Dato: 1. juli 1871
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

687. Til Henriette Collin.

»Rolighed« den 1ste Juli 1871.

Kjære Fru Collin !

Igaar sendte Hr Melchior Telegram fra Büchen at han og Døttre vare indtrufne og kom i Dag til morgen med Dampskibet fra Lübek. Kl. 5 var allerede Beboerne paa »Rolighed« oppe, før 7 kjørte Fru Melchior ind til Byen og halv ni indtraf de Bortreiste her til »Rolighed«. Anna seer meget zart ud, de Andre sige hun seer ud som da hun reiste. Hun var usigelig glad ved at komme til sit Hjem. Harriet er blevet noget svær! jeg fandt Fru Hänschel forynget, en bedre Teint end før og glade, straalende Øine hendes lille Pige er her i Dag. Fru Hänschel spurgte strax til Dem og Deres og jeg veed saaledes at jeg kan bringe de varmeste Hilsener. I dette Øieblik gaaer hun med Dampfærgen fra Øster- til Nørrebroe; hvor hun vil aflægge Besøg. Jeg tog i Formiddags ind til Byen for at see Theodor da der var sagt mig at den første i Maaneden var det »den eneste bestemte Dag Hr Doctoren var at træffe i Byen«, men han var der ikke. Deres Mand vil vist sige: »igjen en Spydighed !«–hils ham imidlertid, og tak ham for Brevet, Slutningen deri var hjertelig og fornøielig, jeg saae der igjen »den gode gamle«. Forleden søgte jeg Wilken Hornemann, da jeg er forfærdelig liden­de af Gigt, men tog feil af Gaden, saae kun nedrevne Rønner og nye i Vext staaende Huse; jeg blev ganske ærgerlig, og slog med min Stok i Steenbroen, men der viste sig Intet af den gamle Gade; saa vendte jeg om igjen. Nu har jeg endeligt opdaget at »Hospitals gaden« endnu er der. Jonas har været saa venlig at besøge mig ! Med min Bopæl hos Jomfru Levison er der aldeles ingen Udsigter. Dette fatamorganiske »Paradiis« bliver ikke til Virkelighed. Hun kan ikke finde Leilighed og har ikke det Mindste til at udstyre Værelserne, hverken Lagner, Gardiner eller de ringeste Sager, 30 Rdlr om Maaneden bliver hende for lidt, hun maa siger hun naar jeg skal boe hos hende have endnu en Pige og opgive hele sin Virksomhed for at passe mig'ndash;jeg forstaaer ikke det. Der er imidlertid blevet sagt mig at hun ikke kan opveies med Guld, jeg maatte ikke see paa Penge, for at komme i hendes Beskyttelse. Jeg anseer nu at der for enhver Ting er en Grændse, men gik endogsaa saa vidt at hun skulde opgive hvor meget Mere end 30 Rdlr maanedlig for to Værelse[r] hun forlangt[e]; men det var saa Meget sagde hun selv, at hun ikke vilde sige det og jeg heller ikke kunde gaae ind paa736 det'ndash;saa maa jeg lade den Fugl Phønix flyve. Imidlertid har Frøken Hallager mældt sig med Naboleiligheden til de Værelser hos a Porta, jeg tidligere beboede, Dr Pingves Leilighed, 2 Værelser, tredie Sal, 30 Rdlr. Jeg har givet mig i Skjæbnens Vold, og dersom ikke Himlen kalder mig til sig, der hvor der jo er mange Værelser, saa boer jeg igjen i den gamle Historie. Jeg har igjen Brev fra Bjørnson om at komme op til Norge, men han ønsker at jeg først kommer i August og da skal nok »de unge Trolde tage Fødderne af Faddet og staae opstillede at hilse !«–Jeg har ikke ret Lyst, gik heller Syd paa, men der er jo alle Byer befængte med Typhus og Kopper! Jeg er slet ikke i Humeur, glæder mig ikke til Noget, venter hver Dag paa at jeg »mit Vandre Budskab faaer«, og har derved en heel Deel hamletske Tanker, det var lykkeligere at have christelige, nok om det. Hils Mand og Børn og glæd mig snart med et Brev; mit Humeur duer ikke !

Lev vel!

Deres gamle

H. C.Andersen.

[ I Margen:

] Shakspears Oversætter skal være valgt til Skuespil Censor;

E. S.

Da De endnu var i Byen var De saa elskværdig at sige: jeg skulde i Deres Stue finde den engelske Udgave af mine Skrifter henlagt, den amerikanske Udgave. Jeg gik forleden til Byen, saae og søgte, men der fandtes ingen bøger. De har vistnok glemt Deres Løfte.–Kneppelhouds have allerede været 8 Dage i Byen. De ere i Dag paa Møen. Der blev sagt mig at Familien vilde besøge Dem i Hellebæk, men da de forleden Dag vare i Fredensborg og ikke kom til Helsingør, antager jeg at Hellebeksreisen er opgivet. De gaae til Sverrig og Norge; om 6 Uger ere de igjen i Danmark. Jeg har Lyst til at see »ElleKilde«, men da jeg endnu aldrig har været i Hellebek uden at komme hjem med en næsten dødelig Forkjølelse, er jeg angst, som Børn ere det naar de skulle i det kolde Vand. Meget trænger jeg til at komme paa Reise'ndash;! men hvor hen ! det ender vist med at jeg kommer til Norge og da kunde det ligne Skjæbnen, der jo er berømt ved sin Ironi, at jeg døde der og skulde ligge der oppe, gjemt, glemt.–Bjørnson skriver paa et nyt digt »Sigurd Jorsalfar«, jeg hører at Ibsen skriver paa det selv samme. Jeg skriver paa Intet og ønsker at jeg aldrig havde skrevet Noget !–Vær glad og nyd de smukke Dage paa Ellekilde'ndash;Sommeren flyver, før man veed det og vi flyve med.

H. C.A.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost