Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 12. september 1871
Fra: H.C. Andersen   Til: Amalie Heyerdahl
Sprog: dansk.

Petershøi 12 September 1871

ved Klampenborg

Kjære Fru Heyerdal.

Allerede har jeg været en Stund i Danmark, men i den var og er min Tanke ofte i det vennesælle Kristiania; jeg seer fra Deres Huus ud over Øerne i Fjorden, vandrer fra Slottet ned igjennem Gaderne og erindrer de mange venlige Ansigter som mødte mig. Ja, tilvisse, det var smukke Dage der forundtes mig i Norge. Tak for al den Deeltagelse og Hjertens Godhed, De og Deres Mand viiste mig! Tak for de Bekjendtskaber jeg ved Dem erholdt, mellem disse beder jeg særligt hilse Familien Pihl. Tak for Druerne De sendte mig ved Afreisen. Jeg bragte disse urørte til Kjøbenhavn, for at vise at der var et Viin­land nordpaa. Druerne bleve spiiste i mit Hjem hos Melchiors og de vare overraskede ved den Sødhed og Modenhed Frugten hav­de, langt anderledes og mere fremme end her i Drivhuset. /

Med Banetoget fra Christiania kom jeg samme Aften til Kongs­Vinger, hvor jeg blev venligt modtaget og af Børnene i Stations­huset fik i Morgenstunden en Bouquet fra deres lille Have. Med Toget gik det nu afsted mod Sverrig, men paa en af de sidste Stationer i Norge, gaven ung Pige, Datter af Pastor Fearnlay, mig endnu en Bouquet som sidste Hilsen fra det deilige Land jeg forlod. Een Bouquet fik jeg frisk bragt hjem til Danmark, idet jeg hver Nat havde den i Vand, det var en Sammensætning af vilde Blomster og Kjøkkenurter, der var Lyng og Røn, der var Ærter og Gulerødder, jeg fik den i Kristiania af Professor Fearnlays lil­le Datter, der før min Afreise kom klædt som norsk Jente og brag­te den. I Sverrig blev jeg en Dag i Jønkoping og i Alfwestad. Der var stort Liv og Røre hele Veien, idet norske og svenske Sol­dater droge til Skaane hvor Maneuvren holdtes. I deiligt Veir kom jeg til Danmark, da fulgte kolde stormfulde Dage, nu er det igjen / deiligt Veir, Søen blank og blaa, Solen varm og Løvet har Efter­aarets brogede Pragt-Farver. Jeg er i denne Uge i Besøg hos Ven­ner, ude paa Strandveien, tæt ved Klampenborg, men førstkommende Mandag vender jeg igjen til mit Hjem hos Me1chiors, paa "Rolighed" tæt ved Kalkbrænderiet udenfor Kjøbenhavn. Først i October fløtter jeg ind til Byen og før kommer jeg ikke i Theatret. Bournonville komponerer, hører jeg, en ny Ballet, Motivet fra Andersens Eventyr, deris kal nok i en Drøm, en lille Dren drømmer, vises et Par af mine Eventyr, jeg er nysgjerrig, jeg veed jo at Bournonville næsten altid leverer noget genialt Smukt. Fra Reitzel har jeg Hilsener, jeg har talt med ham og fandt ham livlig og at han saa vel ud. Vil De nu udstrøe et heelt Blomsterflor af Hilsener fra mig, først i Deres eget Huus til Mand og Datter, item til Frøken Bøving, senere til Venner / og Bekjendter, særligt til Fru Halvor Skoug og til Familien Brodtkorbs, om De omgaaes med samme; de reise nok mod Vinter til Italien, jeg haaber at erfare naar de ere i Kjøbenhavn. Hvorledes gik det med Hr Isaksens Oplæsning af mine Eventyr? Jeg har ikke seet norske Aviser og veed saaledes ikke hvilke Eventyr han læste og hvilken Virkning de gjorde. - Som en smuk Sommernats Drøm har jeg nu i Tanke Besøget i Norge, gid Venner deroppe med samme Sindelag erindre Deres taknemlige, ærbødige

H. C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus