Dato: 27. september 1871
Fra: Bjørnstjerne Bjørnson   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kristiania 27/9 1871

Kære ven, dit brev, som jeg gæmmr fræmfor noget annet jeg har fåt af dig, skjønt jeg har fåt så mange kærlige skønhets-fyldte, men som ikke kunde give det kænskab til mig selv, den forbundets tryghed med det bedre i mig, som dit sis te hviler på, - dit brev må jeg straks og da gænnem mig min hustru straks, fult, varmt, taknæmligt falle dig om halsen for, om kun i tanken, så dog således, at du skal vide det og føle det i dit hjærte. Gør man godt, må man vide det og hælst straks, så gør man også straks godt engang til, og det mod en, som kanske trænger det ænnu bedre. -

Dit æventyr henriver mig på forhånd. Tanken om, "hvad der kommer ovenfra", som din alder og din åndighed kan løfte og gænnemløbe til advarsel og skræk for alle bugens, den estetiske nydelses mennesker, alle vimsende, rodende, travle små-fisk, alle gispende magelige eller trætte østers, alle elegante, glimtende skælfisk fra Østregade, alle alvorlige, bedagede æmbeds- eller forretnings-torsk, alle ærværdige flynder, - alle flinke rødfisk, alle verdens rejsende laks, alle de civiliserende medlæmmer af Preussernes haj-samfund, - nå, du gode fader, tanken begejstrer mig, alt kan ikke siges, det er nætop kunsten at finne udvalget - men hvilken høj fortælling det gænnem sin sand-rodende spas kan blive.

Jeg sidder og skriver af Sigurd Jorsalfar, som jeg tror er det eneste dramatiske jeg har skrevet, hvorfor jeg også inleverer den til teatrene og udgir den ikke. Sig mig, om du vil tjene mig med følgende: Vil du få tag i Jacob Aalls eller P. A. Munchs oversættelse af de norske konge-sagaer, læse sagaen om brødrene Sigurd, kaldet Jorsalafarer, og Eystejn og Olav, du kan springe over hele Sigurds Jorsal -tog, men læs så forholdet mællem brødrene Sigurd og Eystejn (det vil more dig at læse det) og sig mig så: har I ved scenen to, som kan være Sigurd og Eystejn? Sigurd er Wiehe ubetinget; men hvem er så Eystejn. Den berømte samtale mellem de to brødre, om hvem der er størst, har jeg ord til annet; men begivenheden, som jeg digter over, er de fem sex linjer, som står der om Borghild fra Dal. J eg vil engang senere sætte den dertil færdige historie om finneskat-trætten mellem Sigurd og hans navne Sigurd, der blev hjulpet af Eystejn, i scene; den er færdig dertil med nogle få inlæg. -

Jeg vedlægger her et par ting fra min kamp, som du ellers ikke behøver at følge; du vil alene heraf se, hvad jeg mener. -

I november til Stockholm forat holde foredrag.

Mine børn trivs udmærket. Lille Bergliot og Erling er herinne hos mig, ret som det er, og kvidrer op; Ejnar går nu på skolen og hører æventyr over en lav sko, Bjørn læser ænnu dem best af alle; men også ham lod jeg begynne sent dermed. Min hustru har det så la-la; lidt huslige bekymringer gør henne kanske svagere æn hun ellers vilde være.

Lev nu vel du kære ven, i hvem jeg ælsker mænneskeligheden ænnu mere æn digteren. Du har selv en rig, sympatisk natur, hvorudaf du forstår alt, og dens forståelse stråler ænnu mere velgørende ud af din omgang, dine øjne, dine samtaler og breve æn dine digte, som da jeg for min del altid forholder mig til det personlige, individuelle, selv i det, jeg læser.

Din innerlig hengivne

Bjørnst. Bjørnson

NB. Jeg sender dig tre numre af N. F. og i disse må du læse det, som er af mig, nemlig digtet i det ene og under "Kristiania" i det annet og i det, hvori Walter Scott står, " Vort program". Gør det, selvom det keder dig, jeg må vide, at du forstår mig

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost