Dato: 27. september 1870
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

680. Fra Henriette Collin.

Aalsgaard Tirsdag [27/9 1870]

Jeg har gjort stor Uret mod Jonas, kjere Andersen, ved den Forsøm­melse ikke at sende Dem hans Adresse som er Tisted Kammeraad An­dersen.–De vil glæde ham meget ved Brev da han smægter efter den Nydelse at høre fra Hjemmet, han er rask og glad og lever paa Kutteren Hav-Gassen, han nyder Vesterhavs Stormene i fuldt Maal'ndash;Vor Herre holde sin Haand over ham.–

At det er paa høie Tid vi komme hjem vil De blandt andet see der af at Brevpapiret er saa fuldstændigt sluppet op at der ikke er andet end Bag­siderne af andre Folks Breve, at gribe til'ndash;men da jeg antager at mine Skrivelser strax efter Gjennemlæsningen finde deres rette Hjem i Kakkel­ovnen, saa vil De ikke blive vred fordi jeg hellere benytter hvad Huset formaar, end tier stille'ndash;Dersom De havde besøgt os en af disse Dage kjere Andersen, saa skulde De nok have faaet det rette Syn paa vore Herlig­heder herude, Sommervarme og straalende Solskin om Dagen, de vidunderligste­ Solnedgange om Aftenen og derpaa de stolte Nordlys.–Istæ­denfor Alt dette har De Kjøbenhavns Gade-Støv om Dagen, Gasbelysning om Aftenen og saa, som Kronen paa det Hele, Theatrets Lysekrone som Slutning!733–De spørger om jeg ikke længes efter Theatret og dertil tør jeg heldigvis svare nei da det ganske vist vilde blive en ustillet Længsel'ndash;Jeg kan med fuld Sandhed sige at »Liden Kirsten« er det Eneste jeg har ønsket mig at see'ndash;og har jeg Valget imellem at see »Liden Kirsten« og ikke see Aprilsnarrene'ndash;saa vælger jeg det Sidste !–Hvad er det for en Idee at bringe dette uskjønne Arbeide frem ?–det var lidt morsomt og meget ækelt dengang det dog passede paa Tiden og revsede dens Brøst­–men nu synes jeg det maa være uudholdeligt at overvære.–

Nu bragte Posten Aviserne og En Kronprinds !–ham er jeg glad for, Gid han maa trives paa Sjæl og Legeme og blive stærk nok til den Krone som han engang skal bære, i disse Tider er det en tung Hovedbeklædning naar man ikke som Kong Vilhelm staaer i særlig intimt Forhold til Vor Herre.–

Er det dog ikke forunderligt at Begivenhederne i Rom ere gledne saa let og umærkelig hen'ndash;der sidder den gamle milde Pappa med samt sin Ufeilbarlighed'ndash;Jeg synes han maa være uvis om han skal lee eller græde over den'ndash;Det Rom som vi'ndash;og navnlig De'ndash;kjender, vil vist ikke være i mange Aar endnu.–

Jeg glæder mig til Slutningen af »Lykke-Peer« Gid han maa bringe Dem Ære'ndash;og Penge'ndash;de ækle Penge, man trænger altid til dem'ndash;dersom jeg ikke havde seet de mange Skuffelser der følger med at spille i Lottoriet, saa tror jeg at jeg vilde forfalde til dette Forsøg paa at blive rig.–

I næste Uge sees vi kjere Andersen'ndash;Om Gud vil !

Deres

Jette C.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost