Dato: 9. april 1872
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

699. Fra E. Collin.

Nu er De jo allerede halvveis paa Reisen og har vel saaledes forvundet det Indtryk, som De saa synligt var betaget af da De forlod Byen. Jeg kunde ikke dengang gaae ind derpaa, thi min Tanke var: gid det var mig; thi jeg føler netop i min nærværende Tilstand stærk Længsel efter sydlige Indtryk. Naar De, som jeg haaber, bliver vel tilfreds med Deres'ndash;mig ubekjendte'ndash;Reisefælle, der jo omtales som en vel dannet og begavet ung Mand, synes denne Reise'ndash;kortvarig som den er og uden nogen begrændset Reiseplan'ndash;netop skikket til at opfriske Humeuret; og det er dog det De har villet. Naar blot Veiret maa blive mildt og smukt, saa er den væsenlige Betingelse tilstede; thi vel er Helbreden vigtigere, men jeg troer ganske vist at Deres legemlige Fornemmelser for en meget stor Deel ere en Følge af at have været indsyltet i en lang Kjøbenhavnsk Vinter og af det urolige Selskabsliv, som De tager saa megen, og vist for megen, Deel i. Men det er nu blevet som Deres anden Natur, og jeg, som ganske har udelukket mig selv derfra og kun ønsker den hjemlige Hyggelighed, kan vel egenlig ikke dømme derom.

I min nærværende Tilstand bliver Tiden mig lang; det vil De ogsaa see af, at jeg mod min Sædvane skriver et langt Brev, og i Grunden om ingen Ting; thi jeg har ikke noget at berette som paa nogen Maade kunde interessere Dem. Men jeg maa vexle med mine Beskjæftigelser, jeg bliver snart træt af en enkelt Retning, hvad enten denne er Sparekasse, Molbechs Lexicon eller Brevskriven. Og saaledes vil det vel længe blive ved, thi det er kun en daarlig Trøst jeg har faaet af en gammel erfaren Operateur, at jeg maa være fornøiet, hvis Saaret heles med Sommerens Udgang. Altsaa et Sommerliv tilbragt med Bandager!

Samme Dag som De reiste havde Jette Besøg af den elskværdige Frue Melchior; den Kone gjør altid et godt Indtryk paa mig. Vi talte naturligviis om Dem; dernæst om den foregaaende Dags Gilde for B. Publikum har nok ikke været saa aldeles fiint, hvilket »Fædrelandet« euphemistisk udtrykker ved, at Lystigheden begyndte for tidligt ved Maaltidet.

Einar er kommet hjem. Han har nok ikke havt nogen Ro paa sig for Moderens Sygdom; det er jo ogsaa noget ængsteligt, at der ikke vil indtræde nogen stadig Bedring.

Og hermed Lev vel for denne Gang; Hilsen fra Alle.

9 April 1872.

Deres svagelige Ven

E. Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost