Dato: 3. juni 1871
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Basnæs 3 Juni 1871.

Kjære Fru Melchior! Tak for hver venlig Meddelelse og Underretningen om, at jeg allerede nu kan finde et Hjem hos Dem. Paa Tirsdag Aften kommer jeg og er da Klokken 9 paa Banegaarden i Kjøbenhavn og en halv Time efter hos de kjære Venner paa "Rolighed"! Særdeles glæder jeg mig dertil! At Anna og Harriet ikke komme hjem til Sølvbrylluppet gjør mig meget ondt, dog maa man søge Trøst i, at just Veiret nu er slaaet om, at det er blevet saa koldt og vil maaskee endnu være det ved Festtiden. -- Jeg fik igaar en Skrivelse fra en Amerikaner i Boston; han havde i mit Livs Eventyr læst, at jeg havde i Dresden seet en Tegning, forestillende "Flugten til Ægypten" og været henrykt over den. Samme Tegning havde man i Amerika faaet udført som Maleri, og nu havde han ladet Maleriet photographere og sendte mig et Aftryk deraf. Det er en Opmærksomhed, som glæder mig. Foruden de Indbydelser jeg i den senere Tid har faaet fra Amerika, har jeg ogsaa faaet een fra vor danske Konsul i Minneapolis. Jeg tænker, at jeg paa min Begravelsesdag bliver af een eller anden riig Amerikaner indsat som Arving med Betingelse, at jeg skal gjøre Reisen over til den anden Verden, det jeg ikke ret har Mod paa, men saa er jo, paa Begravelsesdagen, Reisen til "den ny Verden" allerede gjort, saaledes er jeg deri ogsaa en "Lykke-Peer".-- Ikke færre end nogle og tredive Breve har jeg herude skrevet og er dog ikke kommet ud af min Brevgjæld. Et nyt Eventyr "Tante Tandpine" er næsten sluttet, jeg haaber at faa det heelt færdigt, før jeg tager til Byen. Dog ved færdigt forstaaes at faa det heelt paa Papiret i første Nedskrivning, siden skal det klippes til, gjøres fyldigt, omskrives og atter omskrives, saaledes som De veed det var Tilfældet med "Lykke-Peer", som sprang frem paa Holsteinborg men fik sin Opdragelse paa "Rolighed". Jeg føler mig nu ganske anderledes vel end da jeg var i Kjøbenhavn, paa lidt Gigt nær i Nakken, den forlod mig i det varme Veir, nu er den blæst tilbage igen. Jeg gaar med min tykke Vinterfrakke i Haven, men Alt blomstrer og trives der. Hvorhen jeg ud paa Sommeren flyver afsted, veed jeg ikke. Dersom Madam "Lotteri", som nu i alle Aaringer har været en Løgnepose, denne Gang forærer mig en passende Sum, kunde jeg dog nok lægge Reiseplan; men jeg troer ikke paa Madammen; og nu nok om hende --"Lotteri-Narreri!" Om faa Dage, om Gud vil, sees vi! Tak for al Deres Godhed, der aldrig glemmes af Deres taknemlige

H. C. Andersen.

Tekst fra: Niels Oxenvad