Dato: 1. december 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Vilhelm Boye
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 1 December 1870

Kjære Hr Boye!

Tak for begge Deres venlige Breve. Jeg sendte Dem strax Lykke-Peer fordi det var mig en Glæde at høre at den tiltalte Dem; jeg skrev ikke Deres Navn foran i Bogen og Grunden her til er den at man har sagt mig at man ikke tør skrive et Ord ind i hvad der sendes under Krydsbaand. Lad mig ved Leilighed vide hvorledes den har tiltalt Dem. Læssøes nye Bog har De vel seet; det har overrasket mig at en saa ældre Mand, der er voxet op i en anden Kunst, med eet træder op som Forfatter. De bedste Skildringer forekommer mig at være de her i vort eget Land. - / Thomas Lange har ogsaa bragt bragt en ny Fortælling Aaen og Havet, jeg har læst den og glædet mig over flere fortræffelige Natur og Menneske-Skildringer, der er en sandselig Gløden, et Blodets Fyrværkeri i denne Digtning, men man føler sig betagen ved Mørket som følger derpaa, der er Sandhed, men ikke Opløftelse og Forsoning. Carl Andersen har skrevet et Hefte Digte, der vist hører til det bedste fra hans Haand. Julelitteraturen skyder frem og Vinteren selv mælder sig synlig og følelig - Igaar faldt her den første Snee og imorges vare mine Ruder med Iisblomster; dog bedre og mildere var ikke Veiret ifjor nede i Sydfrankrige hvor jeg da opholdt mig. / Fra Brandts og fra Kneppelhout har jeg ikke hørt i mange Tider og veed saaledes Intet at melde fra Holland. - LYkke Peer har jeg megen Glæde af, mange have bragt mig Tak, men alle Blade tie, paa Fædrenelandet nær, der har en ung Mand Vinkel Horn udtalt sin Mening, men da han ikke har forstaaet Bogen kan jeg ikke være tilfreds med hans Klogskab. Han er imidlertid høflig, det vil sige jeg maa tænke paa de rusiske Prsæter, der, som man siger, først blive kysset paa Haand og der maa af med kjolen, saa faae de Stryg, men bag efter kysses de igjen ærbødigt. Har jeg, foruden Dem, Venner i Haderslev, da hils venligt fra / mig. Deres Moder mødte jeg forleden paa Østergade, hun saa vel og glad ud. Hun har altid været mig en hjertensgod Veninde. Jomfru Gunter her seer jeg aldrig, hils hende fra mig naar De skriver til Deres Moder, det er da af en Omvei Hilsenen sendes. Og nu lev hjertelig vel!

Deres hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 306-09)