Kjøbenhavn 6 Jan: 1872.
Kjære Hr Voss!
Et glædeligt Nytaar! Tak for det venlige Besøg i det gamle Aar og Blomsterne De bragte mig fra Deres Frue; gjentag igjen for hende min Tak.
Det er nu paa tredie Maaned at jeg er syg, Lægerne sige at det gaaer fremad i det bedre, jeg tør endnu ikke ret tro derpaa, men maaskee naar Humeuret slipper over "Tændernes Tandgjærde" for at bruge et gammeldags poetisk Udtryk. De fire Fortænder jeg har tilbage pine og plage mig, og jeg / Bliver ikke Menneske før jeg slippe disse. Men hvorledes? Man har sagt mig at der i den senere Tid vare fundne Midler ved hvilke man aldeles ikke fornam til Smerte; var det Tilfældet vilde jeg være lykkelig om jeg i en otte til fjorten Dage kunde blive fri for min Plage og du kunde omskabe min Mund til en heel menneskelig Mund. Jeg har aldeles ikke Kræfter til at runde op af Deres Trapper, nu vil De, i Venskab, bestemme en Tid paa Dagen, og Dagen selv da De har nogenlunde Tid til at see paa de fire / Legemlige Plageaander og om muligt uden Smerte for mig, at pille en og senere een bort da vil De være velsignet af Deres taknemmelige
H. C. Andersen
E.S Dette er et langt Brev, det længste i min Sygdom, Kræfterne slaae ikke ret til, bær over med Skrift og Stiil.
