"Rolighed" paa Østerbro, 2/9 1871.
Kjære, velsignede Ven!
Igaar kom jeg her hjem! Mit første Brev til Norge maa naturligvis være til Dig, Du som modtog mig ved Ankomsten der, Du som levede saa meget for at føre mig frem hos Dine Venner og i Dit dejlige Land! inderlig Tak! jeg er kommet til at kjende Dig, ret lært at skatte Din herlige Kone. Det er egentlig Menneskene oppe hos Eder, jeg har faaet Syn paa og det Blink jeg fik af den storartede Natur har vakt Lyst og Længsel efter et kommende Aar at blive mere hjemme der. Som en deilig "Sommernats Drøm" har jeg nu mit Besøg deroppe. O gjemt i Tanken for aldrig at glemmes. Jeg er saa glad ved det Indblik jeg har faaet i Dig, glad ved Dit Venskab, og - ikke sandt - Ingen tør plumre Vandet mellem os! jeg var hos Dig veed Du, Dagen før min Afreise og da blev der sagt at det var bedre med Din gamle Fader, næste Morgen kom Bjørn med dit lille Brev at Døds Øieblikket nærmede sig og da jeg saae stod i Banegaarden kom Bekræftigelsen at Gud havde kaldt den Lidende. Jeg forstaaer saa godt Din hele Stemning, Du er blød, som Du er heftig! bring Din Moder min Hilsen og Deeltagelse! hun vil længere end Du kan det, og Du bør det, rulle sig i sin Sorg, Du har dit kjære Hjem, Hustru og Børn og dertil Din rige Digtersjæl! Lad snart om Du kan, Fortsættelsen eller rettere Afsluttelsen til Fiskerjenten komme. - Min Hjemreise er gaaet langsom, i flere Dage. Jeg blevet Døgn i Kongsvinger, Børnene i Stations Hotellet bragte mig Blomster og paa een af de sidste Stationer stod en ung Datter af Præsten Fearnley og gav mig en Bouquet, den sidste, denne Gang, i Norge. Jeg overnattede i Carlstad og senere i Jønkøping; her begyndte en stor Livlighed og Bevægelse. Norske og Svenske Tropper droge ned til Maneuvren i Skaane; Folk strømmede til Banegaardene, ja i Jønkøping var Trængselen saa stor at jeg som Reisende, nær ikke var sluppet ind og da jeg havde taget Billet til Alfvestad og hørte at alle Hoteller vare opfyldte fik jeg Skræk for at jeg ikke fik Plads der, imidlertid var den øverste for Jønkøpings Regiment, jeg kjørte i Vogn med ham, saa elskværdig at tilbyde mig en Seng i hans Stue, dersom jeg ikke selv kunde faae en saadan; jeg var imidlertid heldig og Dagen derpaa saae jeg i Forbifarten Leiren og gjorde Bekjendskab med Din Navner, General Bjørnstjerne en elskværdig Mand, som ligeledes tog ned til Skaane; over Helsingborg hvor jeg overnattede, besøgte jeg Collins i Hellebek og kom da, som sagt, igaar til mit Hjem hos Familien Melchior hvorfra dette Brev flyver til Dig! Hils Din fortræffelige Kone alle Børnene, alle vore fælles Venner fra Din trofaste Ven og Beundrer.
H. C. Andersen.
Hils Hr Bætzmann.
