Dato: 24. august 1871
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Christiania den 24 August 1871

Kjære Fru Melchior! (og Deres Mand!) Alle mine Breve heroppe fra Norge blive afjagne, jeg faaer ikke et stille Øieblik til at skrive i, og dog maa De høre fra mig - Brevene ere ikke til Peter Hjort, blive ikke trykte og jeg tør lade Pennen løbe og Hjertet løbe; det er i Aften den sidste Aften jeg er her i Christiania, imorgen Eftermiddag, om Gud vil, reiser jeg til Kongsvinger, og derfra ind i Sverrig og hjem. Her er i de sidste Dage blevet regnfuldt og meget koldt, det er de her saa kaldte "Jern-Nætter", som begynde, og tidt umaadeligt skader Høsten, det bliver ikke længer god Tid til at flyve mere nordpaa. Om den hjertelige og tillige smukke Fest der blev givet mig i bothanisk Have har vistnok danske Aviser fortalt, jeg tænker at Bille eller Ploug har optaget Jørgen Moes varmt følte Tale hvori vort Land berøres med stor Kjærlighed. Jeg har ogsaa været til Rusgilde heroppe, derom skal jeg hjemme fortælle Dem, her kun det, at de unge Mennesker vare mageløs begeistrede og elskværdige mod mig, da jeg stod paa Talerstolen for at takke dem, trængte de saaledes om den at jeg var bange for at vælte. Der fik jeg Haandtryk og Hurra-Raab! Hver Dag har jeg været til Festmaaltid, paa een Dag nær hvor jeg laa syg deraf, jeg har ikke Legeme til saaledes ideligt at være med, tale og tumle mig. I Dag var jeg da til den sidste Middag og det var hos Christianias høiest staaende Mand Statsraad Stang, alle Byens første Embedsmænd vare her og jeg havde den Ære at føre Fruen til Bords. Det var iøvrigt en livlig Middag og Alle saa hjertelige og opmærksomme. Hver Dag, siden jeg kom, imorgen er det allerede tre Uger, har jeg faaet tilsendt deilige Blomster. Imorges kom en lille sexaars Pige, klædt i norsk Bondedragt; det var en Datter af Professor Fearnley. Pigen fulgte hende, hun havde en uhyre stor, smagfuld Bouquet af Markblomster og Kjøkken Urter, baade Rødkaals Blad, Gullerod Top og Ærter, deiligt stillet sammen, gid jeg kunde bringe den hjem, men den holder sig ikke saalænge. Moderen havde givet Brev med, det skal De see. Jeg skal fortælle Dem om en storartet "staaende Middag" igaar, hos Konsul Petersen, hvor Alt var umaadeligt rigt, uendeligt velmeent, men dog saa forskjelligt fra hjemme. Der traf jeg ogsaa Hr Erik Bøgh, som iaften holder Foredrag heroppe. Bjørnson har jeg i de sidste Dage kun flygtigt seet, hans Fader ligger for Døden og han er saa dybt betaget. Igaar var jeg i Theatret, hørte første Act af Klærkevænget; Fru Ursin, Datter af Stolemager Hansen, udførte Prindsessen af Navarras Parti. Ogsaa Wolff og hans Frue saa jeg (Wolff er Søn af Præsten Wolff i Kjøbenhavn og var, om jeg husker ret forlovet engang med Dr Ryges Datter som var ved Det Kongelige Theater, (siden Grevinde Holck). Her er Partier og Brydninger heroppe, føler jeg, jeg troer imidlertid at jeg er sluppet godt imellem dem. Jeg er, sagde en Gang en tydsk Stormand, den bedste danske Diplomat han kjendte. Jeg følger mit Hjerte og Instinctet og slipper igjennem; jeg har prøvet det her. Men ikke nok kan jeg udtale og være lykkelig over det mageløse Hjertelag Alle har mødt mig med. Paa Onsdag eller Torsdag kommer jeg i næste Uge til Kjøbenhavn, jeg telegrapherer Tiden, har De Plads til mig da kjører jeg lige til Rolighed, bliver i Ro nogle Dage og tager da til Petershøi en Uge og tilbage igjen vil og kan De have mig lidt længere

[i marginen, s. 4:] Lad mig finde Brev i Hotel Briggs i Helsingør Hjerteligst

H. C. Andersen

[i marginen, s. 1:] Hils Deres Mand, Louise, Anna, Harriet alle Børnene.

Tekst fra: Niels Oxenvad