Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 4. november 1838
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Søndagaften den 4 Novemb: 1838.

I dette Øieblik kommer jeg fra Ole Bulls Consert181 ; jeg gik der hen i den Tro ikke at føle mig fyldesgjort; jeg vidste nok jeg skulde høre noget mesterligt i sin Slags, men jeg var halv overtydet om at høre kun en bedre Udgave af Lemmings Jongleur-Kunster182 paa Violinen. Der var propfuldt Huus, skjøndt Priserne vare fordoblede (Parquettet 16 Mk.). Han begyndte med en Allegro maestoso, der var noget fuldendt i den Kunst, man stormede med Bifald, men jeg var kold; da begyndte hans Violin at græde, som et Barn kan det, det var et sønderknuust Hjerte der hulkede, da kom Vandet mig i Øinene, jeg var hans Beundrer og vil altid blive det. Vi fik ogsaa en Capriccio fantastico, jeg kan ikke give den et tydeliger Idee, end at jeg syntes at Heines Digte omflagrede mig i Melodie, denne sønderrevne Billedverden, med den dybe Følelse og den krasse Ironi. Ligesom ingen, selv ikke Thorvaldsen gjengiver os en Skjønhed, som den medicæiske Venuss, saaledes findes der neppe en Violinspiller der kan vise dem paa Strængene, "saaledes spiller Bull !" – Stundom hvislede det, som smaae Ildslanger fra Violinen, saa dandsede Buen saa lystig, jeg syntes at være til et Bondebryllup og Satan stod bag Brudgommen og lo, mens Bruden græd blodige tunge Taarer. O, hvad Bull maa have lidt i denne Verden, følt og atter følt, før det saaledes kunde flyde fra Hjertet ud af Fingerspidsene. Hver Gang han traadte frem blev han modtaget og efter hele Forestillingen fremkaldt, han takkede med at spille og variere: Kong Christian stod ved høien Mast, det var originalt, men greb mig ikke stort. Man fortæller saa meget Eventyrligt af Bulls Liv, nu begynder jeg næsten at tro der paa; Violinen fortalte og jeg syntes at høre hvor eensom og sørgende han sad i Boulogne, før Verden kjendte ham, hvor fattigt han havde det og kun Violinen og de fire nøgne Vægge vidste hvad der rørte sig i ham; jeg troede at see ham styrte i Seinen og kjæmpe med Døden før han fik det udødelige Navn. Ved Consertens Slutning, efter Teppets Fald, besvimede Bull og ligger i Dag syg. Ja, det er slet ingen Brevstil i Aften, det er jo næsten, som jeg skrev noget der skulde trykkes, saaledes springe Udtrykkene frem i dristige Figurer, men der klinge mig endnu Bullske Toner for Ørene.

I Deres sidste Brev var meget, der skulde svares paa; De er lidt vred fordi jeg ei har besøgt Jane, jeg fortalte Fru Lessøe det og hun holdt med mig, noget hun i lignende Tilfælde sjælden gjør. Hos hende saae jeg, ved min Bortgang, Deres Søster komme; jeg var overtydet om at det var i en Sviptour til Byen og talte ikke mere derom; pludselig seer jeg hende en Aften i Theatret og da jeg derpaa spørger Fru Lessøe, hvor er Jomf. Hanck her i Byen? da er hun alt reist. Jeg er nu meget daarlig i det hele taget til at gjøre Vesitter; hvad Thomsens Fortælling angaaer, da besøgte jeg kun een Gang Jomf A, da Thomsen just havde sagt mig at det var hendes Fødselsdag og at jeg der kunde gjøre ham en Gjenvesit, siden kaldte han mig to Gange op fra Gaden. Dette er nu slet ikke sagt med Jomf A, jeg har megen Interesse for hende, men man maa jo forsvare sig. Poulsen fra Odense183 har gjort mig Vesit og endnu har jeg ikke været hos ham, saaledes blive mange vrede paa mig, men jeg kan saa Gud ! vil De nu tro mig, ikke gjøre det. Den lille Bernstorffs Selvmord184 greb mig meget, De veed at vi forrige Sommer reiste sammen fra Odense i Diligensen. Tænk Dem, Kuglen havde været for stor for Løbet og han tilskar den saalænge til den blev lille nok og gik saa ned at springe og lege i Gaarden for et Qvarteer efter at gaae ind i den skjulte Verden. Fra Grækenland er kommet Efterretning om at Maleren Petsholdt, Augusta Collins Broder, er blevet myrdet, Hovedet skal være blevet skaaret af ham; igaar sagde man først til Søstrene at Rygtet gik at han var død, dog ikke hvorledes, man har været hos alle Blad-Udgivere for at bede Dem ikke at tale om den hele Sag endnu før der kommer Brev fra een af Consulerne. Det har forstemt meget den collinske Familie. Jeg har sagt op hos min Vertinde, hun blev fortvivlet derover, vilde Alt hvad jeg forlangte, men man har ikke passet mig godt, jeg fløtter til 1ste December og faaer to Værelser i Hotel du Nord, et til Gaarden og eet til Gaden lige ud for Theatret, nærmere kan jeg da ikke komme det. Directionen har sendt min Bearbeidelse af "en Ødeland" til Heiberg for at høre hans Mening, han ynder just ikke Stykket, men erklærer at min Bearbeidelse staaer høit over Originalen og raader til at det maa særdeles godt udstyres; dette siger Directionen Theatret ei har Raad til, det vil koste dem 1500 Rdlr og altsaa – en Ødeland bliver forkastet185 . Af Mulatten har jeg første Act og 3 Scener af anden. Det gaaer langsomt seer De, men Ørsted, siger om første Act at jeg maatte gjerne have været 3 Aar om den. Der er aldeles ingen Theater Stads, det er kun menneskelige Følelser, mit "onde Blod" og mit "ædlere jeg", som jeg lærer at præsentere sig i smidige Vers, det Stykke vil bestemme om jeg skal arbeide for Scenen eller kun som Romandigter. Jeg har forkastet første Act flere Gange, først nu har den vundet Naade, et Digt deri: Negerkongens Datter, hører vist mellem mine bedste Digte. I det jeg nævner disse maa jeg da sige Dem at min Vise til Thorvaldsen har [hos] Alle her vundet et forunderligt udeelt Bifald, meer end noget andet Digt af mig, meer selv, end "det døende Barn". – "Tante Anna" taler man meget godt om. Professor Sibbern var særdeles begjærlig efter at vide Forfatteren, og henvendte sig til mig, men jeg svarede at jeg ingen Ret havde til at nævne ham; Fru Lessøe, som jeg fortalte det, forsikkrede at De intet havde derimod og at hun sagde det til Enhver. Deres Tante har altsaa opgivet at skrive mig til ! Dronningens Geburtsdag skrev De til mig, her i Byen springe Guldæbler, De lod smaa Galæbler springe i Blækket, men det gjør ikke noget, De havde jo ladet dem forgylde, med søsterlig Hengivenhed. Nu lev vel, glæd mig ret snart med Brev, jeg sætter Priis derpaa, og betaler strax med et halvt saa underholdende Epistel. Broderen

Hils Deres kjære Forældre og Søstrene.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus