Dato: 9. februar 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Louise Melchior
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 9 Februar 1872

Kjære Frøken Louise! Da jeg ikke erindrer til hvem af de tre kjære Venner i Torquay jeg sidst skrev, saa vil jeg idag stile Brevet til Dem, det læses jo frit eller kommer til Hver især. Hvor jeg er glad ved at fornemme, at det gaaer stadigt fremad med den kjære Anna! hvor det vil blive en festlig Tid naar vi Alle samles igjen paa "Rolighed". Carl tænker jeg har særdeles udfoldet sig, er en ung livsfrisk Cavaleer, med det gamle gode Hjerte. Naar tænke De paa at flyve mod Hjemmet? Jeg tager rimeligviis lidt syd paa, allerede i April, men vil være hjemme igjen først i Juni, vi ere istand til at mødes paa Landeveien. Jeg gaaer rimeligviis til Wien og derfra ind i Tyrol, jeg trænger til at forandre Luft thi denne Vinter har slet ikke været mig god jeg kan ikke blive den Forkjølelse qvit jeg begyndte paa de sidste Dage jeg var paa Rolighed. Vi have, hvad Folk kalde mildt Veir, det vil sige, jevnlig to Graders Varme, men Solen kommer aldrig frem, en vaad klam Taage ligger over By og Land, Stæren er imidlertid kommet, den fløiter Foraar ude i "Rosenvænget". Forleden sendte Frøken Raasløff, som er med sine Forældre i Dresden, en Hilsen til mig, i Skikkelse af en nydelig Stork, den kom, skrev hun, for at bringe mig Taksigelse fra alle levende Storke, til hvis Hæder jeg havde skrevet og som ved mine Eventyr var blevet kjendt og elsket. Nu staaer Storken mellem de doppelte Vinduer i min Stue omgivet af duftende Foraarsblomster, og en stor Bouquet fra ifjor der bestaaer af Bær, Vindruer tørrede ind til Rosiner og ildrøde Tomater. Raasløffs ere iøvrigt aldeles indtaget i Hägg, jeg faaer mange Taksigelser fordi jeg ved Brev har ført ham til dem. Hägg synes lige saa glad ved Bekjendtskabet og gjentager og gjentager atter sin Henrykkelse over disse elskelige Mennesker hos hvem han strax følte sig hjemme. En Aften, der i Familien, blev "for en udvalgt Kreds" hans nyeste Komposition for Violoncel givet, Grützmacher udførte Hovedpartiet. Scharff er nu fra Hospitalet kommet hjem til Eckardts, men kan kun ved Stok, humpe hen over Gulvet, da Benet er strammet ind i Skinner. Etatsraad Eduard Collin blev i Søndags opereret for en Beenknude paa Kjæbebenet, det varede næsten to Timer og var meget smertelig; han har det imidlertid saa godt som man kan have det naar man mister Kjæbebenet; han selv og vi Alle have det bedste Haab, nu han allerede er inde paa den sjette Dag uden egenlig Saarfeber. Jeg saae ham første Gang i Dag, han saae langt bedre ud end jeg havde tænkt, men han tør endnu ikke tale. Jeg skulde vist slet ikke have skrevet om denne Sag, der er saa piinlig at høre, men jeg er, som De forstaaer, saa inderligt opfyldt af den, jeg har den stadig i min Tanke. Deres Tante Jette besøgte jeg igaar, hun var saa velsignet mild og stille i sin Sorg, thi den har været stor, først ved Tabet af hendes Veninde Frøken Galschjødt og siden af hendes kjære Broder Nathan. Af Deres Moder hører jeg at til Efteraaret fløtter Deres Onkel Israel og Johanne fra den, vist ikke sunde, Leilighed paa Toldbodveien, strax i Foraaret tage de paa Landet og derfra ind i Solskinsstuer mere oppe i Byen. Dog Alt hvad jeg her nedskriver faaer eller har De maaskee allerede faaet i Breve fra Deres Moder. Hvad skal jeg da fortælle Dem! Jeg kommer meget ud, altformeget i Selskab, det jeg slet ikke skulde, thi jeg er [overstreget: slet] ikke stærk nok dertil. Forleden fik jeg Besøg af Baron Gedalia, som jeg slet ikke kjender, han var imidlertid saa venlig at indbyde mig til stort Middags Selskab. Det havde jeg nok Lyst til og da jeg seer paa Manden, med den Agtelse jeg føler for Dygtigheden, saa vil De forstaae at det interesserede mig at see ind i hans Huuslige, saavidt man kan, ved et Festmaaltid. Det er isandhed ualmindeligt og viser Energi og Dygtighed, saaledes som han, at arbeide sig op fra Saddelmagersvend til dygtig Banquier ikke at tale om Barontittel og Decorationer, var han uden disse blev han vel mindre paapeget. Jeg kom, fandt stort diplomatisk Selskab; jeg underholdt mig meest med den franske Minister Feriol, som jeg ret syntes om og saae for første Gang, dernæst talte jeg en Del med den rusiske Casini der fortalte mig hvor særdeles afholdt Dagmar var i Rusland, ja tilføjede han, hun er afholdt der som Alexandra er det i Engeland. Fru Gedalja fandt jeg saa naturlig og net, hun var aldeles ikke fremtrædende, men svarede godt og ligefremt paa hvad man talte om. Frøken Gedalja er en net ung Pige. [overstreget: Hils] Talerne vare alle paa Fransk; min Skaal blev udbragt af [resten af originalbrevet, HCAH: A-256-0005= Brev] Boghandler Høst: Her var ved Bordet saa mange betydende Mænd fra Verdens forskjellige Lande," sagde han, men her var ogsaa hans berømte Landsmand, som var kjendt i alle disse Lande osv;" saa fik jeg Skaalen. Senere slog Kammerherre Jessen to Skaaler sammen i een: Skaal for to Mænd som havde gjort sig selv, det var Baron Gedalja og H. C. Andersen.

