H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Julius Christian Gerson 3. oktober 1871

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 3. oktober 1871
Fra: H.C. Andersen   Til: Julius Christian Gerson
Sprog: dansk.

"Rolighed", gamle Kalkbrænderivei

den 3 October 1871.

Kjære Hr Gerson!

Strax da De havde sendt mig Deres smukke Eventyr, ved hvilket De har viist mig den Ære og det Tegn paa stor Velvillie at sætte mit Navn, bad jeg een af mine Venner at skaffe mig Underretning om De­res Bopæl, jeg vilde da personlig bringe Dem min Tak. Endelig, for nogle Dage siden, fik jeg at vide at De boede i Toldbodgade Nr 14, jeg tog da ind til Byen og søgte derhen, men man sagde mig at det var over Aar og Dag siden De havde boet her og man vidste ikke / hvor De var flyttet hen. Det er mig imidlertid en Trang at De ikke længer venter paa min Taksigelse og skriver derfor dette lille Brev, i Haab om at det ved Boghandler Reitzel eller ved Forlæggeren af De­res Bog Hr Bielefeldt, skal naae til Dem.

Det er et smukt Eventyr De har givet, det hører til det Bedste af Deres Digtninger. Der er Lune i Skildringen af de skalkag­tige Smaavæsners Spillop i Fru Malfreds Stue, hele Forstyrrelsen derinde; den gamle Kone ved Rokken giver et klart og kjønt Bille­de, og ligesaa hendes Død. De Bemærkninger jeg i Et og Andet kunde komme med ere maaskee kun berettigede i min Personlighed og ikke / i Deres Eventyr, derfor er det rigtigst jeg alene udtaler min Glæ­de over det smukke, uskyldige og livligt fortalte, ligesaa for det Venskabs Tegn Tilegnelse antyder. I næste Uge flytter jeg til By­en og da haaber jeg at vi sees.

Deres hengivne H.C.Andersen

Til Digteren Jul.Ch.Gerson.

Tekst fra: Solveig Brunholm