Dato: 6. august 1871
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed d. 6te August 1871.

Kjere Etatsraad Andersen!

De vil nu sikkert have modtaget mit Brev, der blev sendt til Gøtheborg; da jeg antager at De har beordret dem sendt til Norge, og vil De da see hvorledes det staaer til herhjemme. Jeg er nu meget begjerlig efter at høre om Modtagelsen i Christiania, hvilket Indtryk "de urgamle Fjelde" har gjort paa Dem, men især Menneskene om de have viist Dem en god nordisk Gjestfrihed, saa at De føler Dem rigtig vel tilpas. Jeg forstaaer egentlig ikke hvorfor De ikke blev noget længer i Gøtheborg og saae noget af den store Herlighed, der nu skal være derovre. Jeg læste i Dagstelegraphen om Sømandens Henrykkelse over at faae Lov at trykke Deres Haand. (Jeg tager feil, det var Correspondenten i Dagbladet, der fortæller det.) Derimod fortæller det førstnævnte Blad idag en meget opbyggende Fortælling om Redacteur Rosenberg der i Folks Paasyn har tildelt Robert Watt en Ørefigen udenfor Tivolis Concertsal. Det er en stor Skandale at sligt skal skee blandt saakaldte eller snarere "selvkaldte" dannede Mennesker. - Jeg modtog i Onsdags Deres kjere Skrivelse fra Götheborg, hvorfor jeg meget takker Dem; kun gjorde det mig ondt at De forgjeves havde ventet at høre fra mig, men De veed jo af Erfaring herudefra at jeg sjelden har Tiden til min Raadighed; jeg har været meget ofte hos Johanne, der selv har været syg, men nu er hun og Otto meget bedre, hvorimod den stakkels Sally er meget afkræftet af sin ulykkelige Sygdom. Alle de andre Børn bo her og ere de to Smaa elskelig søde. Min ældste ugifte Søster Amalie (ogsaa kaldet Maly) med hendes Jomfru boer ogsaa herude. Jeg vil haabe at Veiret har været bedre i Norge, end herhjemme; vi have havt idelig Regn, undertiden har det klaret op om Eftermiddagen; heldigviis, for min Mand, der reiste bort i Fredags Morges med Sønnerne, i Regn og tung Luft, har det igaar været en herlig Solskinsdag, og have De forhaabentlig faaet Erstatning og rigtig kunnet bevæge sig og beundret den deilige Natur paa Møen. Idag feire vi Carls Fødselsdag han bliver 16 Aar. I Fredags var Louise og Harriet paa Petershøi for at gratulere Anna, der ogsaa fyldte sit 16de Aar. Skulde man ønske sig en Ungdomskilde, blive 16 Aar igjen, mon man vilde føle sig lykkelig? Man vil ikke undvære Erindringen om de svundne Aar, men skulde man beholde den, da kunde man ei heller føle sig tilfreds, thi Fordringerne og Fornødenhederne ere stegne med Tiden, og hvad der dengang tilfredsstillede os i den unge Alder, det vilde man nu ikke nøies med. Dog hvortil et saadant Tanke Experiment, der ikke fører til noget, jeg vil snarere stræbe at følge Deres gode Exempel, lade den ubønhørlige Tid gaa sin ustandselige Fart og da tiltrods for mine 48 indbilde mig at jeg kun er 16. Kun Skade at der ingen Andre vil troe det! Jeg har med stor Glæde læst Abdallah ud, hvor det er smukt og poetiskt og godt holdt i Stiil helt igjennem. Ved Diamantbladet, maatte jeg tænke paa Feber Phantasien i Lykkepeer; der er i det hele taget en Samklang imellem disse to Digtninge, skjøndt de jo tilsyneladende ere saa forskjellige. - Forleden Dag var Carl Andersen her, han glædede sig meget til at skulle reise sammen med Gade; de have isinde at gjøre Rhinturen. Gade er jo inviteret til den store Musikfest i Bonn, og vilde gjerne have nogen at reise med; det kan blive meget interessant for Andersen. I Torsdags havde vi det rigtig yndigt, skjøndt vi ved Bordet savnede Dem. Vi forenedes Alle i at tømme et Glas paa Deres Sundhed og Fru Lund der sad ved Siden af mig, lovede at bestræbe sig for at kunne erstatte Dem. Fru Bloch var yndig som sædvanlig, hun morede sig over at træffe sin Reise og Sovekammerat fra Vestindien, Fru Schousbo, der for første Gang efter at hun havde havde boet her, var paa Rolighed, da hun ikke har været vel. Hun bad mig meget om at hilse Dem. Idag eller imorgen kommer Professor Melchior hjem. Han feirer den 16de sit Sølvbryllup, jeg minder Dem derom, da jeg troer at han vil sætte Priis paa en Gratulation fra Dem. - Da jeg forleden i Omnibus kjørte ud til Taarbæk, sad der en yndig ung Moder med sit lille 3 Maaneders Barn paa Armen; jeg var ganske indtaget i hende og da hun i Talens Løb, fortalte mig at hun om 8 Dage skulde reise til Paris, hvorfra hun med sin Mand var flyttet bort, under Rædselsperioden, fik jeg at vide at hun var Broderkone til Oberst Venk i Rosenvænget; hun fortalte at Fru Heiberg den Dag var kommet hjem, jeg sagde da at det gjorde mig ondt at hun ikke som der havde staaet omtalt i Bladene var gaaet til Norge, thi det vilde vist have moret Andersen at træffe hende. Derpaa svarede hun, "jeg har nyligen været sammen med Andersen, men De kan neppe gjette ved hvilken Leilighed; han har nemlig faaet Vaxinen af min lille Pige". Jeg kan ikke nægte at jeg kom hjertelig til at lee derover, thi det stod saa tydeligt for mig at De havde fortalt om det sunde Barn og den ikke mindre sunde Moder, hvoraf jeg havde faaet Indtrykket at det maatte være en eller anden lille Bondekone; men at De ikke havde seet andet end en sund lille Kone i det yndige Menneske, det syntes jeg var mageløst morsomt. Hun talte meget varmt om Dem. - -

Jeg har længe ikke skrevet til Hägg, jeg er ham Brev skyldig, men jeg har saa svært ved at betale min Brevgjeld. Jeg omtalte vist i mit forrige Brev at Anna skulde confirmeres, hun forbereder sig i denne Tid og jeg tænker at det snart skal være, dog kun i al Stilhed og herhjemme.

[skrevet på tværs af selve brevet på s. 5:] Skulde De see Amtmand Collets da glem ikke at bringe en venlig Hilsen fra mig, som og alle Døttrene sende Hilsen til Dem. Vær hjertelig hilset af Deres hengivne Veninde

Dorothea Melchior.

Tekst fra: Niels Oxenvad