Endnu et andet Bekjendtskab har jeg i disse Dage gjort. Her kom fra Wien en ung attenaarige Violinspiller Junck, i nær Familie med Fru Rubens i Kronprindsessegaden, han er særdeles dygtig og gav en Formiddags Konsert i Casinos lille Sal; der var propfuldt, Ingen betalte, Alle vare indbudte; der stod i Bladene stor og velfortjent Roes over hans Spil og der tilføiedes at han boede hos sin rige Familie i Kjøbenhavn. Jeg gjorde hans og Hr og Fru Rubens Bekjendtskab hos Henriques! den unge Junck havde kastet sin Kjærlighed paa mig og med ham kom jeg til en stor Middag hos Rubens, netop deres Bryllupsdags Dato. Jeg syntes meget godt om Hr og Fru Rubens, hun især tiltalte mig og de have elskelige Børn. I disse Dage har jeg samled de Historier og Eventyr jeg har skrevet i de sidste to Aar og givet til forskjellige Blade og Tidsskrifter. Det er kun 12 Stykker, bliver altsaa kun en lille Bog paa omtren[t] 6 Ark, dog een ganske ny Historie er i Samlingen, Historien: "Gartneren og Herskabet", den gjør særdeles Lykke hos Alle som høre den. I April kommer den lille Bog ud og skal strax, i Krydsbaand, flyve til mine Kjære i Torqauy. Idag er udkommet en Digtsamling af Christian Winther, ogsaa spredte Digte, optagne i forskjellige Blade og Skrifter. Igaar var Fremtids Carneval i Casino, jeg var der ikke, men Aviserne fortælle at det var morsomt; Anna og Fernanda Henriques vare der, men jeg har ikke faaet talt med dem derom. Bournonvilles sidste Ballet om Tinsoldaten og Dandserinden blev parodieret, det gjøre de jo altid med vor geniale Balletmesters Digtninger; men der er tilvisse ingen Ondskab deri. Theatrets Repertoire i denne Vinter er meget eensformigt, vi faae ingen Nyheder, man kan gjentage i Munterhed, hvad der ved Carnevalsfesten stod i "Flyve-Fisken", et Blad der blev solgt paa Carnevalet: Repertoire for næste Uge.

Søndag: 3 Dage i Padua og 1 Søndag paa Amager (for Mandags Abonnenter)

Mandag: 3 Dage paa Amager og 1 Søndag i Padua, (for Søndags Abonnenter)

Tirsdag: 3 Søndage i Padua og 1 Mandag paa Amager (for Torsdags Abonnenter)

Onsdag: Ingen Forestilling for Onsdags Ditto.

Torsdag: 1 Mandag i Padua og 1 Tirsdag paa Amager (for Tirsdags Abonnenter).

Fredag: 3 Mandage i Padua og 1 Torsdag paa Amager (for Lørdags Ditto.)

Lørdag: 3 Amagere i Padua og 1 Søndag paa Mandag, (for Langfredags Ditto).

Da jeg nu er kommet ind paa Afskrivning af Carnevalsbladet, vil jeg tage en lille Mundbid til Dem af Bladet: "Klipfisken", som igaaraftes faldbødes ved [overstreget: Fastelavns] Fremtids Carneval. Der læstes: "Den Mærkelighed der ikke indtræffer een Gang i hvert Aarhundrede, nemlig at Fastelavns Mandag falder paa en Søndag indtræffer heller ikke i Aar, uagtet det er et Skudaar.

Slagsmaal.

I Adelgade var igaar Folkeopløb ved en Frugtvogn, Anledningen var et Slagsmaal mellem to Drenge, og Stridens Æble var en Pære.

Ja, saa det var nu den Snak! den vilde De faae om vi sad sammen paa Høibro, og den lod sig vel høre, men hvorledes lyder den skrevet? Ja nu har De overstaaet den, og et stort Stykke Papiir af Brevet har den optaget; jeg er allerede paa 8de Pagina. Imorgen, naar rimeligviis dette Epistel flyver afsted, er jeg til stor Fest i Vincents Locale. Guldsmed Michelsen og Hustru (Ida Hansen fra Odense) feire deres Sølvbryllup; jeg er med, jeg har skrevet Sangen, der ere indbudte, hører jeg, 140 Personer. Jeg skal have Fru Bournonville til Bords, dette er dækket i Hestesko-Form; vi komme lige i Gabet, lige over for Brudeparret. Hils nu kjærligt Anna og Carl, siig mig ogsaa hvem jeg nu næste Gang bør skrive til. Deres inderlig hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Niels Oxenvad