieriske Lanterner straale med Lys ud fra Verandaen, og kommer nu Maanen op mellem de høie Træer, ja saa hviler en Romantik over det Hele, om ikke saa storslaaet som ved Aftnerne i Interlaken, men dog idyllisk smuk, Gesner vilde i sin Tid have valgt den til en Idyl om Daphne og Chloe. Poul er blevet meget talende, og er ret hvad man kalder en sød Dreng; han gaaer gjerne med mig til Vandspringet for at stikke sin lille Haand ind i Straalen og derpaa at fortælle om"Pladsk".

Sally er en fiffig, rar Dreng, med megen Snille, Otto skikkelig og god; de tre Drenge ville ret more Dem, skade at de ikke kunde sendes per Telegraph. Nu har De vel Forældrene hos Dem, ja maaskee Dr Nathan Melchior og Frue? hils dem Alle paa det hjerteligste, ligesaa den kjære Frøken Harriet, til Dem og hende, skrev jeg for ikke længe siden og vil tro at Brevet er naaet til Dem. Sophie og Elise ere i disse Dage Gjester paa "Rolighed" hvor der altid er Festdag naar Postbudet bringer Brev fra Interlaken; det er smukt at De sørger for mere end een Fest om Ugen; Alt hvad De og Deres Søster meddeler, er ligesaa interesant som dette mit Brev er tomt og ringe, men næste Gang skal det prange i Farver og knalde med Nyheder. Hjerteligst,

Deres hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad