H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Thyra Krag-Juel-Vind- Frijs-Frijsenborg 22. august 1870

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 22. august 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Thyra Krag-Juel-Vind- Frijs-Frijsenborg
Sprog: dansk.

"Rolighed", Østerbro, 22 August 1870

Kjære, naadige Fru Grevinde!

Det er, for mig, allerede længe siden jeg tilskrev Deres Naade; senest var det nok fra Basnæs idet jeg tog til Holsteinborg; der blev jeg i otte Dage og følge mig lykkelig stemt til at begynde en større Digtning, en Fortælling, jeg hele dette Foraar har baaret i min Tanke; her havde jeg den saa klar og frisk, ja den overvældede mig i den Grad at jeg ikke ret kunde sove om Natten og meer end Halvdelen blev bragt paa Papiret medens jeg var paa Holsteinborg og læst hos de kjære Venner der. Jeg reiste til Kjøbenhavn, tog her ud paa Strandveien og den hele Digtning blev fuldendt netop i Dag for en maaned siden. Det var heldigt for mig, thi senere havde jeg aldeles ikke været / istand til at leve i min Digtning under den Kanon-Torden og Blod-Udgydelse. Det er alvorsfulde, skækkelige Tider. Tanken flyver til Kamppladsen fra mit rolige, velsignede Hjem. En heel Maaned har jeg nu været her paa "Rolighed", hos de velsignede Venner, hvor jeg har det saa hyggeligt og godt. Jeg har i den Tid gjennemskrevet, læst den for Enkelte, Alle er glade over dette Arbeide og spaae mig stor Erkjende for samme, vil kun Tiderne at man kan tænkte paa Sligt. Navnet paa den nye Fortælling er Lykke-Peer , og det bliver en Bog paa en 8 a 10 Ark, altsaa større end de sædvanlige gule Hefter / med Eventyr og Historier.

Meget har jeg glædet mig til at nyde Deres Naades venlige Tilsagn at De og Deres gjerne see mig paa Frijsenborg; det var min Plan i Slutningen af denne Maaned at nyde dette Gode, ligesom ogsaa at komme lidt til Espe og Glorup, men i de sidste Dage har jeg faaet en stærk Forkjølelse, Omskiftelsen i Veiret har ikke været mig god, jeg tør ikke ret tænke paa at flyve afsted og i September begynder allerede Trykningen paa min nye Bog for at den betids kan komme ud, jeg frygter derfor at jeg ikke kommer afsted, men i det Tilfælde, haaber jeg at Deres / Naade og Hr Greven, med samme Velvillie og Godhed, som altid, see mig en senere Tid, selv om det blev i det nye Aar.

Jeg tillader mig imidlertid, om ikke længe, at skrive igjen hvorledes mit befindende og mine Arbeider stiller mig. I alle Tilfælde glæder jeg mig særligt til at læse for Dem, kjære Fru Grevinde og for Døttrene, Historien om "Lykke-Peer", som jeg haaber vil tiltale og faae en Plads som een af mine bedste Bøger.

Min hjerteligste og ærbødige Hilsen til Hans Excellense og den hele Børnekreds.

Deres Naades taknemlig hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 770-73)