Dato: 10. september 1871
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Petershøi den 10 Sept 1871.

Kære Fru Melchior! Fra "den nye Kondition", som De kaldte det og hvorhen De fulgte mig, sender jeg denne Skrivelse. Jeg har vel ikke meget at mælde thi endnu har jeg kun sovet her en Nat, eller rettere slet ikke sove. Jeg kan ikke synge med Baggesen: "Ak ingensteds er Dunene saa bløde!" Min Seng var i den Grad haard, Hovedpuden endnu haardere, at jeg aldeles ikke har kunnet lukke et Øie og jeg er som mørbanket. De kan nok tænke Dem Deres Svigerindes ilde Stemning over min Tortur, nu er Alt gjort for at blødgøre mit Leie og jeg haaber til Natten at gjenfinde "Rolighed" paa "Petershøi". Det stormede i Nat, jeg fulgte hvert Vindstød og tænkte paa vore Kjære som styrede mod London. Deres Broder, hans Frue og Døttrene er hjertensgode mod mig! I Dag ventes en Deel Middagsgjæster. Istedetfor at lægge en Blomst i Brevet, De eier selv saa mange, vil jeg lægge mit lille Digt fra Norge, som jeg læste for Dem. Vil De nu selv læse det! Imorgen er det nok Bestemmelsen at vi kjøre til Familien Jerichau for særligt at see Sønnens Malerier. Jeg hører, til min Forundring, at den unge Mand allerede er forlovet! Nu, det er jo deiligt! Lev vel!

Deres taknemlig hengivne

H. C. Andersen E.S. Mandag Morgen. Seng og Søvn fortræffelig i denne Nat. Mange Hilsner fra hele Huset!

Tekst fra: Niels Oxenvad