H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Chr. Høegh-Guldberg November 1838

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: *opmuntr*

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: November 1838
Fra: H.C. Andersen   Til: Chr. Høegh-Guldberg
Sprog: dansk.

Det er, som om vi levede i to forskjellige Verdens Dele og det endog et Aarhundred tilbage, med Hensyn til vor Brev-Vexling; vi ere halv blevne fremmede for hinanden, og dog mødtes vi engang næsten, som Fader og Søn; ja De var mig sandelig faderlig god, da jeg ret trængte til Trøst og Opmuntring; i min tydske Biographie foran i: "Nur ein Geiger", vil De have seet, hvad den tydske Udgiver siger om Dem med Hensyn til mig. Vi ere saa underligt blevne skildte fra hinanden; jeg vil indrømme, at Skylden vist er min, men jeg har tidt været veemodig derover, tidt tænkt paa at sende en Brevdue og den gamle Bro mellem vore Hjerter var lagt, men det er til idag blevet med Beslutningen: jeg vil! Hvad der maaskee har gjort en Deel laae ene i Bedrøvelse over at høre af Andre, hvor høit over mig De vurderede en Jevnaldrende Digter, som jeg slet ikke satte saa høit, og den saarede Digter-Følelse - ja de Digtere det er et irritabelt Folkefærd. Det bedrøvede mig, enten jeg nu har troet det med Ret eller ei, at De ventede mindre af mig, end af Paludan-Müller. Siden den Tid er jeg blevet et Par Aar ældre, og det sidste Aar har bragt mig saamegen Erkjendelse, meer end ogsaa jeg har gjort mig værdig til, at jeg ikke fortæres længer af denne Tørst efter at vinde et Parti. - De var Een af de faa Mennesker i min Barndom, som begreb hvad der rørte sig i mig, De har pustet til Flammen og gjort hyggeligt om den, da Meisling med plumpe Hænder greb fat i den, De kan nok et Øieblik have glædet Dem mere ved et andet Talent, men mig, som De egentligt havde fordærvet lidt med Hensyn til Deres / egen Hylding, kunde De dog ikke slaae af Tankerne. Jeg veed og troer det, at De har lagt Mærke til den Erkjendelse, jeg lidt efter lidt har tilkjæmpet mig først ude og siden her hjemme. I Tydskland er snart Alt hvad jeg har skrevet blevet oversat, i Sverrig begynde de paa det samme, og i begge Lande sætter man mig som Digter saa høit, at jeg desværre i Tiden betydeligt maa dale. Paa Fransk er nu Improvisatoren og et Par Børne-Eventyr udkommet; Marmier har i Revue de Paris leveret min Biographie; det synes altsaa ikke umuligt, at mit Navn vil blive kjendt i dette Land. De veed det, og det har glædet Dem, maattet glæde Dem, da det beviser, at De saae klart den Gang Ingen ret kunde det. - Min Virksomhed her i Hjemmet er ogsaa bleven friere, Hans Majestæt Kongen har fra i Sommer af forundt mig hvad Øehlenschlager og Hertz noget tidligere har erholdt, en aarlig Sum af 400 Rdler paa Livstid. Døe, som Camoens i et Fattighuus kan jeg altsaa ikke. - I det sidste Aar har jeg draget mig tilbage, kommer kun i de Familier, hvor jeg ret veed man holder enten af Mennesket Andersen, eller af Digteren.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 826-27)