Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 23. juli 1871
Fra: H.C. Andersen   Til: George Löwener
Sprog: dansk.

"Rolighed" 23 Juli 1871

Kjære Hr Løwener!

Det er længe, længe siden jeg hørte fra Dem og Deres fortræffelige Frue, men min Tanke er tidt i Deres lykkelige Hjem hvor saa milde Øine saae paa mig. Brev og Hilsen her sender jeg med en ung talentfuld Maler, Hr Pietro Krohn, som paa sin Reise i Belgien vist kommer gjennem Gent og da glæder sig til at hilse paa en Landsmand, saa velvillig og elskværdig som De er.

Hr Krohn har leveret Billeder med Ynde og Lune til flere Børnebøger og vil tilvisse bringe flere Skatte hjem efter denne sin Reise. Ærbødige Hilsener til Deres Frue og endnu engang Tak for al den Gjæstfrihed De begge forundte mig under Opholdet i Gent.

Deres taknemlige

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 57, 83-84)