Dato: 21. september 1871
Fra: Bjørnstjerne Bjørnson   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

[Kristiania] 21/9 1871.

Kære ven, samme time, du rejste, døde min ælskelige, retskafne far, omringet af os alle, med samling til det siste, med hærlige troens ord på sine læber og med disse de siste: "nu ser jeg David!" - Dette er den største prøvelse, jeg har havt, og den første døds-sæng jeg har ståt ved. Gud give os en bortgang som hans, så tålmodig og skinnende af tro og kærlighed! -

Alle, jeg taler med, taler om det velsignede intryk, du har efter- ladt dig, så san, så glad, så barnegod, du bevægede dig iblant os. De takker dig gænnem mig for det sene, men velgørende kænskab de fik til dig, du ungdommens yngste barneøje! -

Min hustru må sende dig de varmeste hilsener af alle; du forstod henne jo straks, helt ud, og hvor du glædede mig derved. -

Jeg sidder nu her og afskriver Sigurd Jorsalfar; men jeg ved jo ikke, hvor jeg skal få det spillet. Her er teatret ynkeligt, så længe det er splittet, i København tror jeg næppe de har begge brødre Sigurd og Eystejn, og heller ikke i Stockholm. - Jeg reiser til Stockholm og holder forelæsninger i November; måske videre rundt, måske ikke. - Jeg har det ikke godt; min hustru er dårlig, mange forholde piner mig, min fars død har gjort mig vemodig, og mænneskene her forstår mig ikke. Det siste er det værste. Hvor mange år skal jeg holde dette ud? Hvor længe skal jeg kæmpe, før mine ideer kommer fræm, eller i alle fal før man inrømmer mig ret til at have mine egne meninger og at jeg er bra karl, fordi om jeg bryder med det gamle.

Dette skal ikke være noget brev; jeg er så lidet oplagt til at skrive noget. Jeg vilde kun takke dig for dit ælskelige brev og sige dig, at du er innerlig afholdt heroppe! Hils fælles venner!

din innerlig hengivne Bjørnst. Bjørnson.

Tekst fra: Bjørnstjerne Bjørnson breve til/fra H.C. Andersen (12)