Dato: 29. november 1871
Fra: H.C. Andersen   Til: Sophie Pedersen
Sprog: dansk.

Kjære Fru Petersen og Frøken Datter!

Ja hvem af de To skal jeg nu stile Brevet til? man vil vist finde det meest passende at jeg skriver til Moderen, der er min ældste Veninde, men gjennem hver Linnie nikker jeg til Datteren, det er jo tilladt? De er mit kjære Montreux, finder Dem hjemme der, er det ikke Tilfældet, da er Aarstiden Skyld deri. Naar i Sommer Solen mælder om den anden Side af Alperne, og skinner saa at Granattræerne Blomstre i Montreux Smaahaver, skulde De være her, see den himmelblaa Sø og de mægtige Gletscher. Jeg har i den sidste Tid hørt saa lidt om Dem og fra Dem, vi have jo Alle, som høre til det colinske Huus, hvadt angstfudle Dage. Det er jo imidlertid gaaet særdeles godt med Eduards Operation; jeg fik fra ham, om Morgenen da det skete et Brev, hvori han sagde mig det og at han havde ordnet mellem sine Sager for hvad der kunde skee /

Kjøbenhavn, Onsdag den 29 November, 1871

Kjære Frøken Petersen

Ja, begyndelsen af dette Brev skriver jeg nu De er afreist; ud paa Aftenen, Klokken elleve sidder jeg og skriver i det ejg tænker mig at De og Des Model vel er indqvarteret i Korsørs Banehotel og er ved at gaae til sengs for at hvile og faae Kræfter til Reisen i morgen. Gid at Deres moder ret freidig tage fat paa den. Veiret synes ganske godt til Søreise, men dog fortryder jeg ikke at jeg raadede til at de begge tage Hvile i Korsør; Afsked fra kjære Venner gjør blød og svag. Jeg er altid lidende ved her paa Banegaarden hjemme, at sige Farvel til mange Venner, det var ogsaa en Grund til at jeg ikke var der ude til Afsked. Ja Farvel til Dem fik jeg ike engang sagt hjemme hos Colins, De var gaaet ud, da jeg kom, men derfor skriver jeg allerede i aften, skriver Begyndelsen af Brevet, det jeg sender til Dem, sammen [overstr: næste Gang, jeg / jeg sender Brev bliver til Deres Moder]. De vil imidelrtid, Deres Moder ogsaa, see at jeg levende med Tanke følger Dem og vil blive meget glad ved at høre at Deres Moder aandelig og legemlig ret har Gavn af Reisen, De vil have Gavn og Glæde af den, og det er for hende ogsaa Gavn og Glæde, kjender jeg hende Ret. Ja nu er De i Korsør, nu jeg skriver dette, - naar De læser det Skrevne er Reisen lagt. Jeg nu i Tanken.

[uafsluttet]

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 854-56)