Dato: 8. maj 1871
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

681. Til Henriette Collin.

Espe ved Skjelskjør den 8 Mai 1871.

Kjære Fru Collin !

Igaar Eftermiddags naaede jeg herud over Korsøer og beboer to deilige store Stuer; Skoven er ved at springe ud, Skovbunden pranger med hvide Anemoner, som laae der nysfalden Snee, Haven blaaner af Violer og Turtelduerne inde i Skoven har bragt mig Hilsen i Dag paa min Mor­gentour. I Løverdags aftes, da jeg kom hjem i Hotel d Angleterre stod paa Bordet et deiligt blomstrende Rosentræ og en Geranium, det var fra Hotellets Frue, som ikke vidste at jeg allerede i den tidlige Morgen vilde afsted, jeg maatte give hende dem tilbage ved Afreisen. Denne gik for sig, igaar Morges og jeg havde deiligt varmt Solskin og sad alene i Vognen hele Veien, to Goder jeg ret skjønnede paa. Nu bliver jeg her paa Espe til Tors­dag og tager da, om Gud vil, over til Basnæs og tilbringer der hele Mai, i Juni er det min Agt at være inde paa »Rolighed«, da er De forlængst i Deres nye Sommerhjem ved Ellekilde; lad nu Mand og Sønner være forsigtige med de kjedelige Seilbaade ude paa det rullende Vand. Jeg kommer na­turligviis en Dag ud til Dem og rimeligviis den eneste kolde og stormende Dag, thi den findes jo der kun naar jeg aflægger Besøg. Faae nu ret den unge Skov til at trives at den kan give Læ mod Vest- og Nordvinden, som jo ikke blæse734 saa »gelinde«. Seer De, tidligere end jeg, den Bog Mantzius udgiver, da siig mig lidt om den, ligesom ogsaa om »De lykkeligste Børn«; jeg antager at det Stykke er skrevet af Forfatterinden til »Rosa og Rositta«. Hils Theodor ! jeg misunder ham at han i aften kan høre »Lohengrin«; det er Savnet herude paa Landet, i Aftenerne, som ere jo lidt drøie, at vide, nu sidde Folk inde i Byen i Theatret og jeg sidder her. Dog jeg sidder jo godt, men Tankerne flyve saa vide !« Vorherre veed hvor lang jeg skal komme i denne Sommer. Seer man første Gang i Aaret Storken flyvende, da betyder det at man skal reise, igaar saae jeg den første Gang, men den var ikke flyvende, den var spankende, skal jeg ogsaa kun spanke lidt ud. Hils Deres Mand, Jonas og Louise, Deres Broder med Familie, ligesom ogsaa de Kjære i »Rosenvænget«. Dette Brev kan nu først komme afsted i morgen tidlig og er da istand til først at naae Dem paa Onsdag, saa langsomt gaaer det naar Herregaarden, man lever paa, ligger uden for Jern­bane Stationen. Hav Sundhed og godt Humeur og imellem en venlig Tanke for

Deres hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost