Dato: 16. september 1871
Fra: H.C. Andersen   Til: Rachel Cohen

Petershøi den 16 Sept: 1871.

Kjære Fru Cohn!

De sagde for et Øieblik siden at De gjerne vilde eie et Brev fra mig; det vil da sige, have min Haandskrift; den er tydelig, men ikke nydelig, i Skoletiden fik jeg altid kun "Godt med ?" for samme, For dog at give Noget vil jeg give et lille Digt.

#

Alt farer hen som Vinden,
Her er ei blivende Sted.
Snart svinder Rosen paa Kinden,
Smilet og - Taarerne med.

Hvorfor være bedrøvet?
Hen farer Sorg og Fortræd; /
Alt farer hen som Løvet,
Tiden og Mennesket med!

#

Alt er Forsvinden, - Forsvinden,
Ungdom, dit Haab og din Ven,
Alt farer hen, som Vinden,
og kommer aldrig igjen!

-

Verset er noget veemodigt, nedslaaende, derfor endnu en ille lysende Tanke.

"I den engelske Marine gaaer gjennem alt Tougværket, smaat og stort, en rød Traad, der antyder at det tilhører Kronen; i det menenskelige Liv, i Smaat og Stort, gaaer en usynlig Traad som siger at vi tilhøre Gud!"

Og her med være dette lille Brev sluttet.

Deres hengivne, ærbødige

H.C. Andersen

[Udskrift:]

Til Fru Kohn født Henriques for Tiden paa Petershøi

Strandveien ved Klampenborg.

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 362, billed 7007-09)