Kbh. 19/11 1871. Kjære, velsignede Ven!
Med stor Interesse har jeg gjennemlæst Historierne om Eystein, Sigurd Jorsalafarer og Olaf; jeg har Personerne og Begivenhederne klart inde, men veed ikke hvorledes Du har givet det Hele i en dramatisk Digtning; jeg er længselsfuld efter at vide det. Sammenligningslegen mellem Eystein og Sigurd antager jeg er særligt benyttet, da, Charaktererne og deres Livs-Idræt der saa fuldelig udfolde sig. Jeg kan ikke tænke mig disse to Personer givne paa vor Scene saaledes som nu Kræfterne stille sig; da vi havde Ryge og Nielsen, vilde Dit Drama komme til sin Ret, for Øieblikket har Theatret kun to Du kan vælge, nemlig Wiehe og Emil Poulsen, men jeg maa kj ende Din Digtning for at kunne give et heldigt Raad, til hvilken der bør vælges som Sigurd og hvilken jeg antager kan bedst give Eystein. Betro mig Din Digtning.
Dette mit Brev sender jeg til Chrstiania, da jeg ikke med Vished veed om Du endnu er i Gøtheborg. Gid min Skrivelse naae til Dig i en god Stund, hvor Du og Din kjære Kreds sidde sunde og glade i Eders venlige Hjem; gid Du være digterglad i rige Tanker. Snart skal jeg sende Dig trykt mit seneste Eventyr "den store Søslange", siig mig da, ved Leilighed, din Mening om den. Jeg har det ret hyggeligt hvor jeg boer, det er i de samme Stuer hvor "Carl Bernhard" skrev de fleste af sine Bøger; jeg har anskaffet mig Gulvtepperi de tre Værelser jeg beboer; smaa Dampskibe drage Fartøierne op ad Kanalen forbi niine Vinduer; fra mit Sovekammer har jeg et lille Indkig i Botaniskhave og deiligt Solskin, naar Solen skinner. Jeg bliver her Vinteren over og,gjennemarbeider Fortsættelsen af mit Livs-Eventyr, der i kortere Omrids, som Du veed, er udkommet paa Engelsk i New-York. Anden Juledag skal Boumonvilles nye Ballet opføres, Motivet til den er, siger han, taget fra mine Eventyr, eller rettere Rammen til hans Balletdigtning er Eventyrene, særligt: "den standhaftige Tinsoldat", samme fremstilles af Hr Waldemar Price, men er først komponeret for Hr Scharff; det kjære stakkels Menneske havde, som Du vel veed, den Skjæbne at han forleden Aften under Dandsen i et lille, Divertissement fik Knæskallen knækket over, den blev brudt som man kan bryde en Tvebak, dog ikke ved Fald men ved det særegne Tilfælde at Musklerne over og under Knæet, i det han sprang, spændte saa voldsomt at de brak Knæskallen over; han ligger nu paa Hospitalet. - Hils Din fortræffelige Kone og alle Børnene hjerteligt fra mig og naar Du en Dag har Tid og Tanke for: mig da glæd mig med Brev, ret om Dig, dit Huusliv og din mægtige Digterverden.
Din trofast hengivne
H. C. Andersen.
