H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Henriette Hanck til H.C. Andersen 10. december 1838

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 10. december 1838
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Mandag Aften d: 10de Decbr. 1838.

Iaften sidder De maaskee i Deres nye Bolig og tænker: Jette kunde dog gjerne med Dagsposten have mældt mig lidt om Ole Bull da hun dog veed hvormeget det interesserer mig, men Jette har været syg har ligget i 4 Dage, og er idag første Gang igjen oppe og kun nogenlunde vel, derfor har De før intet hørt derfor faaer De paa Torsdag et daarligt Brev, det er godt at jeg har Ole Bull at skrive om; men han er ogsaa mit eneste Thema nu da det er saa kort siden De hørte fra mig. Jeg lægger Dem nok paa Pinebænken med min lange Indledning, men Et maae jeg dog endnu fortælle Dem førend alt Andet, det Vigtigste og Glædeligste for mig; min kjære kjære Fader er bedre, hans Onde er desværre ikke fuldkommen hævet; men han er dog oppe det meste af Dagen og vi haabe at han dog maaskee efter Julen kan begynde at gaae lidt ud igjen, o, hvor jeg er Gud taknemmelig jeg har lidt saa meget af Sorg og Angst !–Men nu til Tonekonstneren ! Jeg har hørt, seet, elsket og beundret207 ; men ikke talt med ham, Deres Hilsen har jeg ikke kunnet overbringe, det har gjort mig ondt; men han sender Dem en ret hjertelig gjennem Thomsen der var meget om ham, Deres Brev har han her ikke kunnet besvare; men det vil skee en af de første Postdage, maaskee Brevbæreren paa Torsdag bringer Svaret tillige med mit, jeg vilde ønske det min kjære Broder Andersen jeg vil gjerne finde mig i, at mit vistnok derved synker langt i Priis, naar jeg tænker mig Deres Glæde over Vennens vil det være mig en rigelig Erstatning for mit Brevs mindre Held. Bull har talt med megen Varme og Interesse om Dem, De eier ogsaa ham, som han Dem. Den Aften han her lod sig høre fik vi netop et Steentryk af ham, en af de norske Fettere sendte Thea det, og jeg synes det ligner ret godt, det have vi hængt over Fortepianoet under Deres Portrait, det hænger i et Baand som er befæstet under Deres Ramme, derfor siger Fader: Naar Du nu igjen skriver til Andersen, saa beed ham, at han saaledes vil tage min Landsmand med paa Slæbetouget'ndash;til Udødelighed!" Jeg blev lidt stødt paa Bulls Vegne jeg syntes nok at han kunde komme der paa sin egen Regning sagde jeg, og dog –naar de himmelske Toner ere forstummede hvad bliver der da tilbage, en Efterklang der maaskee begeistrer et Digterbryst giver det friske Ideer ny og skjønne Billeder; men disse tilhører jo Digteren og ikke den der fremkaldte dem; men saaledes bør det jo ogsaa være, den exeqverende Musikus bærer jo somoftest alt for den Laurbærkrands, som man først hænger paa Digterens Urne ! Hav Taalmodighed med mig, jeg vilde fortælle, og sladdrer kun ! Vi vare 11 her fra Huset som hørte Ole Bull thi Oldenburgs vare ogsaa herude, og naar jeg undtager Oncle vare vi Alle lige begeistrede. Moder maatte og skulde med sagde Fader, Gudskeelov han alt dengang var saa betydelig bedre at vi med Glæde kunde nyde denne Aften, o, gid han dog selv kunde have været med han havde ønsket det saameget. Gusta som havde hørt Bull i Christiania, og desuden Seinton208 og Kellermand209 , blev da hos Fader og vi Andre toge derhen jeg halv syg efter den ængstelige Spænding jeg, og Alle i saa lang Tid havde gaaet i; ethvert Strøg af de sædvanlige Violiner i den stærke Ouverture foer mig gjennem Nerverne; men da Bull begyndte at spille glemte jeg Svaghed og Alt, hvor det var henrivende og eget, ved hvert nyt Nummer steeg ogsaa Begeistringen for ham jeg har aldrig her i Byen hørt et saa tordnende Applaus. Under hans Polacca guerriera, mindedes jeg Deres første poetiske Beskrivelse; men den passede ikke ganske med mine Følelser, det gaaer som med Perlen i "Fata Morgana" ethvert Indre har et nyt Billede for den. Til Slutningen efter Fremkaldelsen, spilte Bull: For Norge Kjæmpers Fødeland ! som Barn har jeg hørt Fader nynne den, da jeg i mit 16de Aar saae Norge hørte jeg den engang synge der af fire smukke Mandsstemmer, hvor jeg var ung dengang, hvor jeg var lykkelig, Norges deilige Natur, alle de kjære Ungdomserindringer stormede ind paa mig, jeg maatte græde, da de sidste himmelske Toner vare hendøede, trykkede jeg Øjnene tæt til og ønskede at jeg ogsaa maatte due i dette Øjeblik. De har Ret Bull har et meget behageligt Smiil, jeg synes grumme godt om hans Ydre og om den simple Elegance i hans Paaklædning han bar ikke engang sin Orden. Det er Stolthed vil De maaskee sige. De har Ret; men jeg elsker denne Stolthed. Han saae bleg men lykkelig ud da han spillede: "Jeg kunde gjerne have falden ham om Halsen", sagde Jane da vi kom hjem: "og jeg, tilføjede Moder, kunde have taget ham om Hovedet og kysset ham ! Jeg blev virkelig ganske perplex aldrig i Verden har jeg før hørt Moder sige sligt, jeg huskede i det Øjeblik ikke paa at hun jo er en gammel Kone og derfor gjerne kunde sige det; men det var dog godt at hun ikke blev taget paa Ordet, thi saa vilde hun dog nok have fortrudt det. Jeg følte mig saa angreben efter Concerten at jeg strax maatte gaae til Sengs, havde Feber om Natten; men hørte bestandig de deilige Toner, idag er jeg dog ret vel igjen og imorgen haaber jeg fuldkommen rask.–Den hæslige Notice, som stod i Hempels Avis mod Bulle, var af Søren Hansen210 ; han var da heller ikke paa Concerten.–Jeg kan tænke mig at De og Bull maae have mange Foreningspunkter, jeg glæder mig over at han er kommen Dem saa smukt imøde, ikke sandt dette Bekjendskab har været et Lyspunkt i Deres Liv, o, De har dog mange, mange, skjøn paa det kjære Andersen ! –Tak for Beskrivelsen over den lille Guddatter, den har rørt og moret mig, naar De seer hende igjen, saa klap hende paa den lille fine Kind og siig hende, (hvad hun ikke forstaaer) at det er en Hilsen fra Fyen!– I Lørdags har De da seet Jfr. A'ndash;som Pariserdrengen ikke sandt, det er langt bedre end naar hun er Dame, hun savner da i mine Tanker Fiinhed og Qvindelighed, som Pariserdrengen derimod spiller hun med Liv og sand Følelse, om hun endog undertiden gjør Joseph lidt for meget til Gadedreng saa tilgiver man hende dog for det Held hvormed hun har opfattet Overgangen i Drengens Characteer, at hun har Talent er jeg overbeviist om.–Deres lille Veninde fra Nysne Sophie Bruun211 gjorde megen Lykke her ved Hofballerne, man fandt hende smuk, hun var en Eftermiddag hos os, jeg betragtede hende ret, et mere fromt og uskyldigt Ansigt kan dog ingen have, det er ret et elskeligt Hoved og vist ogsaa en elskværdig Pige. Jeg er lidt vred paa den gode Bertel, fordi jeg ved hans Skyld er gaaet Glip af et Brev fra Dem, især da "det ikke var saa dumt" det var da underligt. Siig mig hvordan kunde det ligge i Studenterforeningen, laae det der til Alles Eftersyn?–Paa Comoden, lige under Improvisatoren og Spillemanden staaer Thorvaldsens Buste vis a vis for Andersen og Bull , forstaae vi ikke at pynte vor Stue?–Hvad Thomsen i sin Avis skrev om Bull synes mig var ret vakkert, han var ogsaa som fortryllet af Kunstneren. Han havde talt om sit kjære Klippeland der vilde han hvile sig efter sine Reiser havde han sagt, der fuldkommen uddanne sin Konst, hvori der endnu manglede ham meget! –Men jeg glemmer Alt over Bull, det er nok bedst at jeg kommer ned paa Jorden igjen til Prins Frits212 f. Ex. han førte til det sidste Hofbal her Kehraus op med'ndash; Fr. Schleppegrell, det morede ham, det morede hende, og Publicum allermeest, saa alle Parter vare tilfredse. Da vi sidst hørte fra Louise havde hun faaet den tydske Oversættelse af Deres Spillemand kort før hun begyndte sit Brev og jeg har endnu ikke bladet i den skriver hun; men allene det at see Andersens bekjendte Navn, at læse noget af en dansk Forfatter forekom mig som en Hilsen fra Hjemmet der bevægede mig dybt! –Af Bladene vil De ses i hvilken en offentlig Krig vore første Mænd her i Byen ere indviklede, tildeels ved den bekjendte men lidet berømte Hansens Skyld, det er ret et slet Menneske, det gjør mig meget ondt for Biskoppen213! –Naar De skriver da fortæl mig lidt om Deres ny Logi, er det paa Solsiden?– Det vil blive en stille Juel her i Hjemmet, Jane, Gusta, og Line tage til Marslev tillige med Frits Oldenburg, der alt har været et Fjerdingaar hos os for at gaae i Latinskolen, Tante A'ndash;og Christian med dem, Eline til Dalum Blum hjem, Thea og jeg blive da allene tilbage hos Fader og Moder, hvis De er et ret nobelt Gemyt saa skriver De mig et Par Gange til i Ferierne ogsaa om De intet Svar faaer fra mig, vil De det? Jeg faaer saa grumme travlt i Helligdagene, dog det er vel for meget forlangt - ? Jeg har mange Hilsner til Dem fra Alle herhjemme de ønske Dem en munter Juel og et glædeligt Nytaar, hvad skal jeg ønske Dem? "Det eneste De aander for " skriver De, "er et fortjent Navn ", gid det da bestandigt maae stige mere og mere men om det end naaer den højeste Grad af Berømthed vil De dog bestandig ønske mere, mon De da vil være lykkeligere end nu? Gid Gud i det nye Aar vil skjænke Dem Sundhed og Tilfredshed det skal være min Bøn for Dem, og'ndash;hvad vil De nu ønske

Deres Søster

Jette?

I dette Øjeblik fik jeg et lille Brev fra min søde Fr. Lessøe, var det kommen lidt før havde jeg lagt et Svar inden i dette, nu bliver det for seent, naar De seer hende, vil De da fortælle hende at Fader er saa meget bedre; men glem det ikke kjære Andersen! –

Jeg gad nok seet den svenske Oversættelse af Spillemanden! Har De endnu intet hørt fra Fr. Bræmer? Hvor opholder Byrons Enke sig og gjennem hvem har De hørt fra hende? Dog nu intet Ord mere, uden: Levvel.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost