Dato: 22. december 1838
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

[ca. 22 Dec. 1838]

Tak for Deres sidste Brev! jeg havde tidligere ventet det, men da det kom var det velkomment og undskyldte at det indtraf lidt seent. De har været syg ! O jeg kjender denne Liden saa godt. Der var et Moment i mit Liv, som jeg ikke tør udtale, selv ikke for Dem, en Kamp jeg gjennemgik kort før min Reise til Italien fra den Tid har jeg ikke være[t] rask ! mit Nervesystem blev rystet og maatte det. Dog vi ville aldrig tale derom, der ere Smerter saa hellige at vi ikke selv med vore bedste Venner tør berøre disse. Over alle mine Digte straaler en Glans deraf ! i Mulatten selv udtaler den sig efter Aar endnu altfor levende. Dog det er maaskee dette Nødvendige, for at være Digter214 . Hvad vilde jeg ikke opoffre derfor, at Verden ret nævnede mig, jeg havde fortjent det at nævnes ! forstaae mig ret: det er ikke det tomme Navn jeg higer efter, nei, jeg vil udtale hvad jeg i enkelte hellige Øieblikke selv føler, hvad Ingen , Ingen have udtalt, selv de største ! der ligger som en hellig, sjunken Skat i mit Bryst i Aandens Midnats Time kan den hæves, men endnu er det ikke lykkedes mig og jeg kan fortvivle ved Tanken om, at det aldrig skeer. Idag talte jeg med Etatsraad Adler ogsaa han bragte mig Hilsner fra Tydskland, fortalte mig hvor stort et Publicum jeg der havde; men hvad hjælper det, her hjemme, de Allernærmeste om mig staae kolde, udeeltagende, Herts og Heiberg troer man mig knap værdig til at løse Skoebaandene paa. O jeg bliver alfor forfængelig ved denne Miskjendelse. Jeg føler Gud i mig! – Blev disse mine Breve engang trykte, som jeg ikke vil tro, da staaer jeg vist for Verden, som et skrækkeligt forfængeligt Menneske, – o mon ogsaa De vil tage feil af mig, man veed ikke hvor meget jeg maa lide hvor ubillige selv mine Kjæreste ere mod mig! – De mene det saa godt, men ligesom Meisling opdrage de mig aldeles galt, dem selv til Skam, engang i en anden Verden vil de vist, som han allerede har gjort, sige: jeg tog feil og det bedrøver mig215 . - Altfor meget taler jeg om mig selv! ja jeg har ogsaa mine slemme Feil. Tante Anna hører jeg imellem om. "Det maa være en god, en dannet Pige, som har skrevet den", siger Folk, "Jomf: Hanck interesserer mig ligesaa meget som Frøken Bræmer!" – see det er tidt sagt mig. Jette Collin har De vundet med Hilsenen til den lille Vulle ! jeg kyssede hende paa Kinden og har lært hende at sige: "Mulatten", som hun udtaler med megen Færdighed, det er det første af mine Værker hun har nævnet. De skulde see hvor ypperligt hun kjender hvert Billede i Spekters Billedbog216 . Jeg har skrevet til "Portefeulen" et lille Digt: "Alfernes Blomster"217 , Westphal skal gjøre en Skizze derti218 . Ideen er smuk, det er et Folkesagn, fuldt af Blomster-Duft, Behandlingen kunde være bedre, men der var ikke Tid; De veed ikke hvor jeg plages, saa beder man mig om en Jægersang, saa en Bryllupsvise, saa en Ode?Aria og jeg veed ikke hvad; nu vil de jeg skal lave Sørgesange, eengang om Ugen maa jeg give et Leiligheds Vers. – Abrahams oversætter i denne Tid Ravnen for Musikforeningen219 , han vilde ogsaa gjerne oversætte Mulatten; i Søndags hørte han de to første Acter og var henrykt, ogsaa han anser det for mit bedste Arbeide. Hvad mon Jette fra Fyen siger? Dog De har jo faaet en Stump deraf, behagede den? Mon Jane, ved Læsningen sagde, hvad hun sagde efter at have hørt Bull – nei, det er ikke tænkeligt! jeg gjorte hende jo ikke Vesit og dog – jeg forsikkrer det, jeg troer vi kunde blive særdeles Venner, men vi ere altid saa sælsomt krydset hinanden, at jeg betragter mig selv for hende halv fremmet og ukjendt. – I mit sidste Epistel gav jeg Dem en Skildring af mit ny Logi, uden at ane, at De vilde i Deres kommende Brev ønske en saadan. Naar De, nu i Foraaret kommer herover, saa skal De en Dag, med Fru Lessøe, komme at besøge mig, det kan da nok passe sig; Ingeborg og Louise Collin have allerede gjort det; De skal see jeg kan nok lave et Kaffebord; jeg har en sort Tjener, der vil presentere Dem Koppen. Et Stykke af Holmens Kanal, Theatret og Torvet er min Udsigt og hvad der er endnu bedre, oppe over en Smedeskorsten seer jeg Havet, det kjære, svulmende Hav! De skal sætte min Udsigt ind i en ny Novelle, thi vist er det, naar De kommer herover, skriver De en Broder til Tante Anna.–I Foraaret kommer De ! maaskee faaer De da min Mulat et see! det var deiligt! Ja, De faaer vist Glæde af mig og De vil tage Deel deri! jeg indviterer Dem allerede til første Forestilling, dersom De er i Byen. – Deres Tante ( ikke Anna ) kunde gjerne skrive mig til. I Grunden ærgrer det mig at hun har saa lidt Interesse for mig, sætter saa ringe Priis paa Digteren–Vennen har hun vist opgivet,–at hun ikke besvarer Brevene. Herre Gud, kan jeg da aldrig blive hende saa interessant, som Fru Guldbrandt !–I Marslev maa der dog være Tid, De kunne jo ikke gaae i Kirke hver Dag og ikke hele Tiden lege Juul. Siig hende at jeg har drømt, Christian bliver kongelig Livlæge, maaskee det kan hjælpe !

