Dato: 9. april 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

700. Til Henriette Collin.

Basnæs ved Skjelskjør den 9 April 1872.

Kjære Fru Collin !

Dette lille Brev, haaber jeg, at De modtager siddende oppe fra Sengen i stadig Fremadgaaende til Velbefindende, det samme gjælder Deres Mand ! jeg er, som De veed, øieblikkelig paa Basnæs og venter paa at jeg imorgen hører fra William Bloch at han nu har sit Pas istand, saa at vi Torsdag aften kunne mødes i Korsør og Dagen derpaa, over Hertugdøm­merne, naae Hamborg. Jeg forlod, som De veed, Kjøbenhavn i Søndags middag. Paa Banegaarden kom flere Venner og sagde mig Lev vel, saa­ledes Moritz Melchior, William Bloch, Reitzel og Flere. Jeg traf derude ogsaa Grevinde Holck, født Ryge; hun var meget henrykt i mine sidste Eventyr og Historier. Jeg spurgte da om det især var »Gartneren og Her­skabet« der tiltalte hende, da denne Historie synes af Alle at blive stillet øverst. Hun svarede da: »Nei, Lysene, det Utroligste'ndash;! De er selv det Utroligste !« I Banevognen kjørte jeg sammen med Worsaae og hans Bro­der, de skulde til Roeskilde, hvor en ung Slægtning skulde confirmeres. Veiret var varmt og smukt, Solen skinnede, Markerne laae grønne, det var aldeles Foraar men dog paa enkelte Steder høi Snee; henimod 5 om Eftermiddagen naaede jeg Korsøer hvor Vognen fra Basnæs ventede mig, jeg havde tre Mile at kjøre, men jeg havde to livlige fuldblods Heste, de foer afsted; Skyggen af deres Been paa Veigrøfterne tog sig ud som Fing­rene paa en udmærket Claveerspiller, der bevægede sig i utrolig Hurtig­hed. I 1½ Time naaede jeg, over Skjelskjør, Basnæs, hvor Fru Scavenius endnu ventede med Middagsmaden. Jeg har to store Stuer ud til Haven og Stranden, men igaar strømmede Regnen saaledes ned, at jeg ikke var uden for en Dør; i Nat stormede det stærkt, og jeg faldt ikke isøvn før Klok­ken henved fire imorges, i det jeg iaftes da jeg lagde mig til Ro og Alt var stille paa Gaarden, hørte en underlig Lyd, som jeg antog for at Nogen brød ind neden under, det var aldeles ikke Tilfældet, men min Phantasi var sat i Bevægelse, jeg laae ganske alene i hele første Etage, langt fra alle Levende; jeg tænkte paa Overfald, og hørte hvert Øieblik snart en Knagen, snart en Klirren, saa ruskede Vinden i Vinduerne og Regnen slog paa Ruderne. Nu er det lys Dag og til Aften kommer en ny Gjest, jeg veed han skal sove oppe i Etagen med mig, saa at jeg til Natten, rimeligviis, sover mere tryg. Hils nu hjerteligt Deres Mand, Jonas og Louise, ligesaa Frøken Nutzhorn. Komme Breve til mig, som jeg skulle746 have, beder jeg om at de gaae til Leipzig eller Dresden, naturligviis poste restante. Fra Dresden skriver jeg Deres Mand til og beder da om at faae Adressen til Jonas.– Og nu lev hjertelig vel ! gid at Foraaret snart trives og at De og Deres Mand kunne komme ud til Hellebæk. Familien i Byen og i Rosenvænget, mangem Hilsener.

Hjerteligst

H. C. Andersen.

[I Margen:] Fru Scavenius hilser!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost