Dato: 15. august 1871
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Christiania den 15 August 1871.

Kjære Fru Melchior! Det er otte Dage siden jeg strax efter at have modtaget Deres og Deres Mands inderligt kjærkomne Breve, skrev til Dem, jeg vil haabe at De har faaet min Skrivelse og at jeg i een af de allerførste Dage seer min Bøn opfyldt, den at erholde, ved Dem, 12 af mine Portrætkort fra Hansen i Bredgade. Meget har jeg nu at fortælle fra hele forrige Uge; jeg vil see at samle det. Indbydelse følger paa Indbydelse, Alle kappes om at være elskværdige imod mig, og næsten faaer jeg for mange Besøg, idet jeg dog trænger til nogen Hvile. Deilige Blomster blive sendte og mangen venlig Hilsen faaer jeg af Folk jeg ikke kjender. Jeg har faaet mangen Velkomst Skaal og Danebrog er altid heiset hvor jeg paa Landet modtages til Gjæst. En stor Middag holdtes hos en riig Fabrikeier Halver Skou, hvor en engelsk Hertuginde og jeg syntes de to feirede. En Middag har jeg været hos vor General Konsul Andersen, dernæst hos Boghandler Dahl, Agent Rolfsen, (hvor der blev sjunget en Sang til mig). En livlig Middag tilbragtes hjemme hos Bjørnson, der med sin Kone er mageløst elskværdige mod mig; vi have gjort flere Toure sammen, ja een der varede i to Dage. Vi kjørte først til Sandvigen hvor en riig og elskværdig Mand Hr Brodtkorb, der havde besøgt og indbudt mig, ventede med stor Frokost, og flere Gjæster. Vi kjørte derpaa gjennem den duftende Skov, plukkede Jordbær derude og saae ned, udover Tyrifjord, Natten tilbragte vi ved Vandfaldet Hønefoss og kjørte derpaa med Banetoget til Drammen een af de skjønneste Veie man kan ønske sig; Floden tæt ved dannede Fald paa Fald; og da jeg naaede Stationen ved Drammen bragte fire Damer (Collet) mig hver en smuk Bouquet. Jeg kom nu med Dampskib til Christiania og saae hele Indseilingen i den store Fjord. - Imorgen skal jeg staae Fadder hos een mig ukjendt Familie af Bjørnsons Bekjendtskab; paa Torsdag er jeg hos Kjærulf, (Fruen er en født Schnedorf fra Helsingør). Paa Fredag skal der i bothanisk Have være et stort Selskab for mig, hvor der kommer Herrer, Damer og Børn. Paa Løverdag reiser jeg med Bjørnsons til Mjøsen og bliver to Dage borte. Jeg fik Brev fra Hr Harald Skovby, som skriver at vi kjende hinanden fra "Rolighed", og beder mig om at komme til Modum og da læse lidt for dem der, men det bliver der ikke af denne Gang, min Tid er altfor optaget, ja jeg har maatte[t] opgive at komme ud i Landet til Digteren Munch, som har sendt mig Indbydelse fra den Familie han er hos. Mit Afslag synes han ikke om; men jeg kan ikke udholde et saa bevæget Reiseliv. Det er en kjedelig Sag med det Sammenstød i Tivoli, hvorledes dømme Folk herom hjemme, mod Watt eller mod Rosenberg; dog det glemmes vel snart. - Fortæl mig lidt om hvorledes Anna har det, hvorledes Louise og Harriet finde sig, hvor meget Deres Mand og Sønnerne have nydt Reisen til Møen, lad mig vide hvor mange Gjæster der er paa Rolighed og hvordan Livet udfolder sig der. Hils dem Alle, Alle. Fru Johanne og lille Sally haaber jeg ere i bedre Befindende end da jeg hørte sidst om dem. Thea sendes da ogsaa min Hilsen, ligesom alle Torsdaggjæster, Fru Bloch, Fru Lund, men for alle disse Hilsener maa De ikke glemme at der ogsaa bringes een til Jomfruen. Og nu lev vel! De veed selv hvor svært det er i stor Travlhed at skrive Breve og i stor Travlhed er Deres taknemlige

H. C. Andersen [i

marginen, s. 4:]

Lad Poul ikke glemme mig!

Tekst fra: Niels Oxenvad