Du har søgt på: *opmuntr*

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 5. september 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

677. Til Henriette Collin.

Rolighed den 5 August [v: September] 1870.

Kjære Fru Collin !

Det er alvorsfulde store Tider ! hvilke Verdens Begivenheder er dog i faae Dage rullet op ! Blod er skyllet, Napoleon en Fange ! jeg har i disse to Dage ikke været istand til at bestille Noget; jeg er overvældet af'ndash;Guds Styrelse. I vor Tid gaaer Alt med Dampens Flugt, syvaars Krig bliver syv­ timers Kamp. Ideligt surrer mig gjennem Hovedet en Strophe jeg engang i lignende Stemning skrev:

»Hvad der skal skee, det skeer, græd Du end Blod !«

Hvad kan ikke skee ! skee, allerede imorgen den Dag. I forgaars skrev jeg730 et heelt Brev til Dem, men da jeg igaar læste det igjennem, rev jeg det itu, det bar forstærkt Udtrykket af min Sygelighed. Dog skriver jeg igjen og sender Dem dette. De vil da vide at De og Deres levende ere i min Tanke. Jeg bliver her paa »Rolighed« til sidst i Ugen; mit Tøi er allerede i min nye Leilighed, som ikke behager mig, den er alfor lille og jeg har fra min Stue en Dør ind til Naboer, jeg veed ikke hvilke. Min nye Bog er allerede i Trykkeriets da kan jeg tidligere sende trykte Ark til New-York saa at de der kan faae den oversat og ud ved Nytaarstid; jeg fik vel Mere for den, dersom den udkom der tidligere end her hjemme, men det sidste more[r] mig mere, uagtet man vistnok ikke iaar bryder sig om at læse Digterværker, der ere anderledes store Livsværker at studere. Hvor det dog er en hæslig-blodig Tid, Luften er opfyldt af Krudt-Damp og Suk af Ulykkelige!–

Lad mig, om ikke længe, høre fra Dem. Jonas flyver jo nu mod Lim­fjorden ! Fru Ingeborg Drevsen ventes her hjem imorgen. Theodor troer jeg kjeder sig. Theatret kan nu heller ikke opmuntre, jeg har aldeles ingen Lyst til at komme der. Fra Fru731 Melchior skal jeg hilse !, hendes Datter og

Svigersøn ere komne fra Schweiz i Formiddags, de ere begge vel !–

De faaer vel dagligt Aviserne? Jeg sluger disse og er lige nær'ndash;hver Dag opruller noget Nyt.

Lev vel ! hils Deres Mand og Frøken Louise, hjerteligst

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost