Inderlig kjære Ven!
For nogle Timer siden modtog jeg dit Brev, det jeg ret har længtes efter! hvor har Du dog i skrevne Ord ganske givet Dit gode, dybe Selv, saaledes som jeg har forstaaet og bevarer det! mit korte Besøg i Norge fik ret mit Hjerte op for Menneskene der, og mine Øine for den mægtige Natur, som jeg bør og maa lære at kjende; men særligt kom jeg klarere til at forstaae og skatte Dig, være glad ved at Gud har givet Dig en Hustru som han har givet Dig hende, hun hygger, lyser i Dit smukke Hjem og til hende og med hende kan Du udtale Dig i Livets tunge og gode Dage. Jeg er ogsaa uendelig glad for hvad Du siger mig, at jeg har gjort et godt Indtryk paa Eder Alle, jeg vil saa gjerne tro det, og Du siger det jo. Det er mig saa inderlig kjært at jeg fik see Din Fader; vi vare sidst sammen paa Oscars Hal og jeg glædede mig ved at see den gamle Mand følge med os op paa Tag-Altanen og see ud over Fjord og Land. Du fortæller mig om hans Dødsleie, og jeg maa sige som Du: "Gud give os en Bortgang som hans!" Hils ret inderlig Din Moder fra mig! Gud mildne hendes Sorg og holde hende oppe. Du er lykkelig, at Du saae ung og frisk kan leve i Digtningen, jeg har den sidste Tid, ja altfor længe, ikke følt mig "kaldet dertil", "Lykke Peer" er endnu min seneste Bog, og den er allerede et Aar gammel. Af "Eventyr og Historier" har jeg, fra 1834 til nu skrevet hele fem Bind (omtrent 160 Stykker); jeg har saaledes temmeligt gjennemgaaet alle Radier i Eventyr Cirkelen og i hvor frisk end Tanken kan være, de Syn som vise sig kunne dog ikke gives naar de kun vise sig som Gjentagelser. Igaar var jeg imidlertid i Stemning og skrevet Eventyr, "Den store Søslange"; hos mig er den Telegraphtraaden og jeg har ladet mit Humeur lege med den Forbauselse, Opfattelse og Dumhed Fiskene vise ved den nye Aabenbarelse, deres Tanke om dette: "Ovenfra". Nu skal det Hele godt gjennemarbeides, saa tror jeg det nok kan slutte sig til mine bedre Smaahistorier. Men igjen til Dig kjære fortræffelige Ven. Du er veemodig, ja forstemt, som Du med Din Sjæl og Begavelse kan være det. Du gaaer din Vei, den Din Natur maa, Du vil det Bedste, som det lyser for Dig! jeg er slet ikke med i Politik, men jeg er med i Poesien, i den kan jeg beundre Dig og løfte mig; Gud har givet Dig Uendeligt fremfor Tusinder! hans rige Gaver vil Du dele med os. Tak for hvad Du har givet, tak for hver Digtning som kommer. En Natur saa stærk tegnet som Din vil komme til sin Ret og Forstaaen. Du ligner Havet i Kraft, Heftighed, men ogsaa i Blødhed og stille Dybde! jeg udtrykker mig vidst ikke klart ikke godt, dog misforstaaet af Dig vil jeg ikke blive. Mit Hjerte er opfyldt af en Broders varme inderlige Deeltagelse og Glæden over at Du for altid vil være mig en trofast Ven. Hils Din Kone og Børnene. Naar Du engang faaer Tid og Stemning til at skrive da send mig Brev.
Din hengivne, tro H. C. Andersen
