Dato: 6. juni 1871
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Brev fra Jonna Stampe til H. C. Andersen Christinelund d. 6te Juni 1871.

Vel sender jeg mit Brev til "Basnæs over Skjelskør", men venter dog ikke, at det skal træffe Dem der endnu. Tiden er løbet fra mig i Pintseugen med saa megen Selskabelighed, at der ikke blev levnet mig een rolig Time, og er det end for silde at søge Dem paa Basnæs, saa veed Familien der nok hvor De er at finde og giver mit Brev den fornødne Adresse.

Tak fordi De skrev til mig, kjære Andersen! De veed det fornøier mig altid naar De har Lyst til at meddele Dem til mig. Vi have som De, glædet os over de deilige Foraarsdage, især de to Pintsedage; men nu klemmer Kulden os alle og liden knitrer igjen i Kakkelovnen. Det gjør mig meest ondt naar Dagene med "de lyse Nætter" ere kolde, saa man lukkes ude fra at nyde de yndige klare Aftner med Efterskin fra Dagens Herlighed, med Maane og Stjerner, med Duft fra alle Træer og Sang fra "alt Levende." Selv Frøernes Kvæk er saa hjemlig, og løierligt nok kommer jeg derved altid til at tænke paa Dem, det maa have været en Foraarstid De besøgte os i, fordi jeg vil uvilkaarligt mindes om Dem ved saa meget om Foraaret. Jeg har et lille Blomsterglas, kjøbt i Venezia, som egentlig kun De kan sætte Blomster i, saadan passer det til de smaa yndige Bouquetter De binder, kun De. Jeg husker nok, at jeg aldrig havde rigtig kjønne Glas, da De tidligere bandt dem til mig. - Men denne Kulde stjæler al Glæden fra disse kjønne stemningsrige Aftner og knapper af paa vor korte Sommertid. Henrik har hver Sommer Lyst til at reise en lille Tour og vor Udflugt til Stockholm ifjor havde vi megen Nydelse af. Men iaar føler jeg mig ikke rigtig oplagt før henad Vinteren og saa havner vi dog vel alligevel i Kjøbenhavn; dog veed jeg ikke hvad Somren kan bringe.

Jeg fik saadan en Lyst, da De skrev De havde faaet Brev fra Grevinde Frijs, til at bede Dem om jeg maatte læse hendes Brev. Ikke af Nysgerrighed, men fordi hun interesserer mig som et ikke almindeligt Menneske og saa fordi dette Tab af hendes Datter maa have ramt hende dybest i Hjertet. Jeg har ikke seet nogen ung Pige med en saadan medfødt Anstand og Skjønhed, som Agnes Frijs og dertil saa naturlig og fin i al sin straalende Fremtræden; saa da jeg hørte at hun var død, saae jeg for mine Øine bestandig det deilige Menneskebarn kold og bleg som et Liig i det varme fremmede Land. Rigmor havde en egen øm Følelse for hende og hun viste Rigmor megen Venlighed. Jeg fik saadan en Trang til at skrive til Grevinde Frijs og tale til hende om vores inderlige Medfølelse, men naturligvis gjorde jeg det ikke, dertil er jeg hende for fremmed og jeg vil ikke være paatrængende. Men hvergang jeg tænker paa Agnes Frijs, kommer Taarerne mig i Øiet og i Hjertet, ligesom med Holger Rosenkrands, som paa samme Maade rører mit Hjerte; en sjelden Skat der er taget bort fra Jorden, hvor man havde troet man skulde glæde sig over dens Herlighed.

Hvis De virkelig har Ret, hvis virkelig den unge Mand De nylig har gjæstet, har vendt Ryggen til al tidligere Daarlighed og afskyer sin egen Synd, og hvis han vender sig til en sand og kraftig Virksomhed, med aabent Sind og med Aand, da skal det hjertelig glæde mig, thi til "Mænd" trænge vi, især trænge Adelstanden dertil, men det er dog for mit Lands og ikke Standens Skyid, jeg ønsker det. Men der hører meget til virkelig at være en "Mand" og endnu tør jeg ikke glæde mig til at han skal blive det. Og om han har "Aand" er et endnu større Spørgsmaal. - Min Fader var hos os i Pintsen, Marie Hornemann er her. Moder venter jeg senere, dertil nogle unge Piger. Min Svigerfader er rask og velfornøiet; han lever ret efter sin Hu og har i Frøken Kleist et mageløs taalmodigt og hjertensgodt Menneske, der forsøder ham hans gamle Dage. Else ventes til Nysø i denne Maaned; hun har været med til Festen baade for Constantin Hansens og for Grundtvig.

Herhjemme have vi det alle godt; i August og September tager Rigmor til Hellebæk; Astrid skal maaskee lidt til Jylland, videre veed jeg ikke om vore Planer; som sagt, Henrik har altid Uro paa sig om Somren.

Levvel, kjære Andersen! tak for Brev og godt gammelt Venskab, som oprigtigt gjengjældes af

Deres hengivne

Jonna Stampe.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus