691. Fra Henriette Collin.
Ellekilde [ Juli 1871 ]
Kjere Andersen
Naar Jeg siger til Folk fra Kjøbenhavn »Fortæl mig noget om Andersen! hvordan har han det? seer han rask ud ?« saa faaer jeg rægelmæssig det Svar »Aa han seer saa rask ud ! og han er i saadan godt humeur, og han er saa morsom og har fortalt saamange ypperlige Ting af sit store Forraad paa Ungdoms Minder etc etc :«–og derfor vil jeg ikke tro paa den Mismods Aand der farer i Deres Pen naar De skriver til mig, men glæde mig ved Tanken om at De nu er paa Veie til det deilige Norge der vænter Dem med sin storartede Natur og med sin'ndash;om end noget kantede'ndash;saa dog vist storslaaede Befolkning og saa med alle de Laurbær og Hyldebær som en Digter kan ønske sig'ndash;og739 det vil vel ikke sige saa lidt endda kjere Andersen'ndash;En eneste Angst har jeg og den vil jeg Forbeholdent udtale og det er at De ikke altid vil være oplagt til at gaa ind paa en norsk Spøg, som vist er noget ganske andet end en dansk'ndash;som jo ogsaa kan være forfeilet'ndash;og da jeg af et oprigtigt Hjerte ønsker Dem almulig Glæde af Deres Besøg i Norge saa vil jeg ligesaa oprigtig ønske at De maa begynde Reisen med et glad og let Sind og med det faste Forsæt at tage mod Alt hvad der bringes Dem af Nordmænd'ndash;, som noget der bringes i den bedste Hensigt, selv om det koster Deres danske Natur nogen Overvindelse. Jeg glæder mig meget til at faa Brev fra Dem naar De først er blevet lidt hjemme deroppe og jeg glæder mig endnu mere til Deres Besøg paa Ellekilde den første stille Solskinsdag efter Deres Hjemkomst.–Min 80 aarige Veninde Lotte Reimer har været nogle Dage hos os og befundet sig særdeles vel herude !–saa kan vel den evig unge Andersen nok udholde det en Dag. Om vort eget Liv herude i denne skjønne Afkrog af Verden har jeg kun at sige at vi leve deiligt, i og med Naturen; Himmel og Hav møder vort Øie overalt og have vi end ikke Mark og Skov tæt ved os, saa have vi dog de deilig bevoxede Bakker bag os og Nattergal og Fuglekvidder overalt'ndash;dog skylder jeg Sandheden at tilstaa at en lavttænkende Kragefamilie bestaaende af Mand Kone og 4 Børn have lønnet vor Gjæstfrihed saa slet at de spise vore Kirsebær og knække Grenene paa de unge Træer.–Inden Døre more vi os blandt andet med Forsøg i den høiere Dyr-Tæmning og Resultatet heraf er en Lækatte Unge som ligger paa Louises Skjød og med Rovdyr Venlighed bider hendes Fingre tilblods.–Papiret er fuldt og Klokken mange'ndash;Lev vel kjere Andersen[.] Familien hilser'ndash;
Deres
[ De sidste Linier er skrevet i Margen. ]
Jette C.