Fredag Aften den [29] December 1838.

To Postdage ere forbi og De har intet Brev sendt mig, derfor kommer ogsaa først nu til Dem, dette mit Epistel; en glædelig Juul !–Hele Byens Conversation dreier sig for Øieblikket kun om Konsul Saaby220 , De maa læse Kjøbenhavnsposten for i Onsdags, det Stykke hvor han nævnes ved Navn og det efterfølgende, hvor han kun antydes, men hvori Enhver der har kommet i Huset faaer deres Bekomst! jeg finder det altfor haardt, kjender ikke ret til hans Forseelse. Der var et heelt Parti i Parterret, samme Aften, sagde man, som vilde have hysset af ham, men til hans Lykke, kom han ikke før under Acten og saa gik det, Gud skee Lov stille af. Siden har han ikke været i Theatret, men hans Frue var i denne Aften; Jomf. Andersen spilte Pariserdrengen og gjorte Lykke; jeg maa besøge hende, jeg har endnu ikke talt med hende siden før hun gav den Rolle. Forleden Aften under anden Act af Farinelli var en lystig Scene i Theatret! Et Par Elskende kyssedes og omfavnedes saa ivrigt ( i anden Etage ) at Lysekronen kom ned, uden at de mærkede det og da de i Exstase vedbleve gav hele Parterret sig til at klappe, hvorved de foer forskrækkede fra hinanden. Jeg har skrevet et middelmaadigt Digt: Alfernes Blomster som Vestphal gjør en Skizze til, det kommer med "Portefeulen", jeg kan ikke slippe dem, de rose det, og jeg finder det saa svagt, de have nu engang faaet det.–Juleaften spilles i Studenterforeningen et Stykke af Fabricius221 : En Kriminalproces. Lorck222er en Student deri, og den gamle Rosenkilde Fanden223 ; Etatsraad Hvidt224giver en Cancellieraad. Abrahams og jeg ere Politiassessores, jeg skal være blond, friseret a la Pechena. Raimund fra Odense225er Officer og Petersen fra Overgade226 blæser Fløjte. Arnesen er Præsident. Det er jo en skrækkelig Røre der er i Odense, jeg maa høre Vrøvl derfor, da jeg er et Byesbarn! Tredie Act af Mulatten er endt. Hvad siger De saa om: Negerkongens Datter? Faaer jeg Levalds Europa, eller en Afskrift af Kritikken. O, hvad! – Først her i Hotellet føler jeg mig ret hyggelig hjemme og er det meget, men nu faaer jeg ogsaa mange flere Vesitter end før, de tage en Deel Tid. I Sverrig er udkommet en original Børnebog: "Lekkameraden"227 og tænk Dem, det er en Oversættelse af mine Eventyr. Jeg gik til Bonier, bad ham skaffe mig denne Bog og skrev paa et Papir: "Lekkameraden; H. C. Andersen, Hotel du Nord". Dagen efter kom hans Dreng med en Pakke; jeg aabner den og finder: Kun en Spillemand ! "hvad skal jeg med den?" spørger jeg. "Ja, det er vist den De har ment" siger Budet, Andersen har ikke skrevet noget som hedder "Lekkameraden" hans sidste Roman er "Kun en Spillemand". Tilsidst begreb han da at jeg selv var Forfatteren og ikke kunde have ment min sidste Roman. Man havde ikke kjendt mig. Førstkommende Søndag Middag er jeg hos Fru Bügel i Selskab med Fru Heiberg, Thorvaldsen & & og derpaa i Theatret for at see vor Taglioni?Gran! Det bliver en ret behagelig Middag og Aften, gid jeg kunde dele den med Dem eller Deres Mama; jeg kan saa godt lide hun blev varm ved Bull; jeg fik da intet Brev fra ham! det er en deilig Fætter, den Ole!–Det er gjennem Marquise Bonnay228 jeg har faaet Hilsen fra Lady Byron; hun har læst La vie d'un poete, og De veed ce poete, c'est moi !–Det er meget sørgeligt med Historie?Maleren Adam Müller, han skulde saa imorgen, reise til Italien og igaar er han bleven fjollet og bragt paa Hospitalet; jeg vil haabe det er en Nervesvækkelse, som kan hæves. Johannes-Gruppen paa Fru[e] Kirke trækker dagligt mange Mennesker, den er særdeles skjøn; een af de qvindelige Skikkelser deri er et bekjendt Fruentimmer i Rom; hun har faaet en hæderlig Plads paa Kirken–jeg bilder mig ind, hun staaer Skrifte. Dog det er jo sandt, den hellige Magdelene var jo ogsaa først–et meget kjærligt Gemyt. Det er nu afgjort at fra Nytaar af bliver Adler Theaterdirecteur229 . Den lille Hoppe230har komponeret et steyrisk Divertissement og [kom] her hjem med en fransk Ballet: "Le lutin", hvori er en Scene som i Agnete, hvor Billederne vende sig paa Væggene i det Nissen træder ind i Kirken. Hoppe har meget Talent, hans pas de deux med Jomf. Fjeldsted i Bournonvilles Fantasiens Ø231 , en pas de deux Hoppe har componeret, er det Skjønneste i den hele Ballet, og den har dog mange særdeles smukke Dandse men et slet Indhold. Juleaften venter jeg et Brev fra Dem, nu faaer jeg at see hvorvidt det skeer.

Kjærlige Helsener til Deres Forældre, Sødskende og Tanten.

Med broderligt Sind

H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus