H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Theodor Reitzel 4. juni 1871

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 4. juni 1871
Fra: H.C. Andersen   Til: Theodor Reitzel
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjelskør

den 4 Juni 1871. Kjære Ven!

Dersom De allerede har ladet begynde paa Trykningen af Eventyr og Historier, anden Deel, da kan jeg underrette Dem om at jeg, om Gud vil, kommer til Byen paa Tirsdag-Aften og boer ude hos Grosserer Melchiors paa Rolighed. Jeg vil, naturligvis, gjerne gjennemsee de trykte Ark. -

Omtrent fire Uger har jeg nu været paa Landet; strax da jeg kom var Veiret smukt og varmt; jeg saae Bøgen springe ud og glædede mig ved den deilige Skovbund, den var som et broget Tæppe af Anemoner, Kodriver og Violer; senere er det blevet et koldt blæsende Veir, men Frugttræerne staae i Blomster, Kukkerne og Nattergalene lade sig høre, man fornemmer dog at det er mod Sommeren. Fra Amerika har jeg i den senere Tid faaet særdeles mange Breve, deels med Indbydelse fra Forskjellige om at være deres Gjest; i det Aviserne melde min Ankomst der i denne Sommer, deels Breve om at erholde min Haandskrift, dog ogsaa Breve som ene og alene udtale tak for mine Skrifter, særligt for mit Livs Eventyr; denne Bog synes at tiltale meget og af de Anmeldelser man har sendt mig kan jeg slutte til en usædvanlig varm og god Modtagelse. Jeg reiser imidlertid ikke til Amerika, jeg kommer der næppe nogensinde og næsten er jeg bange for at der ogsaa iaar ikke bliver noget af min Norgesreise, Munch og Bjørnsen finder jeg ikke i Kristiania naar jeg kommer efter Udgangen af Juni, og tidligere kan jeg ikke komme; Himlen maa nu styre min Flugt udad, eller bestemme min Sommer-Hvile her i Hjemmet. Hils Deres Frue, ligesom ogsaa Deres Hr Broder, Søster og svoger fra Deres hjerteligt hengivne

H. C. Andersen

Til Hr Boghandler

Th: Reitzel.

Tekst fra: Solveig Brunholm