Dato: 7. august 1871
Fra: H.C. Andersen   Til: Adolph Drewsen
Sprog: dansk.

Christiania den 7 August 1871

Kjære Conferensraad Drevsen,

fortræffelige Ven!

Ja, nu er jeg i Norge og er glad ved Naturen og Menneskene. Jeg føler ret Trang til tale til Dem herom. Hvilken Overgang at komme fra Sverrig herind; Alt er rigere og mere frugtbart end de Egne man der seer fra Jernbanen. Strax paa Grændsen blev jeg hilset "velkommen til Norge" af een paa Stationen ansat Embedsmand; jeg blevet Døgn i Kongsvinger og Lægen der bød mig sin Vogn, og sendte mig alle de sidste danske Aviser. I Fredags Eftermiddag naaede jeg Christiania og blev paa Banegaarden modtaget / af Bjørnstjerne Bjørnson og et Par Venner; han førte mig til Hotel Victoria, hvor jeg er godt indqvarteret. I Aftenbladet stod strax efter min Ankomst et særdeles smukt Stykke om mig. Bjørnson er mageløs i Opmærksomhed, han er aldeles opfyldt af at jeg skal føle mig vel og glad, som jeg i Taknemlighed og Sandhed er. I forgaars kjørte han mig ud til Waldemar, som vi ikke trafhjemme, derfra til een af Byens rigeste Mænd, jeg troer Halvor Skou der havde en ganske kongelig Bolig med Fresko-Malerier, Vinterhave etc. Om Middag var jeg hos Bjørnson sammen med Digteren LiesKone, Manden er ikke her i Byen, Velhavens Søstre og Waldemar, han saae kraftig ud, var saa freidig, elskværdig og hjertelig, vi talte naturligviis om alle vore Kjære i Rosenvænget. Efter Bordet kjørte vi til Oscars Hall / og gjennem en Granskov paa Ladugaards Øen. Her er tilvisse en stor Natur og varmt Hjertelag. (Dog har jeg allerede Fornemmelse af at ogsaa her oppe ere "Partier".) Igaar var jeg paa Landet hos Dahl, Boghandleren, der er blevet gammel og meget graa, men har sin hele Godmodighed. Hans Frue, der nok er tydsk født og har været en bekjendt Sangerinde, førte Toget an paa Udflugt, men det var ikke saa smuk en Vei, som Alt hvad jeg tidligere havde seet og da vi steeg af Vognene for at vandre til en Udsigt, maatte vi over et Morads, jeg fik vaade Støvler, Fru Bjørnson vaade Fødder og saa toge vi to ikke længere med og lode de Andre løbe at see Udsigten. I Dag har Bjørnson ført mig op paa Egbjerg hvorfra hele Christiania var at see i Fugleperspectiv, da vi kom hjem i mit Hotel var Valdemar her og da jeg spurgte om Theodor Boye, hørte jeg at han blev begravet igaar og hans Kone var hos Sembs, derhen gaaer jeg da ikke i de første Dage. I Dag er jeg til en stor Middag hos een af de / rigeste Folk, ham Bjørnsen og jeg forleden besøgte, han kom strax efter i Hotellet til mig og der er store Fremmede, en engelsk Hertuginde og Flere; imorgen giver den danske Consul en stor Middag og overmorgen om Gud vil reiser Bjørnson med mig op i Ringerige og til Mjøsen; vi blive et Par Dage borte. For den ganske særde[le]s Opmærksomhed og det Venskab han viser mig, vilde jeg gjerne vise nogen Taknemlighed, han skal nu have aile mine Skrifter, naar jeg kommer til Kjøbenhavn, men der er en lille Ting jeg ønskede at erholde medens jeg er heroppe; at jeg henvender mig til Dem om den, ligger i at jeg antager at unge Fru Bøytner eller Deres egen Kone, veed hvorledes en saadan lille Kasse kan blive besørget her op med Dampskib eller en Reisende, det er nemlig "min Buste i Biscuit"; den er ganske lille og koster 4 Rdlr dansk hos Bing. Han har før besørget for mig en lignende velindpakket; vil De lægge de Penge ud for mig til jeg kommer hjem og skaffe mig den her op i Løbet af 8 Dage, kan det ikke skee, da maa jeg vente til jeg selv kan besørge den i Kjøbenhavn. Hils Deres Kone, Sønnerne og Familien inde hos Bøytners.

[langs kanten:] Til Einar skriver jeg her et Par Ord om, at bestille Busten hos Bing.

Hjerteligst

H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 675-78)