Dato: 12. september 1871
Fra: H.C. Andersen   Til: Knud A Claussen
Sprog: dansk.

Petershøi ved Klampenborg den 12te Sept 1871 Kjære Hr. Claussen!

Det var mig en glæde at komme til Norge, der at lære kjende mange venlige Mennesker, faae et Blik ind i dette storartede Land; jeg har ret faaet Lyst til at komme der igjen og see noget mere af denne Fjeldnatur med Fosser og Søer. Dem, kjære unge Ven, er jeg ogsaa bedre kommet

til at kjende end Tilfældet var ved at læse et par Digte eller Breve, De sendte mig. Jeg har en Forhaabning, en Tro paa, at der rører sig noget Dygtigt hos Dem, og det vil Gud ved Deres egen flittige Stræben bringe til Modenhed. Eksamens Historien denne Gang var et Uheld, som kan hænde den Bedste, og jeg maa sige, hvad jeg strax sagde: Hvem ved, hvad det er godt for. Jeg kjender endnu saa godt som intet til Deres Livseventyr, men der ligger i det som i mit, at De maa bryde Deres Vei: det koster Anstrængelse, Fornæglese, Musen maa man jage paa Døren, jeg har selv i Deres Alder prøvet, hvad det vil sige. En Mand, der mente mig det godt og ret holdt af mig, sagde i sin Tid: "Skriv aldrig uden De saaledes overvældes, at det er en Frigjørelse at henkaste Digtningen paa Papiret!" Jeg vil sige det Samme til Dem og om Aar og Dag, naar vi maaskee sees igjen, vil De have vist Deres Omgivelser den Kraft og de Kræfter, som vist nok rører sig hos Dem, og hvad der nu et Øieblik kunde synes et Uheld, vil erkjendes for et Held. De misforstaar mig jo ikke, at jeg berører denne Sag, men just fordi jeg mener Dem det inderlig godt, synes jeg, at jeg maa tale derom. Og nu freidig ... til Erkjendelse og Lykke. Tak for al den Venlighed og Opmærksomhed, De viste mig, ligefra De modtog mig paa Banegaarden til De der sagde mig Levvel! Jeg reiste som De veed, over Kongsvinger, der og paa een af de sidste Stationer i Norge modtog jeg smukke Blomster til Afsked fra Deres skjønne Land. Farten gjennem Sverige var meget livlig, det var netop i de Dage, da de norske og svenske Soldater reiste ned til Skaane, hvor Høstmanøvren holdtes. Over Helsingør, hvor jeg besøgte Venner i det smukke Hellebæk, kom jeg til Kjøbenhavn og flyttet ind hos Familien Melchior, der har en Villa tæt udenfor Byen; der bor jeg endnu, kun i disse Dage er jeg i Besøg hos andre Venner, længere ude paa Strandveien ved Klampenborg. Jeg tænker ikke paa iaar at reise mere, nu er ogsaa Theatrene aabnede og i hvor smukt Veiret end er i denne Uge, Tiden vil dog snart kalde Folk ind fra Landet, og da er for mig Theatrene de Steder, jeg helst søger. Vil De bringe Deres Værtinde min ærbødige Hilsen, hun talte saa deltagenede og varmt om Dem, at jeg ret fik ligesom Indblik i et godt Hjerte. Naar De skriver mig til, lad mig da vide Deres Planer for dette nye Studie-Aar, høre, hvorledes De har det! Hold fast paa Gud og Dem selv, og Fremtiden vil da oprulle Glæde og Velsignelse. Med de hjerteligste Ønsker for Dem, forbliver jeg Deres hengivne H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost