Dato: 19. maj 1871
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Basnæs den 19 Mai 1871.

Kjære Fru Melchior!

Hvor blev jeg overrasket og glad igaar ved at modtage Deres righoldige, kjære Brev, det, jeg slet ikke ventede. Hvor har De dog fundet Tid, i al den Travlhed, til saaledes at skrive og glæde mig? Ja, De viser tilvisse, "man kan, hvad man vil!". Tak, inderlig Tak for al Deres store, vedvarende Godhed og Deeltagelse! Deres Brev opruller levende for mig Deres Hjem, og hvorledes Dagene der ere hengaaede, og hvad de bragte; jeg vil forsøge at gjøre det Samme med Basnæs og Tiden, jeg lever her. Basnæs skulde egentlig kaldes Busnæs eller Busse-Næs. De veed, at i ældgamle Dage kaldtes en Sørøver en Busse, og derfra har man endnu det Navn at skræmme Børn med: "Nu kommer Bussemanden!" En saadan Busse boede her paa Næsset, og Stedet blev kaldet Busnæs. Gaarden er vel fra hiin Tid bygget om flere Gange. Den, den senest tilhørte, var afdøde Fiedler, og i hans Tid kom Digteren Carl Bagger her; han elskede Datteren. Forældrene sendte hende derfor bort til Familien i Hamburg, og da hun med Dampskibet "Løven" forlod Korsøer, skrev Bagger sit smukke Digt: "Dampskibet Løven". Bagger har ogsaa sjunget om:

"Basnæs med høie Taarne

Ved Østersøens Vig!" -

Det Basnæs blev imidlertid revet ned, da afdøde Scavenius kjøbte det, og Hetsch byggede det op, som det nu staaer: gammelt gothisk, med takkede Gavle og to mindre og eet høit Taarn. De gamle, dybe Grave tæt mod Gaarden ere der endnu, og et Stykke længere henne mod Havet sees Resten af en anden dyb Voldgrav. Indeni er Gaarden aldeles moderne med pompeiansk malede Vægge og smukt udstyret. Jeg har to store Stuer ud til Haven og seer over de dybe Voldgrave, hvor Svanerne svømme. En Vig af Stranden gaaer op til Haven; jeg kan øine Lolland og seer hver Aften et Fyr derude paa en af Smaaøerne; fra det høieste Taarn seer man Langeland. En kort Vandring langs Stranden fører fra Haven til Granplantagen, og denne igjen ind i Bøgeskoven. Her har De Stedet! Om Morgenen Klokken otte drikker jeg Kaffe. Klokken tolv samles vi ved Frokostbordet, og vor Middag er Klokken halv sex; Aftenen begynder Klokken halv ni, og saa læser jeg altid en halv Time, før vi sætte os til Aftensbordet. Jeg læser Meget paa min Stue og løber tre-fire Gange om Dagen om i Have og Skove, næsten altid en Timestid og altid ene. Fru Scavenius er en kjærlig, hjertensgod Kone. --- Jeg binder dagligt een eller to Bouquetter; smukkest tage de sig ud, som kun bestaae af blaa Violer og smaa, udsprungne Bøgegrene. Vi have Sneefog, Hagl og - Solskin. --- Nu slipper Papiret, men ikke Tanken om det kjære Hjem paa Høibroplads.

Deres taknemlige

H. C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad